<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Efter at ha' entret Bukkehøs skulder er vi trasket ca. ½ kilometer mod nord i jævnt stigende terræn - og står nu ved Bukkehøs varde, hvorfra der er udsigt til Galdhøpiggen (th.), mens toppen af Vesle Galdhøpiggen ("Veslen") akkurat stikker næsen op bag ryggen med Storgjuvtind.

Bukkehø er med sine 2314 højdemeter Norges 22. højeste tinde, og når man ser tinden fra alle andre vinkler end fra øst (hvor vi er kommet fra), er det let at forestille sig Jotunheimen som den højfjelds-slette, "Heimen" var, inden elve og bræer gravede det meste materiale væk og lod forholdsvis få områder stå tilbage som tinder.

Konfigurationen af sne på varden fortæller, at sidste snestorm kom fra vest.