... men Store Dyrhaugtinds helt store force som udsigtspunkt er altså udsigten til Skagastølsryggen og (specielt) Storen, som her rejser sig på godt 2 kilometers afstand. Den luftige plan om at forsøge sig på Storen sidst på 1982-turen forekommer på dette tidspunkt om muligt endnu mere luftig!

Mens jeg sidder på Store Dyrhaugstind, kan jeg ikke få blikket fra Skagastølsryggen og Storen, og der bliver taget en del flere billeder - billeder som nu desværre er forsvundet. Et par af billederne har været brugt til lidt oplysning om tinderne og kan ses her (men ikke i den originale udgave):  http://peterman.dk/storen-tillaeg780.htm.

Mellem Storen og mig ses Kerringi (tv.) og Mannen, men det dybe skar mellem dem er skjult. Over og lidt til højre for mit hoved ses Stølsnostind (mørk) og Falketind (snedækket).

Bare for at gøre næste billede mere forståeligt: Næste billede er taget med tele og viser "klippe-båndet" mellem Skagastølsbreen og Midtmaradalen. Vi taler altså om det klippe-område, der her ses lige foran mine hænder, og hvorfra Storen rejser sig op mod venstre.