Mødet mellem AAWKs bestyrelse (3 repræsentanter) og CS (4 repræsentanter) den 23. april '07.

 

 

Konklusion.

 

Konklusionen på mødet kan hurtigt overståes, idet man stort set blev enige om at være uenige. Uden at gå for meget ned i substansen blev en del holdninger og (ikke mindst) tidligere fortrædeligheder vendt, og mødets mest positive resultat var nok, at man var enige om at opføre sig civiliseret og ikke unødigt at lægge hindringer i vejen for hinanden.

Med andre ord vil AAWK arbejde videre med Ny Åkrogen, mens CS vil ... ja, hvad vil CS egentlig? Se mere nederst.

 

 

Mødets karakter.

 

Mødets hyggelige karakter med (til tider) lidt small talk gav sig bl. a. udslag i, at masser af væsentlige problemfelter slet ikke var oppe at vende. Hvordan man skal kunne arrangere stævner og andre større begivenheder, når man er klemt inde mellem naboer, der har givet en jetjager for fred og idyl tæt ved strand og rekreative arealer, hvordan blandingen af hårde og bløde "trafikkanter" omkring badebroen skal kunne reguleres ... osv., osv. blev f. eks. slet ikke berørt. Og da formålet med mødet mest var tillidsopbygning, blev de punkter, vi trods alt kom ind på, overhovedet ikke diskuteret grundigt igennem. Snarere var der fra begge sider tale om temmeligt tamme markeringer. I ganske tilfældig orden følger her nogle af de forskellige punkter - og som sædvanligt skal man ikke regne med objektivitet. Dette er et partsindlæg, som ikke nødvendigvis tegner alle CSerne:

 

 

Er CSerne medlemmer eller ej?

 

Under hele det hyggelige samvær var det et tilbagevendende punkt, om CSerne er medlemmer af AAWK eller ej. Jeg ved ikke, hvorfor det var så vigtigt, idet alle er helt klar over deres respektive status. 2 CSere har betalt kontingent for 2007 (dvs. 0407-0408), mens resten på tidspunktet for afholdelse af mødet ikke er medlemmer (har aldrig været eller har ladet medlemskabet løbe ud). Hvis medlemskab eller ej skal gå på, om man har handlet illoyalt eller ej, er der vistnok ikke noget at komme efter, idet ingen CSere i deres arbejde for at undersøge alternativer har præsenteret sig som AAWK-medlemmer. Tværtimod har vi jo netop pointeret, at vi er en gruppe (i den forbindelse uorganiserede) surfere, der undersøger alternativer til det, vi mener, er en meget uheldig placering af en windsurf-klub.

Nå, den slags formalistiske øvelser kan man jo lade paragrafryttere og bogholdere om at muntre sig med. Heldigvis drejede mødet sig også om mere væsentlige ting.

 

 

Åben diskussion eller definitive statements.

 

Debatten om Ny Åkrogen var iflg. AAWK løbet af sporet, og det var tilsyneladende CS' skyld. Muligvis – men det havde i hvert fald fra starten været vores intention at lægge op til selvransagelse ved at komme med et ikke-konkluderende oplæg, der så kunne følges op af en åben diskussion. For eller imod Ny Åkrogen består af en mængde forskellige spørgsmål, og for at holde diskussionen åben, kræves der jo en vis selvdisciplin i retning af ikke at komme med konkluderende og definitive udtalelser, der alene baseres på enkelte spørgsmål. Hvis man f. eks. afviser andre steder end Ny Åkrogen med, at "vinden er dårlig ved Marinaen", kan det jo måske være meget rigtigt – men er alene dette punkt nok til at forkaste stedet? Hvad med spørgsmålene om parkering, trafik, konkurrerende brugere, bundforhold, sikkerhed, større arrangementer osv., osv.? Og hvis man omvendt diskvalificerer Ny Åkrogen med, at stedet simpelthen "er skod", ender man jo også med at måtte sige "måske, men hvorfor?"

