Foranlediget af at Mona stadig har besøg af
sin veninde (Tove) - kombineret med ambitioner om at flytte lejren til
Hurrungane for at forsøge os på renommerede tinder - har vi fundet
anledning til at træne på den anden side af Visa (et sted under stien
mellem Spiterstulen og Juvvasshytta). Bortset fra passagen op på Østre
Tverråtind stammer vores praktiske kendskab til med tov, seler og isenkram på dette
tidspunkt udelukkende fra vinterens og forårets lidet realistiske - men
morsomme - forsøg på Mols Hoved og Aarhus Universitet (http://peterman.dk/oevelsesklatring-molshoved780.htm
og
http://peterman.dk/oevelsesklatring-uni780.htm). Og det teoretiske grundlag?
1981-kataloget fra Skandinavisk Høyfjellsutstyr, hvor Thomas Carlstrøm i
streg og ord orienterer om grund-regler udi sikring på klippe og is.
Her er HC i gang med en tovlængde. Generelt om
denne eftermiddags klatreøvelse må man vel sige, at den viser sig at være
realistisk - måske i overkanten realistisk.
|