|
Boardet de fleste af os burde ha' i stalden.
Findes der et vidunder-board i dag? Et board så tilgivende, at vi alle kan sejle på det. Et board så udfordrende, at kun få keder sig på det. Et board så hurtigt, at det (under visse omstændigheder) kan give dedikerede slalom-boards baghjul. Et board så manøvredygtigt, at vaklende jibes transformeres til fuldplanende jibes. Et board så tidligt og "automatisk" planende, at man skal pumpe som en gal på bredere slalom-boards for at komme lige så tidligt i gang. Et board så kontrollerbart og komfortabelt, at dets lige skal søges blandt "klistrende" bølge-boards. Et board så ... Ja, faktisk findes der i dag en board så alsidigt og mytisk, at det bringer mindelser om forhistoriske boards som Bic El-Rock/Astro Rock, som Mistral Screamer eller som F2 Sunset Slalom. Eller rettere en board-serie med egenskaber, hvor hver board-størrelse forener så mange egenskaber, at alternativet let kan være at købe 2-3 af konkurrenternes boards for at dække de samme områder. Og dermed også et board, hvor du ikke behøver at frygte pludselige ændringer af vindstyrke og bølgehøjde, mens du er på vandet. Board-designeren/-shaperen slog for år tilbage sine folder i Bic, hvor han var ansvarlig for nogle af Bic's og (nu hedengangne) Tigas senere boards. Senere etablerede han sig tilsyneladende under eget mærke, inden han og hans brand blev indlemmet i en storfamilie inkluderede ét af markedets absolut største sejl-mærker. Manden, der samlede (og nu ejer?) det hele, er tilsyneladende den tidligere Bic-importør i Tyskland. Herhjemme havde Surfline (Bic-importør) vistnok tidligere importen af boards'ene, inden forhandlingen overgik til Intersurf, der også sidder på familiens sejl og kites. -- Men lad os gå lidt tættere på boardet i dets forskellige størrelser. Når man besøger mærkets hjemmeside ser man, at boardet i øjeblikket (2013-14) findes i 6 størrelser, der spænder fra 95 liter/58 cm bredde til 145 liter/76 cm bredde. Mens den mindste udgave anbefales til sejl i størrelser fra 4.5 til 6.7 kvm. (måske mere ædrueligt fra 5.0 til 6.2 kvm.), anbefales den største udgave til sejl fra 6.0 til 9.8 kvm. (mere realistisk 7.0 til 9.0 kvm.). Board-serien dækker altså de fleste vindforhold, man overhovedet overvejer at gå ud i. M.h.t. egenskaber bliver board-serien af mange betragtet som arketypen på et freeride-board, men en del har også erfaring for, at boardet er særdeles konkurrencedygtigt i gruppen af freerace boards - ja, under hektiske forhold kan boardet endda begå sig som slalom-board. Men hvilke kneb har designeren/shaperen brugt for at skabe så alsidigt et board? Og har boardet ikke (som hovedparten af andre langt-levende modeller) undergået så mange ændringer i sit lange liv, at det er alt for simpelt at tale om ét gennemgående shape? Til det sidste: Nej, faktisk ikke. Jeg er den lykkelige ejer af den mindste model fra 2006-07, og bortset fra bemalingen vil jeg ha' problemer med at adskille boardet fra en 2013-14 model. Og hvad mere er: I hvert fald på mit niveau vil jeg m.h.t. egenskaber ha' problemer med at skelne mellem det 7 år gamle board og dagens model. Meget summarisk er nogle af designets karakteristika: Klassisk planshape og ret langt (237 - 250 cm) i forhold til moderne slalom- og freerace-boards - og med et forhodsvis langt scoop-rocker forløb (altså plan bund (i længderetningen) langt frem inden stigningen op mod snuden). I det tværgående snit er boardet kraftigt dobbeltkonkavt fra snuden til midt undder boardet, hvorfra det har plant "V" tilbage mod hækken. Kanterne (rails) er forholdsvis voluminøse midt på boardet men bliver noget tyndere tilbage mod hækken. Der er "tuck" hele vejen langs kanterne (dvs. boardet er bredest lidt op fra bunden). Som det ses, er der
småt med fiksfakserier omkring shapet. Ingen postulerede break-throughs.
Ingen kæmpestore cut-outs eller wingers som dørkarme, intet badekar
omkring mastesporet, ingen udstødningsrør, ingen trappetrin under
fodstropperne ... osv. Faktisk kun gammelkendte designkomponenter, der er
sat sammen på en harmonisk måde. Og jo, det hænder da, at der ændres en
anelse ved shapet hist og pist. Men kun marginalt og da slet ikke hvert
år. Kontinuitet er kodeordet, og man køber aldrig katten i sækken.
