April 2018. 

Endnu en modificering af et halvgammelt slalom board.              

JP-Australia Slalom Pro 80 2015.

Så er der dukket et "nyt" slalom board op, som trænger til en kærlig hånd. Prisen var manérlig, og hvad bedre er: Boardet er designmæssigt så langt fra dagens standard, at det sandsynligvis kun kan gøres konkurrencedygtigt (målt med iSonic standard), hvis det udsættes for hammer og mejsel. To fluer med ét smæk: Et board med et potentiale, der kun kan forløses med en kombination af tankespind, manuelt arbejde og lidt held. Sådan helt privat: Er der noget bedre end med lidt kreativitet og knofedt at gøre sig fortjent til at kunne konkurrere på næsten lige fod med folk, der har "snydt" sig til deres konkurrencedygtighed på vandet ved at kikke dybt i fruens husholdningspung?

Boardet er en JP-Australia Slalom Pro 80 fra 2015. Et kik på JP's ikke specielt informative hjemmesides arkiv røber, at Slalom Pro 80 fra 2015 sandsynligvis har sine aner fra Slalom Pro 80 fra 2013. Og heldigvis indgik Slalom Pro 80 i Planchemags 2013 test af 80-82 cm brede slalom boards. Her blev boardet vurderet i forhold til Fanatic Slalom 132, RRD X-Fire V5 122, Starboard iSonic Carbon 117 og Tabou Manta Pro Team 81 fra samme år.

Planchemags vurdering af Slalom Pro 80'eren var ikke nådig! Selv efter 2013 standard var Slalom Pro'en en gammeldags sag. I parantes bemærket: Det har JP's slalomboards historisk set altid været; det var faktisk først fra 2016, da JP-designer Gnigler begyndte at plagiere konkurrerende mærkers design (specielt i hækken), at JP Slalom blev værd at overveje (se f. eks. det tyske "surf" magasins 2016-test af 80-83 cm brede slalom boards).

På Planchemag-testens skematiske sammenligningsside (http://peterman.dk/windsurf-mag-dk-1200-slalomboards-117-132-05.htm) fremgår det, at JP Slalom 80 i 2013 blev vurderet til at være godmodigt, til at have fin kontrol og til at gå godt i chop. Men boardet skrabede bunden i tidlig planing og i speed i mellemste og øvre vindområde. Specielt m.h.t. speed i mellemste vindområde var boardet med afstand det dårligste.

Testen sætter også et par uddybende ord på JP Slalom 80's performance (http://peterman.dk/windsurf-mag-dk-1200-slalomboards-117-132-02.htm). Indledningsvis hæfter Planchemag sig ved boardets klassiske/gammeldags design (testens længste, tykkeste og smalleste board, ingen forsænkning af mastesporet, bred hæk med ganske ordinære cut-outs etc.). Lidt inde i teksten går Planchemag endnu mere til stålet. Bl. a. siges det, at boardet føles tungt og trægt og har dårlig acceleration. Specielt noterer man, at sejleren skal trykke voldsomt med bageste ben for at løfte boardet fri af vandet. Ellers er JP Slalom 80 letsejlet - men taber på speed, ligesom det kun kan jibes i store buer ("liniære buer!").

Som det forståes af Planchemags bedømmelse, trænger min JP Slalom 80 til en kærlig hånd, sådan at det sejler hurtigere og højere på vandet, samtidig med at det gerne må kunne jibe lidt bedre. I processen for at forbedre disse egenskaber er der tilsyneladende råd til at give køb på lidt kontrol, som boardet jo angiveligt har masser af; som bekendt kan kontrol være vanskedlig at forene med tidlig planing, acceleration og speed. Af primært æstetiske grunde kan man evt. også overveje at fjerne 8-10 cm af den lange snude, hvis boardets scoop ellers vurderes at tillade det.

Men det er naturligvis først og fremmest hækken, der skal arbejdes med. I stedet for at modificere hækken udelukkende pr. intuition vil jeg til en forandring forsøge at plagiere første del af cut-out'et/udskæringen ("niveau 1") fra et board, der er kendt for god performance. Med "niveau 1" mener jeg den del af udskæringen, der går fra boardets bund til 1 cm dybde - og som altså definerer hækkens anlægsflade i kontrolleret planingsfart. I og med at min JP Slalom er født med cut-outs i 2 cm dybde, giver det mulighed for senere at fin-justere cut-outs i det, som man kunne kalde "niveau 2". Denne sidste justering vil jeg til gengæld lade styre af lidt hjemmegjort tankespind.

I mangel af et fysisk board at kopiere hækken efter fandt jeg i en tysk test ("surf" nr. 5, maj 2016) et billeder af de konkurrerende 80-82 cm brede slalom boards. De performance-egenskaber, jeg prioriter, blev iflg. testen bedst opfyldt af Starboard iSonic 124. Billedet af boardet blev scannet ind og blev forstørret i Photoshop - og med udgangspunkt i boards'enes kendte længder, var det ikke vanskeligt at regne sig frem til, hvor mange pixels, der gik på en cm. iSonic'ens bageste anlægsflade blev derefter "målt" op i bredden fra hækken til 60 cm fra hækken i 2 cm intervaller.

Belært af erfaringen fra bl. a. den modificerede Techno Pro 74 (http://peterman.dk/windsurf-tail-modificering-1000.html) ser jeg generelt ikke den store nødvendighed i 2 cm dybe cut-outs. I planende fart synes de områder i cut-outs, der er forsænket 1 cm i boardet, ikke at ha' nævneværdig kontakt med vandet. Kun når boardet sejler i fortrængerfart, når det "stejler" ukontrollérbart og i jibes, kommer de dybere områder af cut-outs i kontakt med vandet. De to første forhold er af det gode: I fortrængerfart vil kun lidt forsænkede cut-outs kontakt med vandet tvinge boardet højere op, og samme "grunde" cut-outs  vil tvinge et board i gang med tail-walking ned igen. Men det sidste er skidt i den forstand, at endnu dybere cut-outs sandsynligvis vil tillade boardet at jibe snævrere.

