|
Hvorfor bekymre sig om master?
Her op til sæsonstart står mange af os over for at skulle ha' nyt sejl eller ny mast. Og da de fleste af os nok ikke har råd til at købe det hele på én gang, løber vi ofte ind i problemer med at mikse nyt og gammelt (eller gammelt og gammelt) på en ny måde. "Kan jeg købe en brugt Severne race mast, forkorte den og bruge den i min nye Neil Pryde RS6 7.8?" - "Kan jeg købe et Maui Sails TR2 og bruge min Neil Pryde X6 mast dertil?" - "Jeg har en gammel Fiberspar Reflex 6000, kan jeg bruge den i mit nye Gun sejl?" … osv. En ekstra grund til at se lidt nærmere på mastespørgsmålet er, at på sejlproducenternes hjemmesider og fora er man (som sædvanligt på denne årstid) i fuld gang med at sprede tåge og misinformation om de forskellige master. Altsammen i et ikke særligt sympatisk forsøg på at sandsynliggøre, at ens egne master ikke kun er bedst egnet til ens egne sejl - de er også bedst til konkurrenternes sejl. Og af og til også for at tale folk fra at forlænge eller at afkorte deres gamle master for at nå et resultat, som man iflg. masteproducenterne kun kan opnå ved at købe en spritny mast i den rigtige længde. Herunder følger nogle retningslinier for valg af master og for modifikation af master. For ikke at gøre det for uoverskueligt er det hele forenklet meget. Der er massevis af interessante diskussioner, der ikke tages op for ikke at forplumre vandene. Hvor ikke andet er nævnt, drejer diskussionen sig om producenternes dyreste master (race-masterne).
Den gængse mastemålingsmetode (IMCS).
Der findes i øjeblikket én almindelig anerkendt standard for inddeling af master - nemlig den såkaldte IMCS standard (Index Mast Check System). Ved en IMCS-test understøtter man simpelthen en mast i enderne, hvorefter man fæstner et 30 kilo lod midt på masten. Derefter måler man 2 ting:
Stivhed. Ved at måle hvor meget masten giver efter i forhold til længden, får man et mål for mastens stivhed. Når der på din mast f. eks. står IMSC 32, er det stivheden, der referes til. Jo højere tal, jo større stivhed.
Bøjningskurve. Ved at måle hvor meget masten giver efter under loddets vægt 1/4 oppe ad masten, midt på masten og 3/4 oppe ad masten, får man nogle tal, der fortælle om den måde, masten bøjer på (kaldet bøjningskurven). Hvis vi f. eks. siger, at en mast giver sig 13 cm ved 1/4-punktet, 20 cm midtpå, og 15 cm ved 3/4 punktet, ta'r man regnestokken frem og gør følgende: Først regner man ud, hvor meget masten flekser ved 1/4-punktet i punktet i % af, hvor meget den flekser midtpå. I dette tilfælde bli'r det (13 x 100 / 20) = 65 %. Derefter regner man det samme ud for 3/4-punktet - altså mastens fleks ved 3/4-punktet i % af, hvor meget den flekser midtpå. Her bli'r udregningen (15 x 100 / 20) = 75 %. Tilbage står simpelthen at trække de to %-tal fra hinanden - altså 75% minus 65% = 10. Hvis det skal være helt rigtigt, er benævnelsen ikke 10 % men 10 %-points. Nå, men man siger i hvert fald, at masten har bøjningskurven (eller bøjningskarakteristikken) 10 *). For at gøre det lidt lettere at forstå bøjningskurve-tallet har man valgt at oversætte tallene således: 0 - 6: Hard top. 7 - 9: Hard top - constant curve. 10 - 12: Constant curve. 13 - 15: Constant curve - flex top. 16 - 18: Flex top. 19 - 21: Flex top - super flex top 22 - : Super flex top.
Producenternes vildledende brug af bøjningskurve-karakteristikker.
Som det fremgår af skalaen, betyder "constant curve" altså ikke, at masten er lige blød (eller hård) i hele sin længde! Constant curve betyder, at masten ved en belastning på 30 kg midtpå flekser 10 - 12 %-points mere ved 3/4-punket end ved 1/4 punktet. Hverken mere eller mindre. Man kan f. eks. ikke sige, at en mast er "relatively constant curve" - sådan som det f. eks. er lykkedes en kendt sejldesigner fra Maui Sails (og tidligere Gaastra) at sige om hans topstive master.
