I sin beskrivelse af pladsen hos Hans Magnussen på Brovst Kær omkring 1910 (ca. 16 år gammel) skriver NC i sine erindringer:

En Søndag Formiddag, hvor Frosten havde sluppet sit værste Tag, vilde jeg køre en Tur paa Cykle op til Aldershaab og se Forholdene der. Efter besøget cyklede jeg samme Vej tilbage, men nu havde Solen tøet noget paa den frosne Lerjord paa Kanten af Vilsbæksminde Kanal, hvor en Markvej var Genvej.

Pludselig skred Cyklen ud, og jeg landede i Kanalen paa Hovedet med Cyklen over mig, men det hele foregik saa hurtigt, og det kolde Bad var en saa voldsom Douche, at jeg i Vildelse kravlede op paa den forkerte Side af Kanalen uden at faa Cyklen med mig. Jeg tror, det var den værste Pligt, jeg har været ude for i mit Liv, da jeg – fuldt bevidst – maatte ned i det kolde Vand igen for at komme op paa Vejsiden og faa Cyklen op. Men jeg maatte til det, og det nyttede ikke at opsætte det, for Kulden faldt saa voldsomt paa mig i mit gennemblødte Tøj, at jeg maatte se at komme hjem og faa Tøjet af. Var Turen i Vandet første Gang et Chok, saa var anden Gang en usigelig Lidelse.

Naa, ned kom jeg da, og op kom jeg ogsaa med noget Besvær, selvom det var svært at finde Cyklen, der var helt skjult af det grumsede Vand – og saa i Løb hjem og faa Tøjet af. Desværre havde jeg lige skiftet Undertøj og havde ikke flere Sæt rent, saa jeg maatte tage det snavsede Undertøj paa igen, og for at faa det vaade Tøj tørret måtte jeg have det liggende flere dage paa en Lyngstak, der stod i Gaarden lige udenfor mit Vindue. Saa havde jeg da den Udsigt fra Sengen, som jeg kravlede i for at blive varm igen. Selvom jeg den Gang, og ogsaa senere, syntes, at min Madmor kunde have hjulpet mig med at faa Tøjet tørret, saa var det jo ikke noget, jeg kunde forlange, og det var vel heller ikke noget, der stod i Tyendeloven, at hun skulde. I hvert Fald maatte jeg nøjes med, at hun morede sig over mit Uheld.

http://peterman.dk/NC-erindringer-190119.html , side 39.