Her er et Google-"skråfoto" med markering af de områder, hvor der enten er spor efter Gebirgsjägerne i terrænet i Leirungsdalen, eller hvor det fremgår af Gebirgsjägernes egne billeder, at man har været - eller begge dele.

Vi kikker mod sydvest ind i den øvre/snævre/"alpine" del af Leirungsdalen. Her lidt om markeringerne:

"Store stenringe" (lilla cirkel).

Området er ikke undersøgt, og vi har faktisk passeret området flere gange uden at lægge mærke til stenringene - som målt på luftfoto synes at ha' en diameter på op til ca. 8 meter. Her er et nutidigt luftfoto af området - og her er et luftfoto fra 1964.

"Gebirgsjäger-lejr" (rød cirkel).

Ved hjælp af nogle af dalens markante (og uforanderlige) former, der tydeligt fremgår af billederne fra 1942, har vi pejlet os frem til lejrens placering . Her havde Gebirgsjägerne formentlig deres hovedlejr.

I dag er det ikke helt let at spotte reminiscenser af Gebirgsjäger-lejren på luftfotos, men på dette luftfoto fra 1964 kan man se adskillige stenringe på lejr-området.

"Stabstelt" (rød pil).

Sidste år (slutningen af juli 2023) søgte vi blot i et par timer - og ret ustruktureret - på nordsiden (dvs. til højre for) Leirungsåen mellem den blå og den røde cirkel. Eneste position, vi genkendte fra 1942-billederne, var stedet, hvor "stabsteltet" (i mangel af en bedre betegnelse) stod. Her et billede mod syd-sydvest af "stabsteltet" med Steindalen på den anden side af Leirungsåen.

"Paradevej" (blå cirkel).

Området består af en med "kantsten" markeret vej fra Leirungsåen og 100-150 meter sydpå, hvor den ender ved nogle stenringe. Stenringene var tydelige på et luftfoto fra 1964 og nogle af dem kan stadig ses på et nutidigt luftfoto.

Værre er det med "parade-vejen", som det ikke er lykkedes at spotte på nye eller gamle luftfotos, ligesom den hverken kunne ses i juli '23 eller august '24 fra nord-bredden af Leirungsåen. Måske fordi vi var så langt henne på året, at området var tilgroet?

I 1987 og i 1992, hvor vi begge gange besøgte området meget tidligt på året (omkring den 20. juni), var vejen ret tydelig, hvis man trak lidt op i skråningen på nordsiden af Leirungsåen og kikkede mod syd.

Her er et billede fra 1987 af vejen (med en rød hjælpelinje) - og her er et billede af et udsnit af vejen (med et par røde markeringer) fra 1992.

Så vidt jeg kan se, er der ingen 1942-billeder fra området - men måske kan man på et par billeder fra Gebirgsjäger-lejren ane nogle telte på den anden side af Leirungsåen ved Steindalens udmunding. Ta' f. eks. et kik på billedet af "stabsteltet" - skimter man ikke nogle telte langt ude over hjelmen på den fjerneste teltstang?

"Bræ-øvelser" (grøn cirkel).

Det fremgår af 1942-billederne, at man havde bræ-øvelser på det østlige (og største) afsnit af Leirungsbreen. Nogle af billederne indikerer, at man nåede ret tæt ind under Vestre Kalvehøgde. Her er et billede, hvor Gebirgsjägerne bevæger sig op ad bræen langs Vestre Kalvehøgdes nordøstlige "pillar"/ryg.

"Rappel-øvelser" (gul cirkel).

Ved at vurdere baggrunden på billederne antages det, at billederne af de "abseilende" Gebirgsjägere må være taget ved en ret speciel klippeformation, man kan se på luftfotos godt ½ km oppe langs Tjørnholsbekken og ca. 200 vest for samme. Området (ca. 150 x 50 m) er mørkere end omgivelserne - vistnok  p.g.a. skygger i det ujævne terræn og måske også p.g.a. selve bjergarten.

Geologiske kort fra NGU fortæller om en "mylonittsone innen Jotun- Valdresdekkekomplekset" eller blot om en "kompresjon" på lokaliteten. Men hvorfor er klipperne tilsyneladende mørkere end omgivelserne? Der er jo mindre områder i Leirungsdalen, hvor klippen er mørkere p.g.a. indhold af ultramafiske bjergarter/peridotitt (bl. a. Raudhamran, nogle områder nordøst for Rasletind og øst for Høgdebrotet). Men sådan en markering ses ikke på kortene. En anden mulighed er, at det forholdsvis smalle område mellem Bukkehammeren og Tjørnholsbekken, der er karakteriseret ved "mørk pyroksengranulitt", er afsat lidt upræcist på kortene. Egentlig støder området på kortene kun næsten op til lokaliteten - men måske er der en lille unøjagtighed, så området med "mørk pyroksengranulitt" faktisk omfatter klippeformationen? Det kunne i givet fald forklare, at lokaliteten ser ud til at bestå af mørkere klippe.

