<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Nu er vi så på den nordlige af de Midtre Tverrbottinder, hvor vi med et skud (med tele) mod nord ser Bukkehø, der delvist dækker for Skardstind. Længere borte, helt ude til højre, ses Ymelstind og Storjuvtind, som (uden for billedrammen) stiger op mod Galdhøpiggen.

Årsagen til min optagethed af netop dette motiv er, at HC og jeg 3-4 måneder i forvejen havde været på vintertur oppe omkring Tverråbreen/Nordre Illåbreen (med overnatning i telt på (Nedre) Tverråbandet) - og i den forbindelse besøgte vi Bukkehø via den sne-tunge, man kan se slikke op ad tinden fra den skjulte Tverråbreen.

I forgrunden kikker vi henover Søre Illåbreen, og den laveste del af sadlen i forgrunden kaldes "Vakkerbandet". Den klassiske hardcore skirute fra Leirvassbu til Spiterstulen går via Leirdalen, Leirløyftet, Søre Illåbreen, Vakkerbandet, Tverråbreen, Øvre Tverråbandet, Nordre Illåbreen, Illåbandet, Storjuvbreen, Porten (mellem Galdhøpiggen og Vesle Galdhøpiggen), Styggebreen og Visdalen frem til Spiterstulen.