Hvad er marketing - og hvad er løgn.

Et par eksempler på windsurf firmaer, der ikke kan skelne.

De færreste produkter sælges vel efterhånden uden medfølgende anprisninger, braldren og reklamebrøl om produkternes fortræffeligheder. Alle erkender reklamens magt, men vi ved jo samtidig godt, at årsagen til ordene snarere er penge end indre overbevisning – hvorfor vi oftest vælger at lade ordskvaldren fise ind ad det ene øre og ud ad det andet. For det meste opfatter vi reklamerne som forholdsvis uskadelige – omend af og til også irriterende i al deres anmassenhed.

Hvad er det marketingdrengene gør - eller ikke gør - der giver reklamebrølene det lettere latterlige skær? Jo, de sørger helt bevidst for, at anprisningerne netop ikke kan kontrolleres og dermed modbevises. Ved nidkært at sørge for, at produkterne berømmes i helt subjektive vendinger, undgår de at overtræde grænsen til det, der ellers kunne kaldes løgn. Det kan være, at beskrivelsene ikke er "rigtige" - men de kan altså heller ikke modbevises (dvs. bevises at være bedrag).

Men hvad nu, hvis reklamerne giver forkerte oplysninger om egenskaber, der har en klar, objektiv definition. Hvis f. eks. VW sender en ny model på markedet med angivelse af, at den har 100 HK - så SKAL modellen vel også ha' 100 HK?! Om det er hestekræfter af typen SAE eller af typen DIN - så er begge udgaver af en HK under alle omstændigheder veldefinerede størrelser. Forestil dig, hvis køberne finder ud af, at VW's såkaldte 100 hestes motor i virkeligheden kun har 75 heste! Vil fabrikken kunne slippe afsted med det? Næppe. Og mon VW - efter at løgnen er afsløret - vil kunne slippe afsted med at undskylde sig med, at det føles som om motoren har 100 heste? Næppe.

Mig bekendt er der kun få brancher, hvor man kan slippe af sted med den slags bedrag, uden at kunderne i nævneværdigt omfang kæfter op - og én af dem er windsurf branchen. Her er det i hvert fald ikke svært at finde eksempler på, at man serverer direkte løgnagtigheder for køberne. Og når bedraget bliver påpeget, er windsurf branchen vist også én af de ganske få brancher, hvor man frejdigt tillader sig at bortforklare svindelen med, at kunderne alligevel ikke vil kunne fatte den rigtige sammenhæng!

Eksempel 1.

Barry Spanier og Phil McGain har i deres tid som designere/udviklere hos Gaastra (og nu hos Maui Sails) til hudløshed fortalt, at ders race master er Constant Curve. Alle uafhængige målinger (også foretaget af internationale magasiner) viser, at deres race master er meget atypiske ved at være Hard Top, og mange har været i diskussion med d'herrer om bedraget. Men lige lidt hjælper det - masterne bliver stadig kaldt Constant Curve (senest på en video på Maui Sails hjemmeside). På et tidspunkt er Barry Spanier blevet presset til at kalde masterne "relatively Constant Curve" - men det er stadig en løgn, og mange ulykkelige sejlere har forsøgt at stikke deres nye Gaastra eller Maui Sails race-master op i sejl af andre mærker for at opdage, at de har gjort et meget dyrt fejlkøb på baggrund af løgnagtige oplysninger.

Det, der gør Spanier/McGains omgang med Constant Curve prædikatet til en løgn, er, at der findes nogle helt klare og præcise definitioner (regneregler) for, hvornår en mast må kaldes Hard Top, Constant Curve, Flex Top … osv. Ved at bruge udtrykket Constant Curve har Spanier/McGain samtidig sagt, at man tilslutter sig og opererer indenfor disse præcise definitioner - og derfor er det helt tilladeligt for os andre at kalde deres omgang med benævnelsen Constant Curve for vildledning, bedrag og løgn.

Eksempel 2.

Det er en kendt sag, at mange boards ikke specificeres med det helt præcise volumen. Om det skyldes manglende evne til at dyppe brættet i vand og måle, hvor mange liter det fortrænger - eller om det skyldes markedsmæssige årsager, at f. eks. en brætserie foregives at have 115 liter og 130 liter i stedet for de rettelige 105 liter og 120 liter, kan man kun gætte på (eksemplet er taget fra Tiga HyperX). Sagen er blot, at volumen-angivelserne meget ofte er upræcise (tjek f. eks http://www.sailing.org/default.asp?PID=13830 og http://www.sailing.org/default.asp?PID=2084 ).

Èt bræt-firma, Starboard, skiller sig dog ud som det for mest anløbne. Ikke så meget fordi man er mere upræcis i volumenangivelserne end visse andre firmaer - selvom man specielt for et par år siden konsekvent fiflede med tallene for at ramme de mest "sexede" og salgsrigtige volumener (f. eks. Formula 186 og første generationer af Hypersonic og iSonic). Det, der skiller Starboard ud, er , at man forsætligt og mod bedre vidende opgiver (opgav) forkert volumen for visse boards.

