Det allervigtigste sikkerheds-hensyn er sandsynligvis, at man mentalt er forberedt på, at noget kan gå galt. Altså: "Måske sker det netop i dag – og hvad gør jeg nu hvis ..."

Man skal gerne kunne svare på alle spørgsmålene, inden man forsvinder ud mod horisonten, men man skal samtidig være forberedt på at kunne improvisere – og at gøre det hurtigt!

Problemet er, at hvis der f. eks. sker noget med grejet til havs, har man ikke så lang tid til at tænke sig om i, inden en generel afkøling sætter ind (man bliver hypoterm). Hypotermi er også ensbetydende med "træg hjerne", og hvis man først er nået dertil, er det meget svært at tage de rigtige beslutninger.

Hvis f.eks. det helt usædvanlige skulle ske, at X9-masten i den dyre RS-slalomrig knækker, er de fleste af os tilbøjelige til at bruge oceaner af tid til at få stumperne rykket ud af sejlet, at få sejlet rullet sammen og placeret på brættet sammen med den dyre kulbom. Og mange af os har da også haft held med denne manøvre på den varme årstid, hvor tiden ikke er så afgørende. Men om vinteren, hvor kulden lynhurtigt stiger til hjernen (bogstavelig talt!), skal man meget hurtigt gøre op med sig selv, om ikke liv og førlighed er vigtigere end grej og de (mange!) tabte kroner – altså om man ikke hurtigst muligt skal lade sejl og mastestumper gå til bunds (og måske redde bommen og den halve mast (=pagaj)) og ellers se at plaske hjemad. På hjemturen kan harmen over, at garantien jo ikke gælder ødelagt grej, man ikke kan vise det frem, måske give lidt varme til kroppen?

Á propos selv-redning – så er der stadig alt for få, der i varme og kontrollerede omgivelser faktisk har prøvet at pakke udstyret sammen og svømme (/padle) det ind til land. Når først man ligger i det kolde vand med langsomt roterende hjerneceller, er det en god ting næsten pr. automatik at kunne løse problemerne uden tidspilde.

Som antydet er det temmelig risikabelt at tage alene ud i fralandsvind med en spinkel race-rig (særligt visse mærker). Sådanne lonesome cowboys gør klogt i at benytte lidt mere holdbart udstyr lidt nede i de forskellige mærkers rig-serier. Men derudover bør man måske overveje ...

• at lave en sikring af bomfronten, så man kan sejle hjem med en knækket bom

• at medbringe nogle meter snor (til reparation, til sammempakning af defekt grej, til at slæbe udstyr hjem for en forlist kammerat osv.

• at medbringe en mobiltelefon, behørigt indpakket

• at medbringe en GPSer, så man kan meddele (telefonisk el. pr. sendebud), hvor man er forlist. Husk at have styr på koordinatsystemet (decimalerne, datum), konvertering til grader ... osv.

Kulbomme af typen, hvor et "løst" hoved samler de to bomrør, har det med at knække eller gå fra i limningen. Det gælder f. eks. Nautix og lidt ældre Fiberspar og Neil Pryde bomme. En snor, der er fastgjort på bomrørene, og som går rundt på "ydersiden" af masten, er en garanti for, at man kan komme hjem med en knækket bomfront (snoren kan endnu lettere fastgøres med et par spændebånd).

For de, der ikke har prøvet det: En knækket bomfront betyder næsten altid et knækket bagstykke og et mega-styrt med stor sandsynlighed for yderligere skader på rig og bræt.

Ha' lidt snor med til reparation, som trosse, til at binde ødelagt grej sammen med, inden det skal svømmes/padles hjem ...osv. Et forslag til placering kunne være forrest på bommen.

Denne gang gik det godt. Det var sommer, og vejret var i godt lune.

Foto: Ole Tang.