Skæring Strand.

Kort, illustrationer, billeder m.v.:               Kort: Tilkørsel.

                                                             Kort over Skæring Strand (Grønspættevej).

                                                             Luftfoto af Skæring Strand (Grønspættevej).

                                                             Lidt om området (Skæring Hede).

 

Offentlig strand ved Grønspættevej.

 

 

Kørselsvejledning.

 

Ad Strandvangsvej/Plantagevej/Åstrup Strandvej til Grønspættevej (med skilt: Off. strand). Grønspættevej ender i en ca. 400 kvm. stor parkeringsplads med adgang til det offentlige areal ned mod stranden. Afstanden fra p-pladsen til stranden er små 100 meter ad en lille græssti.

 

 

Tilrigning:

 

Tilrigningen kan ske på p-pladsen, i græs-”lommerne” omkring p-pladsen, eller på græsarealet ved stranden.

Stedet er (så vidt vides) ikke særlig besøgt. På dage, hvor Åkrogen minder om et pluepapir, kan Grønspættevej ofte være et fristed for en frustreret windsurfer.

 

 

Vand og vind.

 

Kystlinien går ret sydvest-nordøst. Stedet kan derfor bruges lidt længere end Åkrogen, når vinden drejer fra syd mod vest.

Bunden er forholdsvis lav det første stykke ud – hvorefter den skråner brat ned mod Koraldybet.

Skæring Strand ligger jo et stykke oppe i Kalø Vig, hvorfor der er kortere sejlads til spændende lokaliteter som (indsejlingen til) Knebel Vig og området omkring Kalø og Rønsten. F. eks. giver en frisk sydlig vind mulighed for at fræse direkte ind gennem åbningen til Knebel Vig – uden at ramme grundene længere mod vest-sydvest for indsejlingen