|
Hvilket headcam?
Eksempel
på et struktureret valg.
Surfline (http://www.surfline.dk/)
er én af de største (om ikke DEN største?) forhandlere af GoPro, og da
man for en dygtig sælger åbenbart fremstår som én, der er på udkik efter
lækkert grej (rigtigt!) og har tegnedrengen i orden (forkert!), lånte
jeg topmodellen "Black Edition" med hjem. Mums, lækker sag. Men efter en
rum tid med drømme og opslag i kontoudtog, greb over-jeg'et ind.
Opfyldte kameraet nu behovet? Tid for lidt rationel eftertænksomhed.
--
"Headcam" bruges her (sandsynligvis upræcist) som en samle-betegnelse
for alt, hvad der også kaldes Action Cam, Helmet Cam, Bullet Cam, Sport
Cam .... etc. Og allerede her afsløres det vist, at jeg ikke har stor
indsigt på området. Et headcam er for mig i bund og grund et apparat,
man kan optage video med, mens man dyrker sin idræt i felten. Står man først med et headcam i hånden, kan man let blive fascineret af alle de fantastiske ting, det kan. Og derfra og til at købe kameraet, er der ofte ikke langt. Derfor bør processen med at vælge headcam også starte på laaang afstand af forretningens smiskende sælgere og glittede brochure. Processen bør starte med, at man gør sig klart, hvilke behov man reelt har. Herunder stilles der nogle spørgamål, der sorterer lidt i udvalget. Efter hvert spørgsmål giver jeg mit personlige svar - mest for at illustrere, hvordan besvarelsen af spørgsmålene efterhånden trækker frem af tågen, hvilken type headcam, der passer bedst til éns (i dette tilfælde mit) behov. Det er ikke en gennemgang for teknik-nørder. Dels fordi jeg selv er en amøbe på området, dels fordi det er den forkerte ende at starte i. Og jeg plæderer heller ikke for et specielt headcam eller type headcam. Jeg forsøger blot at vise, hvordan det er de valgte præmisser, der bør guide én - ikke fascination af egenskaber, man måske slet ikke har brug for. Eller endnu værre: Egenskaber, der blokerer for andre egenskaber, man har mere brug for. Som i alle andre forhold kan man ikke foretage et valg uden samtidig at foretage et fravalg. 1. Hvilke aktiviteter skal headcam'et bruges til? I mit tilfælde skal headcam'et hovedsagelig være egnet til optagelser af windsurfing, snowboarding og cykling. Windsurf stiller krav om (mindst) moderat vandtæthed, mens snowboarding stiller krav om, at headcam'et fungerer i kulde ned til ca. -20 grader; se længere nede om batterilevetid og beskyttelse mod kulde. 2. Hvad skal fotograferes, omgivelserne eller dig selv? Jeg vil optage omgivelserne (f. eks. andre windsurfere), som jeg ser dem. Det leder over til næste spørgsmål, nemlig ... 3. Skal kameraføringen være aktiv eller passiv? Jeg er ude efter aktiv kameraføring. Dermed menes der, at jeg fortløbende vil ha' kontrol over, hvor kameraet peger hen. Tilsyneladende fornøjer mange (f. eks. windsurfere) sig med at lave optagelser af sig selv med headcam'et placeret passivt/statisk i toppen af en mast, på en pind i r...., på bommen etc. Den slags optagelser har i øjeblikket ikke min store interesse. I praksis betyder det, at mit headcam skal være fastgjort til hovedet, dvs. fastgjort til en hjelm, en hat eller et hovedbånd. Det leder så over til næste spørgsmål, nemlig ... 4. Hvor let og "vindslikket" headcam, er du ude efter? Det mest hensigtsmæssige headcam, man kan ha' fastgjort til hovedet, har aflangt design og er let. Så det går jeg efter - også selvom denne præmis risikerer at ha' negative konsekvenser for objektivets/billedsensorens størrelse og dermed billedkvaliteten. 5) Hvilke billedvinkler ønsker du? Hvis man ønsker at lave optagelser af omgivelserne, skal de selvfølgelig ikke fremstå som gnidrede på optagelserne. Derfor fravælger jeg de ekstreme vidvinkler, man ofte bruger til optagelser af sig selv. Altså ingen "narcissisme-vinkler" - men derimod gerne forskellige muligheder for at vælge billedvinkler mellem ca. 90 grader og ca. 130 grader. Der er en diskussion om billedvinkler længere fremme i teksten. I stedet for at beskrive billedvinklen ved et gradtal (kaldet FOV, Field Of View) synes mange, at det er mere intuitivt at associere til billedvinklerne ved god gammeldags, analog 35 mm fotografering. Her er en on-line omregner: http://www.bobatkins.com/photography/technical/field_of_view.html. Tabellen indikerer, at 90 grader modsvarer et gammeldags vidvinkel-objektiv på omkring 22 mm, 130 grader modsvarer et fiskeøje på ca. 10 grader, mens 170 grader modsvarer et ekstremt fiskeøje på omkring 2 mm. Der er vist lidt diskussion om, hvorvidt man bør bruge diagonal-tallene eller horisontal-tallene for FOV; her har jeg brugt diagonal-tallene. 