<<                                                                                              x                                                                                                >>


 


Vi har slået lejr på en campingplads, der ligger på en strimmel jord mellem Ottadalsvegen og elven Otta/Lalmsvatnet, ca. 6 km øst for Vågå. Campingpladsen hedder "Bersveinstugu" (alternativt "Holungsøy Camping") og er opkaldt efter en driftig husmand (med fornavnet Bersvein), som skrev historie i området i det 18. århundrede. Hvis man nøjes med at læse linkets meget korte sammendrag, er det næsten fra ord til andet enslydende med N.C. Nielsen-Mans (Stinnes/Fies/Mikkels oldefar på Peters side) beskrivelse af N.C.s fars evner og opgaver i lokalområdet (Han Herred) i det 19. århundrede (se side 5 øverst). Ak ja, det var dengang, det var skattet at bruge sit talent i almenvellets tjeneste.

Tilbage på sporet:  Campingpladsen er ret lille - men tyndt befolket - og da det yderligere er lykkedes at isolere os helt ned mod Otta, slipper vi for alt for meget socialiseren. Prisen for vores afsondrethed er, at der er hulens langt op til huset for besørgende campister. På billedet er Stinne på ørkenvandring fra det lille hus til vores lejr med lillebror.