5 kilometer/godt 400 højdemeter længere oppe har jeg været oppe omkring Galdhø og er her på vej ned mod cruxet: Opgangen hvor lys møder skygge midt i billedet til Vesle Galdhøpiggens skrånende flade. Det viser sig, at man fint kan klavre op og samtidig holde sig så nogenlunde inden for "det tilladeliges grænse". Så vidt jeg husker, er opgang til Veslepiggen direkte fra Styggebreen vist mere benyttet end "min" rute via Løyftet(?).

I baggrunden til højre rejser Skardstind sig på den anden side af (den ikke-synlige) Storjuvbreen. Nåla er den "lille" tap, der ses til venstre på tinden, og den lille vanskelighed i forbindelse med at bestige Skardstind ad normal-vejen (fra højre på billedet) fremgår også forholdsvis tydeligt: Opgangen til den sidste savtak inden den jævne opstigning mod toppen.