Egentlig er det meget karakteristisk, hvad shaperen selv skriver om
2013-modellen: "For 2013 we have decided to keep the range just as it is.
A
perfect balance of speed and acceleration, maneuverability and control."
Ingen ulidelige svulstigheder, men for
èn gangs skyld en reklametekst, man tør ha' lidt tiltro til. Hvem kan med fordel kaste sig over boardet? Så godt som alle windsurfere, der ikke konkurrerer i nogle af windsurfingens special-discipliner. Men foranlediget af en ny tendens i mit lokalområde vil jeg specielt nævne én (dynamisk) gruppe, for hvem boardet vil være gefundenes fressen, nemlig de refuserende windsurfere. Med "dynamisk gruppe" menes der, at vi alle fra tid til anden har medlemskort til gruppen, der er så at sige har løbende udskiftning. Lidt forklaring: At "refusere" er et udtryk, der bruges under ridebanespringning, når hesten blokerer bremserne lige inden forhindringen og lader rytteren fortsætte fremover i en ydmygende ballistisk bane. Hesten bliver simpelthen psyket af forhindringen og ændrer planer i sidste øjeblik. Refuserende windsurfere fyres - som alle andre windsurfere - op af en vejrudsigt med masser af vind. Man glæder sig i dagevis til at komme ud at fyre den af, og man trommer måske ovenikøbet gutterne sammen, så man kan dele de kommende oplevelser sammen. Men hvad sker der (fra tid til anden)? Jo, man kommer frem til spottet, hvor vinden og bølgeforholdene viser sig at være MINDST lige så heftige som lovet - og blodet fryser til is. Kan man overhovedet begå sig i de forhold? Det er jo meget godt at fyre den af med 200 km/t - men da ikke henover DE bølger. Og har man forøvrigt ikke lidt for dårlige knæ til SÅ urolig sejlads, og HAR man egentlig stamina til at redde sig ind, hvis det hele kommer ud af kontrol og man hopper igennem sejlet. Og ... Man refuserer og kører slukøret hjem igen - måske ledsaget af et par af gutterne, som man nåede at smitte med sin vankelmodighed. Hvordan kan vi undgå refuseringer (på grej-siden altså; psyken er nok et mere privat spørgsmål)? Ja, den klassiske måde at tvinge sig selv på vandet - trods frygtingydende forhold - er at rigge et lille sejl til. På den måde kan man drosle farten ned, så man ikke smadrer ind i bølgerne i vild fart. Problemet er blot, at med et rigeligt lille sejl kommer man ofte til at stå stille i vindhullerne. Og er man ude på en synker, kan vandstart og returnering til stranden hurtigt blive et issue. Men man kunne jo også gøre noget andet. Hvad om man undlader at rigge ned og i stedet skifter board til noget så kontrollerbart, at man tør beholde presset i sejlet og dermed farten? Få ting ting er sjovere end at fise henover kaotisk vand i fuld kontrol. Og beholder man det relativt stort sejl tilrigget, går man ikke så ofte i stå i vindhullerne. Det eneste "konceptet" kræver, er et board med komfort som et flyvende tæppe og kontrol som en Audi Quatro. Konceptet kræver med andre ord ejerskab til det board, disse ord handler om. -- Hvad siger professionelle testere om boardet? Her er et par ret tilfældige smagsprøver: 95 liter udgaven: Fra "surf" mag. nr. 1-2, jan./feb. 2012. 105 liter udgaven: Fra "surf" mag. nr. 3, marts 2013. 115 liter udgaven: Fra Planchemag nr. 345, mar./apr. 2012. 125 liter udgaven: Fra Planchemag nr. 353, mar./apr. 2013.
Fra Windsurf mag. nr. 314, april 2012. 135 liter udgaven: Fra "surf" mag. nr. 6, juni 2012. 145 liter udgaven: Fra Windsurf Online mag. 2013. -- Hvorfor sejler vi ikke alle på boardet? Godt spørgsmål. Men mon ikke manglende prestige spiller ind? Umiddelbart spiller markedsføringen af boardet ikke på de samme strenge, som har gjort f. eks. Starboard, RRD og JP så trendy. Fra boardets uhøjtidelige bemaling over annonceteksternes præsentation af boardet som en alsidig arbejdshest til test-resultaternes bedømmelser som "rigtig god til det meste" matcher boardet måske ikke helt vore fantasier om at være spottets konge. En del af problemet kan være, at mange af os vil snydes, og at vi stortrives i købsoplevelser, der bygger på urealistiske drømme og forventninger. Her passer boardet ikke ind, og derfor går mange af os i stedet ud af forretningen med et helt skævt board, der passer bedre til vores selvbillede end til vores faktiske behov.
|