På trods af at der egentlig ikke er noget at tage fejl af, bliver næsten alle master af producenterne rask væk kaldt "Constant Curve" - sandsynligvis fordi der er mest salg i at fortælle, at masterne følger den gyldne middelvej. Nogle gange bliver "Constant Curve" til "Constant Flex" eller lignende, men budskabet er det samme: Masten har en standard bøjningskurve, så den med fordel kan bruges i alle moderne sejl **). Men - oftest er det altså vildledning (for at sige det mildt), og en retten sig efter sejl-/maste-producenternes upræcise, lemfældige eller direkte umoralske omgang med med benævnelser, der - som det ses ovenfor - er helt præcist definerede, har kostet mange windsurfere tusindvis af kroner til ingen verdens nytte. F. eks. er Gaastras, Fiberspars (i de store længder) og Maui Sails' master meget hårde i toppen (ligger oftest mellem 5 og 9). Disse master er lavet specifikt til firmaernes egne Vapor (tidligere Nitro og Neutron) og TR sejl. Masterne er ikke constant curve - på trods af, hvad de bliver præsenteret som - og de kan kun med sikkerhed bruges i de nævnte sejl ***). Neil Pryde havde tidligere en temmelig sofistikeret måde at sprede tåge på: Man offentliggjorde i nogle år nogle "bend offsets", der (når man regnede dem igennem) sjovt nok gjorde, at masterne endte midt i constant curve området. Tallene var tydeligvis mere resultat af at regne baglæns for at nå det ønske resultat, end de var et resultat af egentlige målinger. Den nyere politik går ud på, at man først indikerer en tilslutning til IMCS-testen ved at opgive mastens IMCS-stivhed (f. eks. IMCS 21), hvorefter man opgiver bøjningskurven til det - ganske udefinerede - "Progessive Flex bend curve"! Føler De dem forvirret? Det er der sådan set ingen grund til - blot man indprenter sig, at Neil Prydes master er meget bløde i toppen (ligger oftest mellem 14 og godt 17 ****)), og at også de er specifikt lavet til Neil Prydes egne RS sejl. Masterne er ikke constant curve, og de kan ikke bruges i ret mange andre sejl!
Hvad er vigtigst - stivhed eller bøjningskurve?
Hvad skal man kikke efter - stivheden eller bøjningskurven? Desværre får vi ingen valgmulighed fra masteproducenterne, som (udover den den tomme frase "constant curve") kun oplyser om stivheden på deres master (f. eks. IMCS 32). Og stivheden er (som vi så) langtfra hele sandheden om masten - ja, man kunne let argumentere for, at en oplysning om bøjningskurven ville være vigtigere: For mens stivheden fortæller noget om, hvornår (ved hvilken belastning) masten begynder at arbejde, fortæller bøjningskurven noget om, hvordan masten vil arbejde (under belastning).
Hvordan påvirker mastens bløde og hårde områder sejlet?
Når masten arbejder i sejlet, vil den naturligvis give mest efter, der hvor den er blødest - og flekse mindst, hvor den er stivest. Hvor masten flekser mest, vil den fjerne sig mest fra agterliget - og således gøre sejlet fladt ud for mastens bløde område. Hvis der er en camber inducer på stedet, vil den oftest gå ret let - eller måske ovenikøbet have svært ved at trykke ordentligt på masten. Omvendt vil mastens stive områder ikke bøje ret langt væk fra agterliget - og da materialet mellem mastelommen og agterligetsejlet således ikke bl'r "rettet ud", vil sejlet altså være ret dybt (have meget profil) ud for et stift område. Hvis der er en camber inducer på stedet, vil den oftest trykke hårdt på masten - og når man slår sejlet over på den anden halse, vil det mange gange være ledsaget af et ordentligt "camber-skrald".
Det samme sejl rigget til med en flex top og en hard top mast.
Hvis vi forestiller os, at vi vil rigge det samme sejl til med to maste-ekstremer (f. eks. henholdsvis en Neil Pryde mast med blød top og en Maui Sails mast med stiv top), kan vi prøve at forudsige forskellene. Det skal understreges, at dette bestemt ikke er den højere videnskab - snarere afspejler det nok den form for common sence, der kommer til udtryk, når de gamle hanner står på stranden og sparker til deres udstyr, samtidig med at de kloger sig voldsomt:
Med Neil Pryde masten vil sejlet få en dyb profil i bunden og i midten, mens toppen vil være meget løs; ofte vil overgangen fra den dybe profil til den løse top være meget brat og ledsaget af en del folder. Sejlets trykpunkt vil nok ligge ret langt fremme, og camber inducerne vil sandsynligvis gå temmelig hårdt - og det kan sagtens blive aktuelt at skulle fjerne "spacere" eller at skulle file noget materiale af camberne. Da der skal bruges megen kraft til at flekse masten midt på, vil tilrigningen sandsynligvis kræve voldsom nedhalskraft. Med sejlets løse top vil bundtrækket fortrinsvis stamme fra den dybe profil i bunden og midtpå. Og så vil der ofte være en tendens til, at "indfaldsvinklen" ved mastelommen er ret stor (sejlet "poser" omkring masten), hvorved luftstrømmen henover sejlet næsten "klistrer" til sejlet og gør det forholdsvis tilgivende.
