Mens jeg sidder og stener på toppen, lyder der noget buldren tæt på (Hurrungane betyder ifølge nogle "stedet, hvor det buldrer"). Det er to sneskred, der fra snestykkerne højere oppe ramler ud over nogle klippepartier og trækker klippe og sten med sig. Ser man godt efter, kan de to parallelle skred ses midt i billedet som et par fosser med de mørke klippepartier som baggrund. Som det kan ses af striberne i sneen til højre, er det ikke første gang, der går skred her. Ofte er det, når de første solstråler tør isen op omkring fastfrosne sten, at skreddene begynder at gå.