Toppen blev besteget i virkeligt flot vejr, så udover er overblik over Vesttoppens nærområde fik vi også for første gang et indtryk af Stortoppen, som vi var oppe på året før - men hvor vi var totalt blindet af tæt tåge (se her). Kombattanter: Mona og jeg (Peter).
Obs.: Turen blev gået i 1979 og er forsøgt memoreret 40 år senere (i 2019), så rigtig mange detaljer mangler, ligesom der måske også kan ha' indsneget sig det rene vås. Billederne er scannet ind efter gamle papir-billeder - og det lider "kvaliteten" tydeligvis meget under.
Klik på billedet for at forstørre
Tidligere brugte militæret området mellem Hjerkinn og Snøhetta som "skytefelt". Jeg mindes, at man kunne man få lov til at køre på visse af grusvejene i weekenderne (måske efter ansøgning?), men man måtte ikke gå væk fra vejene, idet der lå en del patroner og u-eksplodere granater (blindgængere/forsagere) ude i terrænet.
Her er vi på vej gennem "skytefeltet" og holder en lille pause for at nyde sceneriet: Snøhetta-ryggen med de 4 distinkte toppe til højre og Storstygge Svånåtind (2209 m) til venstre .
Klik på billedet for at forstørre
Vi er fremme ved den lille sø ved Snøheim, som dengang endnu var i militærets besiddelse, og gør klar til afmarch.
Snøhetta-massivet ses til højre, og til venstre dækker Veslehetta delvist for Storstygge Svånåtind.
Hvis man ikke laver svinkeærinder (hvilket selvfølgelig ikke kan undgås), er det godt 7 km fra Snøheim til Vesttoppen.
Klik på billedet for at forstørre
Vi er op til Istjern (den lille bræ-sø i baggrunden). Bag søen stiger bræen op mod "Gryta" (gryden), som er den mest brugte betegnelsen for den øverste del af brøen, der ligger omkranset af Snøhettas tinderyg.
Jeg er ikke klar over, hvad man kalder selve bræen; nogle kalder vistnok bræen for "Kjelen" (kedelen), mens andre tilsyneladende mener, at "Kjelen" er det lokale navn for "Gryta".
Bag Mona ses (fra venstre) Vesttoppen, Hettpiggen og noget af Midttoppen.
Klik på billedet for at forstørre
Vi er nået op i ca. 2000 meters højde, og som det ses, består terrænet for en stor del af ur med former som (meget) uregelmæssige tykke fliser. Uren består af frasprængte blokke af (vistnok) sandsten med højt indhold af kvarts - såkaldt kvartsit.
I baggrunden er Vesttoppen er inden for rækkevidde.
Klik på billedet for at forstørre
Ca. 100 højere oppe kikke Mona ned i "Gryta".
Bagves ses fra venstre Vesttoppen, Hettpiggen, Midttoppen og den vestlige del af Stortoppen.
Klik på billedet for at forstørre
Samme sted med Vesttoppen i baggrunden.
Klik på billedet for at forstørre
Et kik ned på bræen, ca. 350 m under os.
Klik på billedet for at forstørre
Vi er nået op til top-varden - stadig i meget flot vejr.
Vi mødte ikke andre personer på turen; distraktionen på den anden side af varden er min (Peters) rygsæk.
Klik på billedet for at forstørre
Et kik mod nordvest med Larstind (2108 m) til venstre og med det nordre af de to Larstjern midt i billedet.
Hvis ellers man ville have kunnet se så langt, ville blikket have ramt bl. a. Romsdalshornet og Trollveggen, ca. 75 km ude i disen bag Larstind,
Klik på billedet for at forstørre
Igennem en sprække i toppen ser vi ned mod bræen og Istjern.
Klik på billedet for at forstørre
Et kik ned i Gryta, nu godt 600 meter under os.
Ude til venstre ses Midttoppen, og til højre ses Stortoppen med den meget store varde.
Klik på billedet for at forstørre
Nedturen påbegyndes. I baggrunden ses tinden med det afskrækkende navn "Storstygge Svånåtind" med Bruri foran.