Kolde fingre.

 

Efteråret 2012.

 

 

 

 

Vi har alle vore hellige køer, og når man ser sig rundt i kredsen af windsurfere en kold vinterdag, indser man, at det ikke mindst gælder valget af windsurf-handsker. For ikke at få for mange på nakken skal det understreges, at nedenstående er udtryk for nogle personlige tanker.

 

Hvis vi starter med at identificere nogle af de opgaver, vore windsurf-vinterhandsker skal løse, kan man måske være heldig at komme med et kvalificeret bud på, hvilke handsker der "er bedst".

 

 

1. Beskyttelse mod kulde.

 

Hænderne kan afgive varme ved stråling, ledning, konvektion og fordampning.

 

 

Afgivelse af varme ved stråling gi'r et stort varmetab i kolde omgivelser, men tilsyneladende får det først rigtig mærkbar effekt ved temperaturer under ca. -30 grader (kilde: Medicine For Mountaineering). Man har ikke haft megen succes med at lave beklædning, der stopper vores udstråling. Ja, selv reflektions-effekten af de "astrotæpper", vi ser brugt ved ulykker, kan man ha' sin tvivl om. Måske hindrer tæppet snarere afkøling ved konvektion end ved at reflektere kroppens varmestråling, sådan at man i realiteten næsten lige så godt kunne pakke folk ind i et stykke plastik(?).

 

Implikationer for handskene:

Ingen. Ok, nogle windsurf handsker påståes at ha' indbagt noget reflekterende "titanium" eller lignende, meeen .... bum-bum.

 

 

 

Afgivelse af varme ved ledning (konduktion) er vi hele tiden udsat for, når noget rører ved vores hud. Neopren holder dårligere på varmen, jo mere udstrukket og sammenpresset den er, og jo strammere den ligger an mod huden. Men vores helt overskyggende kunduktions-problem er det vand, som nogle af os kun alt for ofte kommer i kontakt med efter en fejlslagen manøvre. Er huden i kontakt med "koldt vand", drænes vi over 30 gange hurtigere for varme, end hvis vi er i kontakt med luft (kilde: SOK).

 

Implikationer for handskene:

Hænder i kontakt med vinterkoldt vand er gift for fingrene. Forudsat at vi plumper i vandet, bør hænderne altså være helt pakket ind. De meget benyttede luffer med hul i håndfladen er IKKE at anbefale i den henseende.

M.h.t. den ledning, der forstærkes ved at handske-materialet ligger stramt an mod hænder og fingre, vil handsker med et "løst fit" holde bedst på varmen. Og måske endnu vigtigere: Med fingervanter er fingrene omgivet med ledende handske-materiale, mens de er meget mindre i kontakt med ledende materiale i handsker af luffe-typen, der ovenikøbet tillader fingrene at afgive varme til hinanden.

 

 

 

Afgivelse af varme ved konvektion er den afkøling, der foregår, når luften omkring os hele tiden fornyes. Opholder vi os i helt stillestående luft, vil luften nærmest huden virke som et isolerende lag - men så snart luften sættes i bevægelse, isolerer den mindre og mindre, jo mere (relativ) fart den har på. Vi har til hudløshed set, hvordan de forskellige tv-stationers vejrprofeter har skamredet emnet og vist os skemaer med den såkaldte wind chill factor. Hvad, profeterne (i underholdningens tegn?) ofte glemmer at fortælle, er, at de opsigtsvækkende tal kun gælder for eksponeret (altså ikke-tildækket) hud.

 

Implikationer for handskene:

Jo mere lufttæt hænderne er tildækkede, jo mindre afgivelse af varme ved konvektion. Sådan lidt ude på overdrevet: Er handskerne alt for store, kan de blafre i vinden og danne en "intern vind" og dermed skabe en vis afkølingseffekt.

 

 

Afgivelse af varme ved fordampning kan ske ved respiration (altså fordampning ved åndedrættet) og fra huden (selv i kolde omgivelser). Det første kan vi jo ikke gøre så meget ved, og fordampning fra hænderne er jo begrænset, når vi er iklædt lukkede handsker. Der sker imidlertid en vis fordampning fra våde handskers udvendige side - og dermed en afkøling, der forplanter sig til hænderne. Og fordampningen vil selvfølgelig foregå over en længere periode, hvis handskerne har "evnen" til at holde længe på fugten.

 

Implikationer for handskene:

Hvis vi har tilnærmet lufttætte handsker på, virker de faktisk som en dampspærre, der nedsætter fordampninger fra hænderne.

