En (næsten) rygende pistol?

Efteråret 2012.

Så længe jeg kan huske, har der været gisninger i windsurfmiljøet om, at de forskellige sejlmærker tyer til "ekstrapolation" i design og produktion af de lange sejlserier. Altså om man inden for hver sejlserie (formula, slalom, freerace, freeride, freestyle, wave, eurowave ... osv. - og de serier, der måtte ligge midt imellem) koncentrerer sig om enkelte sejlstørrelser som en slags målestok, hvorefter man skalerer mål og proportioner op eller ned for at fylde hullerne ud; uden at de op- eller nedskalerede sejl nødvendigvis bli'r udsat for en test på vandet, inden de bli'r sat i produktion.

Mistanken har været affødt af forskellige forhold, hvoraf nogle bl. a. er:

- Antal sejl, der angiveligt lanceres/modificeres hvert år i forhold til antal designere og testere inden for hvert mærke (kan ofte tælles på én hånd). Alene i 2011 sæsonen havde f. eks. Gaastra omkring 100 forskellige sejl til salg, fordelt på 12 serier.

- De forholdsvis korte test-perioder, der angives. Det lyder måske ikke helt usandsynligt, at vinden altid spiller med de få uger, man har til rådighed, så alle størrelser rent faktisk kommer på vandet.

- Vore tidvise oplevelser af, at mens nogle sejl føles fantastiske, kan andre sejlstørrelser i samme serie opleves som helt umulige. Og i samme boldgade: Teamsejlernes lovprisning af enkelte sejlstørrelser og dybe tavshed omkring andre sejlstørrelser (det er jo skik, at teamsejlere forholder "de lavere rangerende windsurfere" relevante oplysninger, hvis det på nogen måde kan komme på tværs af sponsors umiddelbare interesser).

Jamen, er det ikke ligegyldigt for et sejls performance, om det rent faktisk er blevet testet på vandet inden lancering, eller om det blot er en op- eller nedskaleret gengivelse af et sejl, man har gennemtestet? Hvad skulle der være i vejen med at gange eller dividere forligslængde, bomlængde, positiv eller negativ seamshaping ... etc. - og så i øvrigt beholde samme mål i "byggestenene" (mylar, monofilm, nylonbændel, sejlpinde, cambere m.v.).

Jo, sandsynligvis kan man skalere sejl, uden at det nødvendigvis kan mærkes på performance.

Men det er en farlig vej at gå, hvor risikoen for at producere et uharmonisk sejl må være latent. Intuitivt har de fleste af os vel en fornemmelse af, at man ikke blot kan skalere en myre op til elefantstørrelse - og forvente at den stadig kan bære 50 gange sin egen vægt. Fysikken har sine love, selvom analogien selvfølgelig er pænt ude på overdrevet.

De fleste kender det sandsynligvis: Man løber mere eller mindre tilfældigt over et guld-sejl, som gi'r et flash-back til nogle af de lykkeligste øjeblikke af éns alt for korte windsurf-liv. Og i forventning om, at NU har man fundet nøglen til at blive konge på vandet, overtrækker man kassekreditten for at krige sig nogle tilsvarende sejl i andre størrelser. Og fluks er man tilbage i virkelighedens verden: Enkelte sejl fungerer jo slet ikke - eller i bedste fald ikke på den måde, man havde forestillet sig.

Mistanken om eksistensen af op- eller nedskaleret sejl, der ikke har været gennem test-møllen, har det problem, at den kun kan baseres på indicier (med en grænseflade til komplot-teori?). Det er lidt som i Armstrong-sagen: Meget få er i tvivl om, at doperiet har foregået, men vi mangler at se den "rygende pistol."

I mangel af at ta' sejlproducenterne på fersk gerning må et næsten lige så vægtigt bevis være, hvis én af sejlproducenterne ytrer sig om problemet i mere generelle vendinger. Og her er der hjælp at hente. I et forskræp om den nye 2013 Warp serie skriver Norths designer (Kai Hopf): "Usually designers tend to use the same design parameters (twist pattern, aspect-ratio, sail foil tension) across the whole sail line. This results in some sizes being much more competitive than others. For example our last years' 7.8 was perceived as the most competitive on the circuit ..."

Med andre ord (og lidt "bearbejdet"): "Fordi man er tilbøjelig til at benytte samme design "værdier" i alle størrelser i en serie, vil nogle sejl nødvendigvis blive meget mere konkurrencedygtige end andre. De sejl, der senere viser sig at være dårlige, bliver ikke fanget op af en test på vandet, men langes uden videre over disken til håbefulde windsurfere."

Kai Hopf at lover, at fra 2013 vil der komme andre boller i suppen hos North. Og aner man (endnu) et spark til konkurrenterne, når han under "Key Features" mener, at følgende er helt unikt for Norths 2013 Warp serie: "SIZESPECIFIC.FLEXIBILITY - Individually adjusted flexibility for each size to perfectly match the conditions and rider weights."

--

Hvad kan vi gøre for at undgå eventuelle ikke-testede sejlstørrelser?

Én måde er at holde sig orienteret om, hvilke sejlstørrelser de store kanoner registrerer og (ikke mindst) har succes med. Uden at ha' videre kendskab til detaljerne, virker det som om, der f. eks. i årets PWA turnering var mange op- og nedture for de enkelte sejlere, og MÅSKE vil lidt nærmere granskning af sejladserne afsløre, hvilke størrelser der virker/ikke virker hos de enkelte mærker. Af og til kan man også være heldig at løbe ind i en blog, hvor en sejler ta'r sig den frihed at være ærlig omkring, hvad han kan få til at virke - og hvad han har problemer med at få til at fungere.

Men helt generelt TROR jeg ikke, at risikoen for at få et skod-sejl er særlige stor i de mest gængse sejlstørrelser (f. eks. 7.8 og 8.6 kvm.). Min fornemmelse er, at det er i de mindre sejlstørrelser, risikoen for at løbe ind i noget ikke-gennemtestet skrammel er størst.