Det mest påtrængende kulde-problemer ved vinter-windsurfing (fingre/hænder og tildels fødder/tæer) har en klar sammenhæng med kroppens og hovedets velbefindende. Hvis krop og hoved har varmen, fryser man sjældent ud i lemmerne.

En god neopren tørdragt med 5 mm materiale-tykkelse omkring kroppen og 3-5 mm materiale-tykkelse i arme og og ben er den klassiske vinter-beklædning. Hvis man sejler meget med stort udstyr, eller hvis man forholdsvis sjældent dumper i vandet, er det ikke bydende nødvendigt med en vandtæt lukning. Bl. a. derfor (og på grund af moderne dragters bedre snit og bevægelsesfrihed) har jeg de sidste sæsoner kunnet slippe afsted med at sejle igennem vinteren i en såkaldt 3 sæson dragt uden vandtæt lukning. Men – hvis uheldet er ude, og man skal svømme udstyret hjem, må man selvfølgelig regne med en større (og potentielt kritisk) vandudskiftning i dragten.

En stor del af kulden ved windsurfing kommer fra vindafkøling (wind chill) og fordampning, og derfor er en vindtæt kunststofs anorak (uden hætte) udenpå dragten (men under vest og trapez) et fantastisk supplement på kolde dage. Den type, kajak-roerne bruger, er velegnet. At investere i en Gore Tex jakke er at kaste perler for svin, idet materialet ikke fungerer, når det kommer i forbindelse med saltvand.

En meget varm beklædning, som der er meget diskussion om, er jolle-tørdragten, lavet af kraftig nylon med tætsluttende manchetter og med et løst foer af fiberpels eller fleece. Mange kitere bruger dragten, og en del vinter-windsurfere her på stedet bruger den også. Fordelene er bl. a., at ...

• dragten er meget varm, faktisk så varm, at man af og til kan undvære handsker og hovedbeklædning

• man kan være delvist omklædt hjemmefra, idet man er forholdsvis præsentabel i sparkedragten af fiberpels eller fleece.

Der er imidlertid også nogle bagdele, f. eks. at ...

• dragten mange gange er for varm – ja nogle gange faktisk så varm, man bliver totalt gennemblødt af sved

• det kan være vanskeligt at finde en løsning for fødderne. Skal man trække (ekstra store) surfsko udenpå den integrerede sok?

• dragten har ingen opdrift, og nogle windsurfere har oplevet nogle skrækindjagende øjeblikke, hvor de ikke troede, de kunne indhente bræt og sejl igen efter et slyngstyrt.

Ud over at et afkølet hoved kan være starten på en gedigen hovedpine (eller en pande- og bihulebetændelse!), er det også væsentligt af holde hovedet varmt af andre årsager. Hovedet gennemstrømmes af en masse blod (i hvert fald hvis man har lidt omløb i hovedet), og hvis dette blod afkøles for meget, får det naturligvis konsekvenser for resten af kroppen.

Den klassiske hovedbeklædning ved vinter-windsurfing er et neopren-pandebånd eller en løs neopren-hætte (en såkaldt balaclava). Neopren henover ørerne kan være ubehageligt – dels fordi neoprenen effektivt lukker af for lyde, dels fordi en tætsluttende neopren har tendens til at holde vandet buret inde i ørerne efter en vandgang. Én løsning er naturligvis at lave huller i neoprenen ud for ørerne – hvis man da ikke hellere vil bruge en traditionel strikket hue. Hvis man vælger det sidste, er det bedst at få fat i en hue strikket af kunst-garn, da en uld-hue udvider sig og klasker helt sammen, når den bliver våd. For undgå at huen forsvinder ved hvert slyngstyrt, er det nok nødvendigt med èn eller anden form for fastgørelse til dragten.

For år tilbage syntes jeg, kolde fødder gav store problemer. Men det er mit indtryk, at med de nyere surf-skos blødere og mere neopren-agtige materiale i sålerne (i forhold til ældre surf-skos hårdere gummi-materiale), isolerer moderne surf-sko normalt tilstrækkeligt mod den kulde, der kommer nedefra.

Selvom det er meget vigtigt, er det trods alt oftest ikke nok for hænder og fødders velbefindende med en god dragt og en god hovedbeklædning. Før eller siden bli'r man nødt til at kaste sig over handske-problemet – vinter-windsurfernes foretrukne diskussionsemne.