Vores oprindelige tilgang med at få en åben og fordomsfri diskussion op at stå lykkedes ikke til fulde, og måske var det også naivt at håbe på. Men at netop CS skulle være skyld i at skabe en uproduktiv diskussion, er for os lidt vanskeligt at kapere. Hvis der ikke huskes helt galt, var netop visse bestyrelsesmedlemmer meget hurtige til med korte, definitive statements at affærdige alternativer til Ny Åkrogen – uden at ulejlige sig med at fordybe sig i diskussionens enkelte elementer.

 

 

"Forum egner sig ikke til diskussion om klubbens fremtid."

 

Et tilbagevendende dogme, som også blev gentaget af AAWK på mødet, er, at klubbens forum ikke egner sig til den form for debat (altså om klubbens placering og fremtid).

Her er CS fuldstændig uenige. Et er, at debatten måske ikke altid har været særlig "bekvem" for bestyrelsen. Men da ingen klub kan fungere i længden, hvis det ikke lykkes den at involvere medlemmerne - og da debatten på forum op til generalforsamlingen 2006 om klubbens fremtid jo netop i høj grad fik aktiveret medlemmerne, har man i en demokratisk forening simpelthen intet andet valg, end at lade debatten køre.

Demokrati og meningstilkendegivelser kan være besværlige – men trælse indlæg m.v. kan da ikke berettige bestyrelsen til at vælge at lægge debatten død (sådan som man sagde, at man havde forsøgt at gøre).

Bestyrelsen gav udtryk for, at debatten til tider havde været for grov og uproduktiv (hvem definerer det?). Men i stedet for at forholde sig tavse i et selvvalgt martyrium kunne man jo simpelthen bare have bedt de grove bidragydere om at finde kammertonen. Hvis man som bestyrelsen vælger ikke at svare for sig, kan man jo let blive mistænkt for ikke at have en god sag ...

 

 

CS er negative.

 

Det blev nævnt på et tidspunkt, at CS kun havde massiv og gold kritik til overs for Ny Åkrogen. Det er simpelthen ikke rigtigt. Vi har været/er kritiske – men vi har har hele tiden været meget obs på at være kreative, at antyde mulige alternativer, at pointere, at for og imod det ene eller det andet ikke er sort eller hvidt osv. Måske skulle bestyrelsen prøve at orientere sig lidt på hjemmesiden om Ny Åkrogen og evt. alternativer , hvorefter man passende kan spørge sig selv, om CS ikke har lagt et stykke arbejde i at få en ordentlig debat op at stå.

 

 

Købmands-tænkning.

 

Formanden havde en meget rigtig og sympatisk holdning til det at være medlem: "Man skal ikke altid spørge, hvad man kan få ud af at være medlem."

Helt rigtigt – der er efterhånden kommet alt for meget købmandstænkning ind i sådanne spørgsmål (altså en slags noget-for-noget holdning). Medlemskab af en surfklub bør vel ikke mindst være et spørgsmål om at bidrage til noget af fælles interesse og om at præge windsurfingens udvikling. Og set i det lys er det al ære værd, at der overhovedet er nogen (bestyrelsen), der gider lægge et stort stykke arbejde i noget, de mener er til fælles bedste. Kun ved at give køb på de kortsigtede, egoistiske hensyn sikrer man et fremadrettet og dynamisk perspektiv.

Men – hvis man ikke passer på, har denne noget-for-noget holdning det altså med at dukke op på mange måder. Var der ikke noget med, at nogle på et tidspunkt spurgte, "hvad skal vi bruge Surfline til?", og har nogle ikke senere spurgt, "hvad skal vi bruge kiterne til?"

Det er forlængst blevet uaktuelt med en pro-shop i det kommende klubhus, men da spørgsmålet var oppe at vende, kunne man måske nok have været en anelse mere positiv overfor en forretning, som i lang tid holdt liv i windsurfingen ved Åkrogen. Da spørgsmålet var oppe, hørte man i hvert fald et bestyrelsesmedlem give udtryk for en holdning, der kynisk baseres på, hvad vi kan bruge hinanden til.

