| Forberedelse og træning. | |
|
De fleste af os ser jo helst, at der er en teknisk løsning på vores problemer, så vi undgår at sætte os selv under lup. Når det drejer sig om vinter-windsurfing, er der ingen imidlertid ingen genveje - der er desværre overhovedet ingen tvivl om, at den aller-vigtigste måde at forberede sig på er at TRÆNE.
En god generel træningstilstand giver ...
Alle træningsformer, der styrker muskler, hjerte og lunger, er godt. Uden at det nødvendigvis skal devaluere andre træningsformer, er det helt sikkert, at landevejs- og (specielt) mountainbike-cykling har en virkelig god overføringseffekt til windsurfing. Men husk – vi taler altså ikke om en alibi-cykeltur i ny og næ. Der skal knokles – og det skal gøre ondt, inden det bli'r godt!
Ikke mindst når det gælder problembarnet – de kolde fingre – er træning det vigtigste enkelt-element i vinter-windsurfing. Uanset hvor gode handsker man har, vil slappe hænder og fingre altid føre til, at man hurtigt mister grebet om bommen, hvorefter man desperat prøver at klemme endnu hårdere om bommen, hvorved blodet presses bort fra hænderne, så kulden får endnu friere spil ... etc. Stærke hænder og fingre gi'r dig desuden flere muligheder: Du kan lege Kaptejn Klo med hænderne, og derved undgå blodet i at blive presset bort - eller du kan bruge fingerkræfterne til at "pulsere" med fingrene for på den måde pumpe lidt ekstra blod frem til fingerspidserne.
Hvordan træner man så hænder og fingre? Ja, jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad man evt. kan opnå i fitness-centre – men det er min faste overbevisning, at den bedste træning (som altid) er tid på vandet. Det er selvfølgelig ikke den mest behagelige træningsform at sejle, til fingrene bli'r følelsesløse og underarmene kramper til. Men hvis man tager sig sammen til at sejle helt ud til grænsen af éns formåen bare en to-tre gange i løbet af en uges tid, vil problemerne sandsynligvis være et overstået kapitel. Hvis man derefter holder en længere pause i surferiet, skal man naturligvis lige ha' fingrene trænet op igen. Men altså – ud på vandet og sejlads helt ud til (og måske lidt over!) grænsen af fingrenes formåen, så vil du meget sjældent opleve "døde fingre" igen!
Selvom det måske ikke er helt så effektivt, kan det selvfølge også være en god ide med lidt ekstra daglig træning af fingrene. Én måde er at vænne fingrene til at gribe fat om noget, der tilnærmelsesvis har samme facon og tykkelse som en bom, og her sætter kun fantasien grænser: Hvad med f. eks. at sætte et par gamle bomstykker på styret på af cyklen – eller hvad med at vikle styrbånd om bilens rat, så den rette (bom-)tykkelse fås? OK, den sidste ide er måske ikke helt trafiksikker – men der er garanteret mange gode påfund ude ad det spor ...
En anden tilvænningsmåde er en decideret styrketræning af fingrene. I klatrekredse var det tidligere ret udbredt altid have en fingertrænings-gummiring (ligner meget en bidering til hunde) med, hvor man stod og gik. Jeg havde i en del år en sådan ring placeret omkring gearstangen på min voldsomme Vauxhall Viva 1.3 De Luxe, og så snart den ene hånds fingre var arbejdsfri udenfor bytrafikken, blev gummiringen motioneret heftigt. Træningen med gummiringen havde også en rent mental sidegevinst, idet det blotte syn af ringen uvilkårligt ledte til dejlige fantasier om de kommende togter blandt de norske tinder. Hvis nu formålet i stedet er vinter-windsurfing – mon så ikke lidt klemmeri med gummiringen vil tricke nogle inciterende billeder af ubesværet windsurfing tilstrækkelig tæt på kysten til, at man kan se gutterne stå inde på stranden og lave kuskeslag med deres forfrosne næver? |
|
|
|
Produceres af Black Diamond: http://www.blackdiamondequipment.com/
Kan bl. a. købes i Norge hos: http://www.bergtatt.no/index.asp?side= lesmer&fid=&pid=616&katid=2&kat=
eller |