Som konsekvens heraf vil jeg uddybe (til 2 cm) i den del af cut-outs, der må antages at yde mest vandmodstand under jibes. I praksis vil det sige, at de 1 cm dybe cut-outs vil blive uddybet til 2 cm cut-outs på områder, der vil gøre at hækken mere strømlinet under jibes. Men selvfølgelig strømlinet med det forbehold, at skarpe vinkler stadig er at foretrække fremfor bløde buer for at undgå klistrende (laminare) vandstrømme.

Herunder et par billeder af proces og resultatet.

Klik på billedet for at forstørre.  

Efter lidt arbejde i Photoshop med et indscannet billede af hækken på en Starboard iSonic 124 (se nærmere i teksten) er der linet op til at fjerne materiale ned i 1 cm dybde.

Klik på billedet for at forstørre.

Materiale er fjernet ned i 1 cm dybde. Næste punkt på programmet bli'r at fjerne materiale ned i 2 cm dybde - altså i niveau med de oprindelige (røde) cut-outs.

 Klik på billedet for at forstørre.

Det fædige resultat med cut-outs i 2 niveauer (1 cm dybde og 2 cm dybde).

Omridset af bunden (grå farve) markerer anlægsfladen mod vandet i kontrolleret planingsfart.

Overgangen mellem niveau 1 (1 cm dybde) og niveau 2 (2 cm dybde) har fået form med tanke på at kunne jibe forholdsvis snævert.

 Klik på billedet for at forstørre

Sluttelig er der er hakket ca. 10 cm af snuden. Formodentlig har det minimal betydning for boardets performance - men forhåbentlig får det lidt betydning for pilotens fornemmelse af at sejle på et moderne board. Og hvem ved - måske vil den øgede selvfølelse skærpe piloten til at få det lidt mere ud af boardet?

Undersiden af snuden er løftet lidt op, sådan at boardets scoop er uændret.

Erfaringer med boardet, august 2018.

Sommeren går på hæld, og der er efterhånden indhøstet erfaringer nok til en form for konklusion.

I løbet af foråret og sommeren blev boardet udelukkende sejlet med en North Warp 8.4. Sejlet er af den stive og nervøse type med masser af power.

JP Slalom'en viste sig stort set at være plug-and-play. Mastefoden blev sat i midten af sporet (130 cm fra hæk), og der blev monteret en F-Hot 43 cm finne - og det spillede bare. Hvis der skal nuanceres lidt, var boardet måske ikke helt så hurtigt ude af starthullerne som klassens duksedreng (Starboard iSonic 117/120/127), men det syntes at være stort set lige så kontrollérbart og hurtigt.

På grund af en anelse træghed i planingsfasen trives boardet bedst på lange ben. Når det først er kommet op i fart, er det forholdsvis upåvirkeligt over for svingende vindstyrke. Og fordi det generelt holder snuden godt nede, går det også fint gennen chop; man føler således ikke, at boardet bremses nævneværdigt, når det rammer en stejl bølge.

Boardet er let at jibe - men der er ikke frit valg, hvilken kurve man kan vælge. Og med mindre man husker at flippe sejlet meget tidligt, går boardet let i stå.

Efter et par uger skiftede jeg 43 cm F-Hot finnen ud med en 45 cm finne af samme mærke, og det gjorde faktisk boardet endnu bedre. Og underligt nok havde det ingen negativ indvirkning på kontrollérbarheden.

Da boardet således har masser af kontrol, har jeg forsøgt mig med en større bredstilling, end plugs'ene egentlig "anbefaler". Forreste stropper er nu i midterpositionen, mens bageste stropper er rykket helt tilbage. Det har så gjort, at jeg har kunnet rykke bommen lidt op (til gunst for tidligere opplaning), uden at forreste fod forsvinder ud af stroppen.

Altså alt i alt en succes, hvor jeg mener, at boardet har fået en noget anden (og bedre!) karakter, end den der blev beskrevet i Planchemag (se ovenfor). Hvis modifikationen af hækken skulle ha' været anderledes, tror jeg nok, at der kunne være fjernet endnu mere anlægsflade, uden at det ville være gået nævneværdigt ud over den fine kontrol. Måske ville det ha' løftet snuden en anelse, sådan at boardet ville ha' føltes en smule mindre klistrende under opplaningen. Måske.

Alternativt kunne man måske forsøge at gi' boardet 1 mm tailkick, startende 30-40 cm fra hækken. Selvom man med et lille tailkick formodentlig opnår noget af samme effekt som ved øget cut-away, er det dog en farlig vej at gå. Hvor cut-aways er et forholdsvis "rustikt" middel, hvor store indgreb har relativt lille effekt, er det anderledes med tailkick. Her kan selv et meget lille indgreb få meget stor effekt, og man ender let et helt andet sted (læs: manglende kontrol), end man egentlig ønskede sig.

Det der med at korte 10 cm af snuden har udelukkende været til gavn for boardet. Ikke så meget sving-vægt i snuden, det fylder mindre i boardbag'en, og snuden får aldrig fat i medløbende sø.

Summasummarum: Operationen lykkedes. Min JP Slalom Pro 80 2015 er blevet konverteret til et nutidigt board, der kan konkurrere med dagens modeller i samme klasse. Det er en subjektiv konklusion - som jeg står ved.