|
De-knækkede-masters æra: Undgår vi et 10-års jubilæum?
Lidt surmuleri efter endnu en sæson med knækkede master. Efteråret 2012.
I 2004 præsenterede Neil Pryde et racesejl, der satte satte branchen i
brand. RS4 var navnet (RS er initialerne for designeren, Robert Stroj),
og sejlet blev delt op i en slalomudgave (Speedseeker) og en
formulaudgave (Racing). Fælles ydre kendetegn var bl. a. nyt materiale i
forlig og mastelomme ("Kevlar Reinforced XPly") og vigtigst: en meget
bred mastelomme, der overlappede sejlpanelerne, så forliget kom til at
ligge langt inde i mastelommen. Konstruktionen blev kaldt "Double
Surface Leading Edge"; her er et link til et præsentationsskrift:
http://download.neilpryde.com/marketing/rs4_lo.pdf . Sejlet satte fra første sekund konkurrenterne skatmat på stort set alle performance parametre. Det var hurtigere downwind og upwind, det var mere stabilt, og det planede tidligere. Og stabiliteten fik yderligere et hak opad et par generationer senere, da Neil Pryde lancerede det såkaldte "cutout" ved udhalet, som hindrer profilen i at vandre agterud i sejlet i vindstødene. En hemmelighed ved stabiliteten og den dejligt dybe profil var, at Neil Pryde havde forøget mastekurven. Den forøgede forspænding stabiliserede sejlet og fik det til at arbejde mere dynamisk. Den hemmelighed blev afsløret ganske kort tid efter RS4'erens lancering, da et hav af (de ellers udmærkede) X9 master begyndte at knække - og da det begyndte det at gå op for folk, at de pludseligt opståede lodrette folder i sejlenes mastelommer dækkede over et revnet forlig. Hvordan løste man så det problem? Elementært, Dr. Watson, man løste det ikke. Tværtimod. Allerede næste sæson havde stort set alle andre brands kopieret Neil Prydes koncept - med samme positive resultat for performance og med samme sørgelige resultat for masternes og sejlenes holdbarhed. Hos Neil Pryde, der jo var en sæson foran alle andre, "løste" man problemet ved 50% benægtelse og ved 50% beskyldning mod brugerne for ikke at passe godt nok på udstyret. Her hvor vi går ind i 9. år efter RS4'erens lancering er det stadig ikke lykkedes en meget stor del af de forskellige sejlmærker at adressere problemerne. - Master knækker, så det er en (u)sand fornøjelse. Alt for mange af os kan fortælle alenlange historier om mastebrud, opsprættede mastelommer, mistet grej og bulede boards under nedrigning på vandet, småkritiske padle- eller svømmeture ... osv., osv. Og på eliteplan undgår man heller ikke problemerne - illustreret ved PWA-finalestævnet på Sylt i september måned, hvor Albeaus masteknækkeri skete lige inden en start, der resulterede i en omstart (heldigt for ham) - mens Bjørn Dunkerbecks mast knækkede under et heat (uheldigt for ham). Og dermed var det så afgjort, hvem der kan kalde sig verdensmester i slalom for 2012. - Mange forlig revner stadig og kan i realiteten ikke repareres. Og der er givetvis nogle "mørketal", idet en hel del flere historier om revnede forlig kunne fortælles, hvis flere var opmærksomme på, hvad en mastelomme med lodrette folder meget ofte er et tegn på. Den sidste i rækken af private forligshistorier lyder sådan: I foråret købte jeg et par Severne Reflex II'ere af en ranglistesejler, der er kendt for at passe godt på udstyret (og derfor også prissætter pænt højt). Da jeg riggede 7.8'eren til, viste den sig at være revnet i forliget. Sejlet havde ligget urørt i halvanden måned efter købet, så jeg ville ikke være bekendt at brokke mig - og sendte derfor sejlet til sejlmager. Her reparerede man sejlet "under protest", idet man havde erfaring for, at reparationen ikke ville kunne holde. Og ganske rigtigt; efter et par ture på vandet var skaden brudt op igen. 4500 kr. for et ubrugeligt sejl, en dyr reparation og overproduktion af mavesyre til ingen verden nytte. Ingen af os sælger selvfølgelig bevidst sejl med fatale skader - men jeg har i hvert fald lovet mig selv at tjekke forliget grundigt, inden jeg sender mine brugte sejl videre i fødekæden. -- RS4'eren viste i første omgang, hvor meget performance man kan få ud af at øge forspændingen ved at proppe en 100% kulmast op i et sejl med en kraftig bøjningskurve. Da det så viste sig, at hverken mast eller forlig kunne holde til tricket, måtte man jo li'som foretage sig ét eller andet. Man KUNNE jo f. eks. ha' valgt at lette lidt på forspændingen/forligskurven, men eftersom performance-fordelen (med tilhørende poseren på podiet) jo tilsyneladende var kraftigt vanedannende for marketingfolkene, blev det åbenbart opfattet som en ikke-option. I stedet valgte man at forsøge at forstærke forligene og at proppe noget mere teknologi i masterne. Eller var det bare øregas? Var det snarere ord med en teknologisk klang, man stoppede vore øregange til med? Og det er så den "løsning", man foreløbigt har brugt næsten 9 år på at "udvikle" - med et ret så magert resultat. OK, nogle mærker har tilsyneladende fået mindsket skadesraterne til, hvad de opfatter som et acceptabelt niveau. Men for specielt nogle af de helt hotte mærker har det mest af alt været en march på stedet. Som det vil være regelmæssige læsere af seabreeze.com.au ("gear