Ligeså med kiterne, som visse windsurfere lige pludselig ikke synes at have noget til fælles med. Udover at mange kitere også er nuværende eller tidligere surfkammerater, så er holdningen en underlig kynisk fravælgelse af folk, som vi har mange berøringsflader og fælles interesser med. For det er vel ikke sådan, at det, der diskvalificerer dem fra et kommende klubhus, er, at kiterne ved de fremherskende vestlige vindretninger ta'r andre steder hen (Skæring, Egens, Ahl Hage ...)? Det har de jo sådan set til fælles med de fleste lokale windsurfere, som man i de samme vindretninger kan se ved Ebeltoft, Skødshoved eller Øer.

Men borset fra det, så synes jeg, man skal anerkende folk, der gider bruge tid på windsurfingen på en uegennyttig måde – og det gælder både AAWKs bestyrelse, og det gælder i al ydmyghed også CSerne.

 

 

Bestyrelsen og ansvarsfrihed.

 

Bestyrelsen syntes på mødet at erkende, at en del skulle være gjort anderledes i processen omkring diskussionen om Ny Åkrogen. Men hver gang man tror, der er optræk til en anelse selvransagelse, forfalder bestyrelsen til luftige forklaringer, der fritager bestyrelsen for ansvar. Et par eksempler:

 

Generalforsamlingen 2006:

 

Bestyrelsen er helt klar over, at den dirigent, man stillede med til generalforsamlingen 2006, var en katastrofe for muligheden for at tale sig til rette og at undgå en splittelse af klubben. "Men hvad skulle vi gøre? Da vi først havde indsat ham som dirigent, havde vi ikke mulighed for at få mødet tilbage på sporet."

Hvis man vitterlig var kede af mødelederen på 2006-generalforsamlingen (og det er der ingen grund til at tvivle på), ville det vel ikke have været helt umuligt at bede vedkommende om at ændre adfærd. Hvis nogle skulle have gjort det, var det vel bestyrelsen, der havde foreslået ham. Set i bakspejlet virker det vel nærmest, som om bestyrelsen på forhånd havde afstemt en konfrontatorisk holdning med dirigenten, som så til gengæld overspillede sin rolle noget (for at nu at sige det mildt).

 

"Vi er bundet af medlemmerne":

 

Flere gange under mødet gav bestyrelsen udtryk for, at man havde begrænset handlefrihed, idet man følte sig bundet af medlemmernes holdninger. Underforstået, at hvis man ikke følte sig helt så bundet, kunne man måske nok komme CS lidt mere i møde.

Det er selvfølgelig i sig selv en sympatisk holdning, at man prøver at være i overenstemmelse med sit bagland. Men er holdningen egentlig altid helt gangbar i en demokratisk sammenhæng? Bør demokratiet ikke i udgangspunktet praktiseres på den måde, at en person stiller sig op og fortæller om sin holdning, hvorefter han/hun lader sig vælge på den holdning? Dvs. at når nye spørgsmål og muligheder opstår – ja så ta'r den "folkevalgte" stilling ud fra sin egen personlige analyse og holdning. En repræsentant skal selvfølgelig ikke bare være totalt imun overfor, hvad man tror er folkestemningen. Men hvis man hele tiden navigerer efter (og undskylder sin egen adfærd med) at klubbens medlemmer nok mener dette eller hint, hvor skal man så placere ros og ris? Nej, de holdninger og handlinger bestyrelsen disker op med, er den i udgangspunktet selv ansvarlig for.

 

"Man kan ikke diskutere den slags spørgsmål på forum":

 

Det allerede nævnte udsagn om, at "forum egner sig ikke til diskussioner om klubbens placering og fremtid" er vel også en måde at forflygte et ansvar på. Men selvfølgelig – det er jo nemmere at gi' et forum skylden for ikke at forholde sig detaljeret til en kritik, end det er at vedgå, at man måske ikke kan svare på (i hvert fald noget af) kritikken.

