Vi har traverseret den øverste (vestlige) del af Tverråbreen og har (som det ses) været nødt til at gå i zig-zag på grund af bræens stejlhed. Vi har anlagt tovet og er i færd med at redde os op på Bukkehøs skulder med fast klippe under fødderne uden at skvatte ned i en mulig bergschrund. Selvom det er lidt besværligt, har vi beholdt skiene på for at få så stor en anlægsflade mod sneen som muligt.

På billedet er jeg netop "kommet i land" på Bukkehøs snedækkede klippe, mens HC venter på, at jeg sikrer ham med isøksen. Og godt det samme - det lykkes faktisk HC at stifte bekendtskab med den lokale bergschrund: Mens han er ude af syne for mig råber han ét eller andet, og der kommer et ryk i tovet.

Jeg husker ikke, hvor intimt HCs bekendskab med bergschrunden egentlig var, men han stak som minimum et ben/en ski gennem en sne-bro og fornemmede noget "kælderluft". Og oplevelsen var i hvert fald tilstrækkelig ubehagelig til, at vi senere forsøgte at finde en alternativ (og uvis) rute til hjemturen - hvilket jo normalt ikke er særlig fornuftigt.