<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Her er det formodede/forhåbentlige fragment af et "hundetegn" gjort rent. De tre "3-taller" er ret tydelige, og det er den karakteristiske font også. Og bagpå fragmentet ses det også ret tydeligt, at tallene er banket ind i metallet; en del fake "hundetegn" af påstået tysk herkomst bliver solgt på nettet, og én af lakmusprøverne på, om "hundetegnet" er ægte, er, at tallene skal være banket ind i metallet. Tallene må ikke være støbt eller præget ind i metallet.

Fragmentet er desværre fotograferet, så den øverste del er uskarp - men ude til højre ses et forholdsvis tydeligt 0 eller o, mens det er noget vanskeligere at tyde de mulige tegn længere til venstre (måske et V og et B?). 0 på et tysk hundetegn fra 2. verdenskrig plejer være bærerens/soldatens blodtype.

Selvom de tyske hundetegn blev lavet af forholdsvis uforgængeligt materiale, fremgår det af billeder på nettet, at har et hundetegn ligget bare en brøkdel så lang tid i jorden som vores (formodentlig 81 år!), kan de være meget medtagne.