Her er 3 billeder af Gebirgsjägernes rappel-øvelser: Billede 1, billede 2 og billede 3.

Nå ja - og så er der dette billede, hvor fotografen er kommet ganske tæt på et par ørneunger. Billedet er specielt interessant, fordi det i en dagbog fra "14. Kompanie Gebirgsjäger, Regiment 138" (som var indkvarteret ved Støren, godt 50 km syd for Trondheim) hedder (p. 78), at den 31.7.1942 kommer kompagniets 1. deling, der har været på en 3-ugers "Hochgebirgsausbildung" med 12. kompagni, tilbage "... und bringt einen jungen Steinadler ("kongeørn") mit." Billedet fortæller i hvert fald, at her har man haft mulighed for at bortføre en stakkels ørneunge. Så muligvis er det (bl. a.) mandskab fra Gebirgsjägernes 138. regiment, 14. kompagni, 1. deling, vi ser på billederne(?).

----

Aktiviteter i området, der ligger uden for "Google-skråfotoet".

Alm. fjeldvandring og tinderangel i Leirungsdalen.

Enkelte 1942-billeder, der kan henføres til den alpine del af Leirungsdalen, må være udtryk for, at man (naturligt nok) har rekognosceret i området. Til de billeder hører dette, hvor man har befundet sig på Tjørnholsoksle og har rettet kameraet i vest-sydvestlig retning - samt dette billede, hvor man fra cirka samme position har drejet kameraet ca. 90 grader med uret.

Det er forøvrigt ret sandsynligt, at det er på en tur op på Tjørnholsoksle (der akkurat ligger uden for Google-billedets øverste højre hjørne), man har spottet den formation, som er brugt til rappel-øvelserne.

Fra den nedre del af Leirungsdalen kan man på billede nr. 22 i billedkavalkaden se en Gebirgsjäger, som sidder på Knutshø og venter på kammeraterne. Gebirgsjägerens tov indikerer, at man sandsynligvis ikke blot har traverseret Knutshø fra nordvest mod sydøst, men at man også har forsøgt sig i stejlere terræn på tinderyggen.

Optagelse af propaganda-film på Høgdebrotet.

Iflg. flere kilder blev der optaget en propaganda-film i området på og omkring Høgdebrotet - en film, som "... hadde til hensikt å framstille soldater under et felttog i Kaukasus - med "Gjendealpene"  som troverdige kulisser..." (Jan Aasgaard, 2016). Og yderligere iflg. Wikipedia om Høgdebrotet: "Restar av ammunisjon med prosjektil av treverk finst enno bevart mellom steinane."

Jeg har ikke kunnet finde billeder fra Leirungsdalen, der med stor sandsynlighed har at gøre med propaganda-filmen. Men egentlig er det vel også mest naturligt, hvis man har slæbt udstyret op over Steinflya direkte fra de store lejre i Sjodalen i stedet for først at trække det omvejen ind i Leirungsdalen.

Bitihorn, østvæggen (15-20 km ssø for Gebirgsjäger-lejren).

I en gammel "Ruteførar for Aust- og Midt-Jotunheimen" (fra 1981) kan man læse, at "Bitihorn ble under 2. verdenskrig benyttet som øvingsfelt for tyske alpetropper - en del ukjent klatring da (bl. a. fundet slynger)." Også her er det nok ret usikkert, om det var Gebirgsjägere med base i Leirungsdalen, der var på spil.

Torfinnstinderne (øst for Torfinnsdalen).

Thommessen og Vigerust skriver i deres "Turguide for fjellene mellom Bygdin og Gjende", at "... på Torfinnseggi under Vestre Torfinnstind er der hauger av hylster av maskingeværammunisjon." Sporene efter besættelsesmagten i områderne omkring Torfinnsdalen (og Svartdalen) stammer med stor sandsynlighed fra de soldater (Gebirgsjägere?), der havde lejr i Torfinnsdalen, lige inden opgangen til Svartdalen; se de sidste 3 billeder i billedkavalkaden.