Nogle bekæmper de kølige dage med ganske almindelige, tynde opvaske-handsker. De hindrer selvfølgelig vand og vind i at komme i direkte kontakt med fingrene, samtidig med at fordampningen (køleskabs-effekten) ikke foregår direkte fra huden. Og med den minimale materiale-tykkelse opstår der hverken kramper i fingrene eller underarmene. Når det er rigtigt koldt, er opvaskehandskerne dog langt fra varme nok.

Med klassiske surf-luffer af neopren med åben håndflade undgår man at skulle gribe om så meget materiale, at der opbygges træthed og krampe. Med den bare håndflade har man naturligvis god friktion mod bommen - men den åbne handflade gi'r en meget stor vandudskiftning, når man kommer i kontakt med det våde element.

Man kan være heldig at få fat i nogle lukkede neopren-luffer (Da Kine), der ganske vist har et vandtæt materiale i håndfladen, men hvor dette materiale (med godt "grip") er noget tyndere end  neopren. I hvert fald teoretisk bør disse luffer være gode, idet fingrene kan varme hinanden op inde i luffen, samtidig med at det tynde materiale i håndfladen hverken betyder krampe i fingre eller underarm eller tillader en afkølende vandudskiftning.

Neopren finger-handsker undgås af mange på grund af materiale-tykkelsen i håndfladen. Samtidig gi'r  typen med en slidbelægning i håndfladen et meget dårligt greb om bommen (en ekstra grund at fingre/underarme kramper til). Fordelen ved neopren fingerhandskerne er den bedre bevægelsesfrihed, der følger af de adskilte fingre (f. eks. til at betjene udhalstrimmet).

Det skal ikke skjules, at jeg foretrækker finger-handskerne. Hvis man en sjælden gang bliver lidt træt i fingre og underarme af denne type handsker, bør man blot ta' det som et tegn på, at man ikke har været nok på vandet på det sidste – og det er jo ret let at råde bod på!

En fin 3 sæson våddragt, som man sagtens kan sejle igennem vinteren med - i hvert fald hvis den kombineres med en vind- og vandtæt anorak (som nedenfor).

Ejermanden har tydeligvis valgt den klassiske neopren-hætte fra til fordel for en kunsstof strikhue. Den er her gjort fast i lynlås-bændelet med et stikspænde (af typen "Fastex").

(Huens kvast er et levn fra én af årets højtider).

En vind- og vandtæt anorak af typen, der bruges af kajak-roere. Anorakken er meget effektiv til at hindre vindafkøling og den afkøling, der opstår ved fordampning (ja, også om vinteren!) fra neoprendragtens overflade.

En tørdragt af Cordura-nylon, der bæres udenpå en "sparkedragt" af fiberpels eller fleece. Dragten er meget varm - ja ofte så varm, at man kan lade hue og vanter blive inde på land. Mange påskønner, at de kan komme kørende frem til surfspottet delvist omklædt - dvs. i sparkedragten. Man bør dog ikke handle ind på vejen.

Problem: Dragten har ikke samme opdrift som en neoprendragt og kan være vanskelig at svømme udstyret ind i.

Et par Gul fingerhandsker med "forbøjede" fingre. Handskerne er varme og meget holdbare - og de er gode at arbejde med.

Problem: Belægningen i håndfladen er så glat, at man hurtigt kramper til i forsøget på at holde fast i bommen. Hvis man gør belægningen mere ru (f. eks. med sandpapir) og/el. ofte vasker bommen helt ren, er problemet noget mindre.

Et par Da Kine luffer. Da fingrene ikke holdes afskilte, kan de i nogen grad give varme til hinanden. Det tynde materiale i håndfladen har meget god friktion mod bommen og gi'r et godt greb.

Problem: Luffer tillader er generelt ikke den bedste finger-motorik. F. eks. er udhalstrimmet og andre justeringer lettere at udføre med fingerhandsker.

Et par billige (ca. 100 kr.) neopren fingerhandsker fra Bilka  med let "forbøjede" fingre. Handskerne er tykke og varme, og materialet i håndfladen gi'r god friktion mod bommen.

Problem: Nogle vil måske synes, at materiale-tykkelsen (specielt i håndfladen) hurtigt får fingrene til at krampe til. Samtidig er handskerne ikke alt for holdbare i håndfladen.