Når sejlere med god grund har stillet spørgsmål ved Starboards volumenangivelser, er de ofte blevet belært om, at angivelserne er rigtige på den måde, at brætterne "føles", som om de har den postulerede volumen(!). Hårdt presset har man af og til svunget sig op til at kalde det "virtual volumen" - men man har (mig bekendt) aldrig erkendt det helt uholdbare ved bevidst at kaste "salgbare" volumental ud over deres boards.

Det moralsk anløbne består altså ikke så meget i forkerte specifikationer (her gør en del andre firmaer Starboard rangen stridig) - det består mere i det bevidste valg af forkerte specifikationer, der fører kunderne bag lyset. Men selv for Starboard må det altså gælde, at der kun findes én definition på 1 liter (1 kubikdecimeter). Og en liter har altså intet med "følelse" at gøre. En liter er en liter.

For øvrigt er Starboards snak om virtual volumen ("føles som om") ikke engang relevant. Argumentationen har været, at dagens brede boards føles større i planende tilstand. Problemet er bare, at mange af os vælger (slalom-/freeride-) board efter, at vi skal kunne snorstarte og redde os ind til kysten, når vinden falder og vi ikke længere kan plane. Her hjælper "virtual volumen" absolut intet!

Eksempel 3.

Neil Pryde har en lang og glorværdig karriere med at bedrage køberne. I årevis har man f. eks. fortalt, at Neil Pryde masterne var Constant Curve, selvom de rettelig var (er) meget nærmere Flex Top. Man har ovenikøbet i en periode sat bedrageriet i system, idet man tidligere faktisk opgav nogle belastningstal, der - når man regnede dem igennem - virkelig gav Neil Pryde ret i, at deres master var Constant Curve. Imidlertid viste belastningstallene sig at være fabrikerede til formålet - man havde så at sige regnet baglæns - hvilket vel egentligt må siges at være en skærpende omstændighed. At fabrikere nogle test-tal gør kun bedrageriet endnu mere overlagt og derfor helt uundskyldeligt (tallene findes Gud døde mig endnu på Prydes hjemmeside!).

Men Neil Pryde fusker nu ikke længere kun med deres opgivelser af masternes bøjningskarakteristik. I forbindelse med lanceringen af en ny X9 mast ("Ultra") til afløsning af den herostratisk berygtede originale X9 mast (berygtet for at brække!), undrede nogle Neil Pryde sejlere sig over nogle tvetydige tal for mastens stivhed (endnu en egenskab med en helt klar definition/regneregel). Det fik Pieter Bijl fra Neil Pryde til at skrive, at rent faktisk var stivheden ændret i forhold til den gamle X9 mast (Ultra er blevet blødere), men eftersom Ultras bedre "speed reflex" (endnu et udefineret hype udtryk) fik den nye mast til at føles lige så stiv som den gamle X9, havde man valgt at opgive et forkert tal for stivhed.

Et af problemerne med denne argumentation er, at selvom man (måske) kan erstatte stivhed med "reflex speed" (af andre også kaldet "reflex response") når det gælder mastens reaktion (altså evnen til at finde tilbage til sin oprindelige position), så kan man ikke erstatte stivhed med reflex speed, når det gælder selve aktionen, altså den initierende påvirkning af masten (f. eks. i et vindstød). Her vil en stivere masts større træghed lade sejlet beholde profilen længere (og medføre accelleration og/el. "overpow're" sejlet), mens den blødere mast med højere reflex speed vil flade profilen hurtigere (og medføre mere slatten accelleration/mere kontrol). Med andre ord har Neil Pryde altså ikke opfundet et ord/en egenskab (reflex speed), der kan erstatte den præcise definition af "stivhed" - og der er således slet ikke baggrund for overhovedet at overveje at fifle med tallene for Neil Pryde masternes stivhed!

Tilbage til det væsentligste, moralen: Som om det ikke er nok, at Neil Pryde lyver om stivheden på deres master - man har også den frækhed at legitimere løgnen med købernes dumhed: "Since this would be a complex thing to explain or understand we made the choice to keep nominal specifications of the mast the same so that it is clear for everyone."

Altså: Hvis blot folk er "dumme nok",  mener Neil Pryde sig tilsyneladende i sin gode ret til at erstatte en fyldestgørende forklaring med løgn og bedrag!

------------

Lad os håbe, at windsurf branchens specielle form for moral (eller mangel på samme) ikke breder sig til andre kredse. Og lad os holde fast i at påtale og straffe anløbenhed og umådeholden skelen til bundlinien, når vi møder det. F. eks. ved af og til ikke kun at vælge udstyr ud fra, hvad vi tror er bedst - men også ud fra hvor vi synes ærligheden og moralen har et anstændigt niveau.