Hvis handskernes ydermateriale består af et tyndt nylonstof, der kan holde længe på fugten, vil afkøling ved fordampning fra handskerne være et større problem, end hvis handskernes ydermateriale er helt glat og "vandskyende".

 

 

2. Andre hensyn.

 

 

Krampefaktoren: Har hånden for meget materiale at gribe fat om - tykt bomrør/handsker med tykt materiale i håndfladen - bliver man hurtigt træt i hånd og underarm. Og i forsøget på alligevel at holde fast, klemmer man blodet ud af hænderne, som derved afkøles hurtigere.

En bom med tynde rør kan gøre underværker; men den skal selvfølgelig helst ikke flekse så meget, at det går ud over riggens stabilitet.

 

Implikationer for handskene:

Intet eller så tyndt materiale i håndfladen som muligt. Handsker med åben håndflade er bedst, mens handsker med et tyndt materiale (altså ikke neopren) i håndfladen er næstbedst.

 

 

Motorik: Det hænder jo, at man skal ændre på nogle indstillinger, hæfte et løst velkrobånd, rigge ned på vandet efter et haveri m.v. Her letter det arbejdet, hvis fingrene kan bevæget sig individuelt, samtidig med at de er beskyttede mod kulden. Og hvis man er nødt at blotlægge fingrene, vil er det en fordel, hvis man ikke behøver at tage handskerne helt af.

 

Implikationer for handskene:

Fingervanterne er bedst, idet det meste finere arbejde kan laves med vanterne på. Luffer med åben håndflade er næstbedst, idet de kan krænges tilbage uden at falde af - mens lukkede luffer er besværlige, idet de skal gemmes væk og tages frem før og efter arbejdet.

 

 

3. Eksempler på løsninger.

 

 

Windsurf luffer med åben håndflade af typen GUL 2mm Delta Open Palm Mitt (set hos Surfline, http://www.surfline.dk/SOMMER/WINDSURF/Neopren-Windsurfing/Neopren-Windsurfing-Huer-Handsker/GUL-2mm-delta-open-palm-mitt-Luffer.html) er kun for de, der er ekstremt sensible over for overhovedet at ha' noget materiale i hånden (udover bommen). Hænderne afkøles heftigt, så snart de kommer i kontakt med vand; unægtelig lidt af en ulempe for en windsurfer!

 

Windsurf luffer (lukkede) af typen GUL 3mm Delta Closed Palm Mitt (set hos Surfline, http://www.surfline.dk/SOMMER/WINDSURF/Neopren-Windsurfing/Neopren-Windsurfing-Huer-Handsker/GUL-3mm-Delta-Closed-Palm-mitt-Neopren-Luffer.html) kan bruges af de, der vil ha' maksimalt varme hænder. Man skal dog være rede til at betale en pris i form af at skulle gribe om ekstra materiale i forhold til luffer med åben håndflade, ligesom finere trimningsarbejde m.v. ikke er muligt uden at ta' lufferne helt af.

 

Windsurf fingervanter af typen GUL 3mm Delta Glove (set hos Surfline, http://www.surfline.dk/SOMMER/WINDSURF/Neopren-Windsurfing/Neopren-Windsurfing-Huer-Handsker/GUL-3mm-Delta-glove-Neopren-Handsker.html) kan bruges af de, som gerne vil beholde handskerne på under nedrigning og fin-motorisk trimning på vandet. Ulempen i forhold til luffer med åben håndflade er, at hånden skal gribe over lidt mere materiale, og ulempen i forhold til lukkede luffer er, at fingrene er adskilte og ikke kan varme hinanden op.

 

Windsurf luffer (lukkede) med tyndt materiale i håndfladen af typen DaKine Cold Water Mitt (set hos Surfline, http://www.surfline.dk/SOMMER/WINDSURF/Neopren-Windsurfing/Neopren-Windsurfing-Huer-Handsker/Dakine-Cold-Water-Mitt.html) bør IMVHO faktisk bruges af alle seriøse vinter-windsurfere. De er lige så varme som alm. lukkede luffer, og eftersom materialet i håndfladen er meget tyndt/stærkt og med god friktion, er krampefaktoren næsten lige så lille som ved de åbne luffer. Eneste (mindre) anker er, at finere trimning og nedrigning på vandet kræver, at man ta'r lufferne af, samt at pasformen måske ikke er helt i top p.g.a. den ikke-fleksible håndflade.

 

 

DaKine Cold Water Mitt er en windsurf-vinterhandske, der kommer langt i retning af at kombinere et godt kulde-værn med en lille krampefaktor. Jeg mener, at det p.t. er en vinder!