review" sektionen) bekendt, har Severne slidt med masteknækkeri (angiveligt "kun ét dårligt parti"), og i forskræppet til Neil Prydes RS Racing EVO V (Sales Bulletin 47) kommer det frem, at X9 masten har "... suffered from too many unacceptable failures ..." Om man har tillid til det sunde i Neil Prydes "løsning" på masteproblemet (at gå fra pre-preg til "filament wound technology" ("teknologien" er vist til at overskue: Man vikler noget kultråd rundt om en masteform og splatter noget epoxy på)), må man jo gøre op med sig selv. Men for nogle af os blinker alarm-skiltet unægteligt, når man under "New Features And Construction" kan læse noget om "... progressive luff curve with high tension for uncompromised profile and stability." Aner man, at karussellen drejer videre? Det er jo ikke raketvidenskab at indse, at der basalt set må være 2 håndtag at rykke i, hvis man vil undgå problemet: At forstærke masterne (til forskel fra noget spinn snak om ændret "technology") og at mindske forligskurven. Vedr. masterne: Det virker, som om de større brands har låst sig fast i en position, hvor masterne pine-død skal være "100% kul". "Reflex Response" er buzz udtrykket. Men når masterne så viser sig ikke at holde, bliver årsagen lige så tvangspræget kogt ned til "en ujævn produktion af ellers superbe master". Jamen, hvad nu hvis det slet ikke er muligt at producere tilstrækkeligt ènsartede 100% kul-master med den nuværende teknologi og den rådende økonomiske spændetrøje? De 9 år taler jo deres temmeligt tydelige sprog. Kvalificerede rygter vil vide, at i hvert fald i perioder har sponsorerede sejlere tyet til de "næstfineste" master i serierne, hvilket vil sige master med 75%-90% kulindhold. Det er tilsyneladende nødvendigt med et vist indhold af glasvæv i masterne for at få dem til at holde - og noget tyder på, at det ikke er ligegyldigt, hvor glasvæven er placeret i masterne: "Informerede kilder" siger, at det er ved at placere glasvæven som yderste lag på masten, man opnår den største holdbarheds-effekt. Gode nyheder! Det burde jo hverken teknisk eller omkostningsmæssigt være en uoverstigelig opgave at lægge et lag glasvæv yderst på en kulmast - eller måske blot på bundsektionen, som jo er den, der brækker. Hvis teorien er rigtig, kommer vi forhåbentlig snart til at se master med et beskyttende lag glasvæv uden på kulvæven. I hvert fald hos de mærker, der gider at tage problemet (og os!) seriøst. Og her taler jeg altså ikke om den latterlige omgang "cellofan" i forskellige kulører, som i hvert fald én af de to italienske producenter i dag iklæder masterne fra nogle brands. Vedr. sejlene: I et forskræp om Norths 2013 Warp serie hedder det, at ".. in the bigger sails we reduced the overall luff curve ..." Norths officielle argumentation for (endelig!) at gå den vej er, at man ønsker at gøre sejlene blødere og lettere at pumpe. Årsagen KUNNE dog også være, at man i 2012 ramte loftet for, hvor stift og stabilt et racesejl bør være: Jeg har selv haft "fornøjelsen" af at klamre mig til bommen i vindstødene med mine 2012'er Warps, og jeg gætter på, at selv dygtige og tunge sejlere af og til har funderet over, hvem der havde kommandoen på skuden - sejler eller sejl. Uanset, hvad er argumentationen nu er for at fire lidt af på forligskurven, er det gode nyheder for Warp-sejlerne, der - skal jeg huske at sige - har haft deres andel af masteknækkeriet; dog med den formildende omstændighed, at North tilbyder en 2-års ubetinget garanti, der fungerer. HVIS grunden til den neddroslede forligskurve er, at man efterhånden har udviklet design og isenkram (monsterbred mastelomme, seamshaping, "uafhængigt ophængt" agterlig (cutout, sejlpinde med "hængsel"), stive/lette/reaktive sektionsopdelte sejlpinde, camber inducere med "indbygget kurve", osv. osv), til at opnå tilstrækkelig forstabilitet UDEN en masteknækkende forligskurve, er det gode nyheder, som man jo kan håbe vil brede sig til andre mærker. Måske undgår vi med nød og næppe at skulle "fejre" 10-års jubilæet? -- Lille tilføjelse fra sommeren 2013:
Hos én af de store masteproducenter (Italica) kom nogle serier med
fejlproducerede master ud til forbrugerne i starten af 2013. Èt af de
aftagende mærker (Gun Sails) valgte at gå aktivt ud for at hente
masterne ind med henblik på at bytte dem til "raske" master. Et andet af
de aftagende mærker (North Sails) valgte at lade masterne brække først,
inden man erstattede dem med raske master.
Som North forklarede
en importør: ”We cannot replace a mast before it is broken. Please note
not every Platinum mast is breaking because of a low serial number. Thanks for understanding.” Vi er vant til at leve med, at der er en risiko for, at masterne brækker. Det har North altså nu erstattet med en påstand om, et der er en chance for, at masterne holder. Måske en lille forskel rent sprogligt - men en stor forskel for sejleren, der måske overvejer om han tør ta' på vandet i den kolde periode. Når man betaler mere end dobbelt så meget for en 100% mast fra North end for en stort set identisk mast fra Gun, er det tydeligvis ikke bedre service (eller moral!), der forklarer merprisen. Men hvad er det så?
|