Studstrup (v/ Fiskerhøj).

Kort, illustrationer, billeder m.v.:               Tilkørsel, oversigtskort.

                                                             Tilkørsel, detailkort.

                                                             Billede af området fra nord.

                                                             Luftfoto af spottet.

                                                             Luftfoto af området (kyst og bund).

                                                             Panorama over Kalø Vig fra Vorre.

                                                             Windsurf-billede fra okt. 2007.

 

Offentligt areal ved Studstrup Strandvej.

 

 

Kørselsvejledning.

 

Hvad enten man kommer fra Århus siden (ad Studstrupvej) eller fra Skødstrup siden (ad Ny Studstrupvej), så er der kun én adkomstvej til Studstrup. Første vej på højre hånd efter byskiltet hedder Præstekravevej - og herfra er det bare at f'ølge kortet frem til spottet.

 

 

Tilrigning.

 

Tilrigningen foregår på græsarealet lige overfor parkeringspladsen - dvs. 5-10 m fra bilerne. Fra tilrigningen er der ca. 50 meter ned til vandkanten.

Sandsynligvis kan stedet være pænt besøgt på en god sommerdag - men indtil nu er arealet aldrig blevet oplevet som noget, der kommer blot i nærheden af Åkrogen. En lidt anden kultur (klientel?) gør også, at stedet ikke opleves så miljømæssigt belastet (affald/larm) som Åkrogen.

 

 

Vand og vind.

 

Normalt kan man hoppe op på brættet 10-20 meter udenfor badebroen. Selvom vandet virker forholdsvis grundt de første par hundrede meter ud mod Kalø Vig, er det endnu ikke lykkedes at ramme noget med en 70 cm finne. Der står ofte en del garn (bøjer) op mod Værket, men tilsyneladende ligger der ingen net i overfladen.

 

Som det ses af kortene, ligger spottet på en nord-syd gående kyst, hvorfor man i de fremherskende vestlige og sydvestlige vinde skal et stykke ud, enden vinden fanger an. Til gengæld er stedet noget af det bedste tæt ved Århus, når den (temmelig sjældne) nordlige vind indfinder sig.

Generelt kommer alle vinde fra syd til nord kommer rent ind til kysten. Hvis man i de (ofte hidsige) nordvestlige vinde søger lidt mod nord til de landskabsmæssige lavninger i vigen omkring Havskov (altså mellem Studstrup og Vosnæs Pynt), er der gode muligheder for at sejle på fladt vand med en forholdsvis stabil fralandsvind.

I vindretninger fra øst og nordøst må man være forberedt på, at bølgerne har det med at "rikochettere" mod Studstrup Værkets anløbskaj. Om man så oplever mod-bølgerne (ca. 1 km ud) som en voldsom irritation eller som en sjov udfordring, er vel en smags sag.

 

Spottet ligger så tilpas langt oppe i Kalø Vig, at man skal langt ud i Vigen - og kun i sydlig til sydvestlig vind - for at opleve nogle store rullere. Til gengæld ligger de sejladsmæssige naturperler Knebel Vig og Kalø/Rønsten forholdsvis tæt på - også på slalom-udstyr (7-8 km). Specielt Knebel Vig Ligger fremragende til: Her kan man i sydvestlig vind drøne ret ind  til Knebelbro uden at skulle tage sig iagt for grundene ved det sydlige næs.

 

 

Historisk.

 

Arealets højeste punkt, Fiskerhøj (7 m.o.a.), er en gravhøj (rundhøj) fra oldtiden. Stedet blev registreret i 1894 (da hed højen "Fiskehøj), hvor den - så vidt jeg forstår - blev genskabt efter generationers dyrkning af arealet. Se evt.   http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=48554 .