Med Maui Sails masten vil sejlet blive forholdsvis fladt i bunden og midtpå med et ret stramt agterlig, og toppen ikke vil være ret løs. Overgangen fra den flade bund og den (ikke ret) løse top vil fordeles over et stort område, hvorfor sejlet umiddelbart vil se ret harmonisk ud. Trykpunktet ligger sandsynligvis ret langt tilbage, og camber inducerne vil ofte ikke trykke ret hårdt mod masten - ja det kan faktisk komme på tale at skulle sætte nogle afstandsstykker ind mellem sejlpinde og cambere. Da masten er forholdsvis blød midtpå, kræves der sandsynligvis ikke så meget nedhalskraft, og hvis der gives for meget nedhal, kan masten/sejlet have tendens til at kollapse midtpå. Med sejlets flade bund og midter-sektion vil bundtrækket fortrinsvis stamme fra, at top og agterlig ikke er ret løst - samt at profilen i sejlet ligger temmelig langt tilbage. Der vil ofte være en tendens til, at "indfaldsvinklen" ved mastelommen er temmelig lille (sejlet skærer sig billedlig talt som en kniv gennem lufthavet), hvorved man let kan komme til at "overtrække" sejlet. Luftstrømmen henover sejlet kan således blive turbulent, hvorved sejlet mister kraft. Et sejl med flad indfaldsvinkel kan være lønnende at sejle for gode sejlere - men for os mere dødelige kan det let være rigeligt nervøst.
Nogle aha-oplevelser ved måling af master.
Her kan du finde en indgang til nogle mastemålinger. Selvom de viste målinger er udvalgte, har materialet stadig mest karakter af rådata - men herunder følger nogle af de (lidt forsimplede) konklusioner, der kan drages af materialet:
Du bør aldrig afkorte masten fra toppen.
Når man skal prøve at opstille en regneregel for, hvad der sker med en mast, som forlænges, bli'r man selvfølgelig først nødt til at bestemme, hvad man nærmere vil forstå ved "at forlænge". F. eks.: Hvor lang forlængelse taler vi om (absolut eller relativt)? Hvor meget forlænger skal være oppe i masten (absolut eller relativt)? Hvilken stivhed har masten i udgangspunktet? Hvilken bøjningskurve har masten i udgangspunktet? Osv., osv. ... Hvis vi ta'r en hurtig beslutning og bestemmer, at vi taler om en 30 cm forlængelse ved hjælp af en 50 cm forlænger (der er altså 20 cm oppe i masten), så kan der på grundlag af de hidtidige opmålinger laves følgende - meget grove - retningslinier:
Temmelig firkantet kan det oversættes til, at ...
Jo flere master, der kommer gennem møllen, jo mere præcis bliver statistikken – og jo mindre sandsynligt er det, at tallene bliver ændret.
Der er en tendens til, at den tiltagende "blødhed", der følger af megen brug, mest påvirker de områder, der arbejder mest - altså mastens top. Man skal dog have brugt masten virkeligt meget, inden det bliver et problem.
Summasummarum ved paring af mast og sejl (race sejl/race mast).
Fodnoter.
*) Hvis du er virkelig maste-nørdet, ligger det lidt mere information i udregningen af bøjningskurven. I eksemplet fremkom bøjningskurven "10" ved at trække %-tallet ved 1/4-punktet (65) fra %-tallet ved 3/4-punktet (75) - men det samme bøjningskurvetal (10) kunne jo eksempelvis også fremkomme ved %-tallene 68/78 eller 63/73. Intuitivt kan du sikkert se for dig, at den belastede 68/78-mast vil være lidt mere "U-formet" end den belastede 63/73-mast, der til gengæld vil være en anelse mere "V-formet". Så hvis vi skal gå helt ud i petitesserne, er det altså ikke (helt) ligegyldigt, hvordan bøjnbingskurvetallet fremkommer ...
**) En af de meget få og opløftende undtagelse, hvor "Constant Curve" kan tages for pålydende, er Sailworks, der opgiver alle relevante maste-specifikationer.
***) Gaastras nye sejldesigner (Dan Kasseler) kom fra Naish Sails, hvor han designede sejl omkring (sandsynligvis) traditionelle constant curve master. Hos Gaastra overtog han Barry Spaniers/Phil McGains topstive master, som han har byggede de nye Gaastra race sejl (Vapor) op omkring. Kasseler sagde efter sit skifte, at han villle fortsætte med at lave sejl omkring de oprindelige Gaastra master - men fra 2007 gik Gaastra (uden at advisere sejlerne) over til at lave Constant Curve master til deres race sejl. Hos Naish havde han jo også stor succes med sådanne mere traditionells master - bl. a. i sejlet, der hjalp Finian Maynard til at sætte rekord i efteråret 2004. På en helt ny maste-video på Maui Sails' hjemmeside lykkes det endnu engang Phil McGain at præsentere sine (SRS) master som constant curve. Men - sandhedsværdien bliver altså ikke større af at gentage en usandhed flere gange. Maui Sails race master er og bliver "hard top - constant curve"!
****) Neil Prydes allerlængste (og sjældent brugte) 580 mast har en bøjningskurve på omkring 12.
|