 

 

Unge windsurfere og Ny Åkrogen.

 

Et bestyrelsesmedlem fortalte os, hvad ungdommen tænder på – nemlig hvad han vistnok kaldte for "show-off". Så vidt jeg forstod, handler show-off om at lave hundekunster tæt ved stranden foran et måbende publikum. Forbindelsen til Ny Åkrogen gik derimod ikke helt op for mig, for der findes vistnok intet mindre egnet sted til show-off tæt ved stranden i hele Århus Bugten end mellem stenene ud for det planlagte klubhus.

Noget andet er så, at hvis man taler ungdom, så er den tilsyneladende mest tændt på kiting i disse år – og det kunne så være endnu et argument for at kikke lidt på, om man ikke kan definere nogle fælles interesser med kiterne (evt. producere et tilbud til dem?).

 

 

"Unik beliggenhed."

 

Igen og igen har vi hørt argumentet om, at klubhuset ved Ny Åkrogen får en unik beliggenhed. Den unikke beliggenhed var også et tilbagevende tema på mødet – og jo, klubhusets beliggenhed på een af Århus områdets mest prestigefulde matrikler blandt velhavere og andet godtfolk er da utrolig unik. Men ét er at være benovet over muligheden for at kunne holde til på en fin adresse – man skal jo ikke glemme at spørge sig selv, om adressen i det hele taget er særlig velegnet som udgangspunkt for windsurf-aktiviteter. Ellers kan det "unikke" vel være ret lige meget?

I det hele taget virker det, som om bestyrelsen og CS har en forskellig prioritering her: Bestyrelsen prioriterer "hygge/miljø" og "windsurfing" (i den rækkefølge), og med det udgangspunkt kan der måske være god grund til at kalde beliggenheden for "unik" (altså til grill-aftener m.v.). CS prioriterer "windsurfing" og "hygge/miljø" (i den rækkefølge), og med det udgangspunkt (altså først sejler man, senere kan man hygge sig med pølserne) er Ny Åkrogen knapt så unik.

Et andet "argument", der kom op i forbindelse med snakken om det unikke, var, at hvis windsurferne ikke takker ja til stedet, så gør andre, idet Kommunen har udlagt stedet til "søsportsaktiviteter". OK – og hvad så? Skal vi igen af bar benovelse over, at Kommunen først har givet windsurferne tilbudet sige "ja tak", selvom stedet måske ikke egner til til vores aktiviteter? Eller burde man måske være mere ærlig overfor Kommunen og sige "tak for jeres tilbud og opmærksomhed – men vi vil gerne ha', at I tilgodeser windsurfingen omkring Århus med en mere egnet beliggenhed."

 

 

Om ikke at ødelægge noget for hinanden.

 

Bl. a. fordi vi har hørt rygter om, at CS skulle være gået bag om ryggen på AAWK (o. lign.), har vi været meget på passelige med at gøre alting så åbent og ærligt som muligt. Og vi har først og fremmest bevidst undgået at kontakte bestyrelsens "backing-gruppe" (Kommunen), som måske kunne ha' et spørgsmål eller to til bestyrelsen, hvis diskussionen om Ny Åkrogen blev klasket op i Kommunens øjenhøjde.

Så vidt vi kunne forstå, havde bestyrelsen ikke på samme måde lagt bånd på sig selv, idet formanden angiveligt skulle ha' taget direkte kontakt til CS' nuværende "backing-gruppe" (ES). Det er selvfølgelig helt i orden at arbejde for sin sag – men det er måske lidt problematisk, hvis man både ymter, at modparten bruger ufine metoder, samtidig med at man selv udfører den øvelse, som man anklager modparten for.

OK – man kan næsten høre formanden undskylde sig med, at han tog kontakt til ES for at rette "faktuelle fejl" – men hvis "faktuelle fejl" er kriteriet for at tage kontakt med modpartens samarbejdspartnere, kunne CS måske også have opfundet en anledning til at tage kontakt med Århus Kommune.

