Gamle windsurfere kan sikkert huske, da man gik fra plastik/glasfiber finner (GFK) til støbte kulfiber finner og fræsede/slebne G10 finner. Èn af de første rigtig gode race finner var en såkaldt Boe Stick på omkring 30 cm, der nærmest var revolutionerede at sejle med efter datidens bløde standard. Boe Stick'en (der vistnok var udviklet med en Spitfire vinge som model) stod fænomenalt godt fast – her var ingen følelse af at sejle sidelæns, og spin out var (så vidt jeg husker) meget sjælden.

Hvad var det (udover materialerne og den revolutionerende stivhed), der gjorde Boe Stick'en så speciel? Ja, den var næsten lodret, samtidig med at forkanten var så godt som lige – og så havde den en forholdsvis tyk profil, som (vistnok) lå forholdsvis langt fremme. Men det, som der skal spindes en ende over her, er, at profilen mellem tykkeste sted og bagkanden var meget tydelig konkav. Det er muligt, at nogle af dagens finner stadig er ganske, ganske lidt konkave ud mod bagkanten, men det er for intet at regne mod Boe Stick'en!

Hvad kan man bruge Boe Stick'en til i dag, hvor de fleste (fejlagtigt?) mener, at, finnerne skal have så tynd en profil som muligt, blot man undgår at sejle sidelæns? Ja, hvis man har problemer med, at finnen føles, som om den hele tiden skrider en anelse (specielt ved lav hastighed) kunne man jo f. eks. imitere Boe Stick'ens "hulhed" ud mod bagkanten. På græsfinner, der jo næsten aldrig har løft nok, har jeg ofte med held forsøgt mig med at slibe finnerne konkave ud mod bagkanten – og det virker faktisk! Ganske ubrugelige græsfinner, der ikke gi'r løft nok, der hele tiden "skrider" en anelse, så brættet sejler mere sidelæns end normalt, og som let går i spin out, får ofte nyt liv efter en tur med rondellen, slibeskiven m.v. (huske at slutte af med vandslibepapir). Det er (vistnok) ganske vist!

Hvad sker der, når man sliber finnen lidt konkav ud mod bagkanten? Ja, først og fremmest vil finnen vel få mere løft, idet vandet simpelthen stryger hen over mere runding. Desværre må det ekstra løft have tendens til at pege lidt bagud (p.g.a. rundingen ned mod det konkave bundpunkt), og finnen vil på den måde sandsynligvis bremse lidt mere end normale finner. Til sammenligning vil (teoretisk) hurtigere finner, der bare ikke gi'r løft nok, imidlertid også være langsomme i praksis, da den manglende evne til at holde brættet på en lige kurs jo ikke ligefrem er befordrende for farten.

En anden effekt af hulhed ud mod bagkanten må være, at helt tæt ved bagkanten må der være mindre trykforskel end ved mere normale finner (næsten ligesom det løse agterlig på et sejl). Og en mindre trykforskel ud mod bagkanten må logisk mindske risikoen for en trykudligning bagom finnen (med drastisk fald af løft til følge). Og sandsynligvis mindsker den næsten tryk-neutrale bagkant også risikoen for den form for spin out, der starter med at at finnen ventilerer ved at trække luft ned til vacuum-siden fra hækken af brættet.

Men – lad nu være med at fare til at køre en vinkelsliber af på din Deboichet R19 Soft – rake +8 til 2800 kr.. Start med en finne, som du alligevel næsten har opgivet.