Løyftet er overstået, og jeg bevæger mig op
ad den tiltede flade mod toppen af Veslen. Lidt under toppen er jeg søgt helt ud på
højre side af fladen og kikker ud over den øverste del af Storjuvbreen
(nærmest) og det let genkendelige terræn bag: Første ryg er forbindelsen
mellem Galdhøpiggen (helt oppe til venstre) og opgangen til Storjuvtind.
Lige inden ryggen forsvinder ud af billedet til højre ses en hammer, hvor
HC og jeg måtte ta' tovet i brug på vores tur til Storjuvtind og
Svellnostind/Ymelstind et par år tidligere.
Bag bemeldte ryg ser vi øverste del af Svellnosbreen omkransende
Svellnosbrehesten og med Midtre (tv.) og Store Tverråtind på fjerneste
side. Bagved og lidt til venstre for sidstnævnte (der jo havde fint besøg
for en uges tid siden) ses Store Bukkeholstind - og yderligere mod venstre
ses Visbretinds top-eg.
|