 

 

Parkeringspladser.

 

På et tidspunkt nævnte formanden, at Kommunens norm for antallet af parkeringspladser ved Ny Åkrogen er 75. Det står unægtelig lidt i kontrast til vores meget hjemmegjorte forsøg på at vurdere de planlagte parkeringsfaciliteter (vi har anslået små 40). Når man ser på de forskellige tal, er det måske klogt at overveje, om ...

  • mon ikke Kommunens norm går på afmærkede parkeringsbåse på asfalterede områder - og mon ikke uafmærkede parkeringsområder på græs-/grusunderlag medfører en anelse mere "sløset" parkering?

  • mon Kommunen i deres anvendelse af "normen" ved Ny Åkrogen har indregnet det forholdsvis store indslag af velvoksne kassevogne og personbiler med trailere (som er temmelig karakteristisk for windsurfere)?

  • mon Kommunen i deres norm har taget højde for, at en meget stor del af de besøgende ved Åkrogen er gode borgere fra Århus' vestegn, hvor vi alle ved, at en almindelig måde at parkere på er at tværstille vognen, så hjemlandets vemodige sange kan gjalde ud over området gennem den åbenstående dør?

--------

 

... og hvad gør de små CSere så nu?.

 

Og så nåede vi endelig til det vanskelige punkt: Hvad vil CS nu?

Jeg skal være ærlig at sige, at der råder temmelig meget forvirring og ubeslutsomhed i CS i øjeblikket. Umidddelbart er det jo lidt svært at forstå, idet der ikke kom noget nyt op under mødet med AAWKs bestyrelse – så den nærmeste forklaring må vel både ha' noget at gøre med manglende stamina og med en nagende tvivl om, hvorvidt man kan tillade sig at arbejde videre på nogle løsninger med ikke altfor lyse udsigter, hvis resultatet meget let kunne gå hen og være, at man ikke selv opnår noget, samtidig med at man besværliggør arbejdet for AAWK.

Det må også indrømmes, at CS aldrig har været en særlig homogen gruppe, som har haft fælles fodslag om alle visioner og politisk udførelse. CS rummer alt fra "strammere" til folk, der måske nok er mere "S-er" end "C-er", og som individer betragtet har vi også hver især svinget meget op og ned. Og netop enkeltpersoners (i sig selv meget forståelige) svingninger kan være ret uproduktivt i en gruppesammenhæng, idet man jo dårligt kan fokusere fremadrettet, hvis man samtidig skal sikre sig, at alle er i humør til at kikke i samme retning.

Måske skulle man ikke tro det, men bag hvert oplæg og beslutning har der ligget et bjerg af e-mail korrespondance – og måske er nogle af os simpelthen gået døde i denne temmelig tunge arbejdsgang?

Så - om vi opløser CS, om vi går i hi eller om vi strammer ballerne sammen – vides ikke p.t.

 

 

Til sidst: Hvis AAWK var lidt smarte, kunne man måske – i stedet for at forholde Kommunen oplysninger om den udtalte tvivl om Ny Åkrogen projektet – netop henvise til CS' kritik, for på den måde at skaffe sig nogle "indrømmelser". Mange forslag kunne bringes til forhandlingsbordet - hvad f. eks. med en aftale om reserverede parkeringspladser - eller hvad med en aftale om procedurer og dispensationer ved stævner/større arrangementer (f. eks. inddragelse af området op mod Egåen og dispensation til at køre derop og campere) - eller hvad med en aftale om et afskærmet windsurf-område nord for badebroen - eller hvad med en aftale om opstilling af et bådehus til sikkerhedsbåden på stranden/ind i brinken ... osv., osv. I al beskedenhed mener vi, at CS faktisk har forøget bestyrelsens muligheder for at gøre Ny Åkrogen mindre uspiselig for medlemmerne.