6) Skal optagelserne redigeres til en film efter optagelserne? Mine optagelser skal redigeres i et program på computeren. At optagelserne efterløbende skal redigeres medfører blandt andet, at jeg ikke gider besvære mig med at klippe optagelserne fortløbende (mange dyrere headcams har mulighed for fjernbetjent grov-klipning - f. eks. ved markeringer af, hvad det IKKE skal slettes). Ved on-line redigering spares der selvfølgelig lagerplads på hukommelseskortet, men for min kyllingehjerne vil det kun virke stærkt distraherende at skulle tænke i klipning, samtidig med at jeg fokuserer på at få nogle gode billeder i kassen. Det leder så over i et par andre spørgsmål, nemlig ... 7. Hvor meget HD/hvor stor lagerkapacitet er du ude efter? Jeg er ikke på jagt efter f. eks. super HD kvalitet og 120 billeder/sek. Når jeg alligevel gerne vil ha' pæn lagerkapacitet, skyldes det, at jeg ønsker at fotografere flere timer ad gangen, uden at skulle skifte hukommelseskort. 8. Vil dine optagelser kræve lang batteri-levetid/stor batteri-kapacitet. Når jeg fravælger at tænde og slukke for kameraet under under optagelserne, skal headcam'et selvfølgelig være skånsom ved batterierne. Næsten uadskillelig herfra er spørgsmålet ... 9. Skal batterierne være beskyttet mod kulde? Når jeg også ønsker at lave snowboard-optagelser (og måske windsurf- og cykeloptagelser, når der ikke nødvendigvis er hedebølge) bør batterierne ikke være placeret alt for eksponeret. I praksis betyder det vel nærmest, at batterierne skal kunne placeres tæt ind til kroppen - helst under beklædningen.
10. Skal headcam'et ha' en "søger" - altså et display, som kan vise
billedudsnit og afspille optagelser? Eftersom jeg ønsker at fotografere med en relativt snæver vinkel, er det ekstra vigtigt, at headcam'et er rettet præcist ind mod objektet. Så et display på kameraet er nærmest en nødvendighed. I stedet for et egentlig display på kameraet kan nogle headcams vise billedudsnittet på en smartphone. Det er jo en slags løsning - men da jeg ikke er en udpræget multitasker, kan det hurtigt blive lidt for indviklet. Jeg holder mig til et display på selve kameraet. -- Der kan sorteres efter mange andre præmisser/spørgsmål/krav (f. eks. trådløs start/stop funktion, monteringsudstyr, pris, billedstabilisering, GPS feature, mulighederne for at tage still billeder ... etc.). For ikke at gå helt død i detaljer, bliver man imidlertid nødt til at prioritere, og de ovenfor stillede spørgsmål er de vigtigste for mig. Mine krav kan altså koges ned til, at headcam'et ... - skal være så let og "vindslikket" som muligt, så det kan placeres på hovedet, uden at man ligner en elg; og kan det placeres på siden af hovedet, vil det være en stor fordel (a.h.t. snowboardeing). - skal mindst være moderat vandtæhed, dvs. vanddtæt ned til mindst et par meters dybde. - skal kunne fungere i kulde i længere tid, f. eks. ved at batterierne kan ligge beskyttet under beklædningen. - skal kunne optage med billedvinkler mellem ca. 90 og 130 grader. - skal ha' stor hukommelse, så der kan optages kontinuerligt i timevis. - skal ha' display på selve kameraet til kontrol af billedudsnit og til afspilning af optagelserne. - skal ikke nødvendigvis ha' super-duper billedkvalitet (mega-opløsning/hundredevis af billeder/sek.) -- OK, det var i hvert fald et par krav, der gerne skulle spore ind på, hvilken type af headcam man ønsker. Men hvilke typer tilbyder markedet så? Man kan sandsynligvis typologisere headcams på et utal af måder, men med min helt dominerende præmis om, at headcam'et skal kunne fastgøres hensigtsmæsstgt på hovedet, vil det nok ikke være helt dumt at lave en opdeling efter headcam'ets ydre opbygning og form:
Klassisk kamera-typen. Typen kan eksemplificeres med GoPro Hero3 modellerne ("Black", "Silver" og "White"; http://gopro.com/), der sandsynligvis er langt de mest solgte kvalitets-headcams. Designet minder faktisk om et meget lille klassisk målsøger-kamera - altså en forstørret Legoklods, hvor objektivet er placeret på én af de to største flader. Designet synes ikke at være velegnet til at ha' på hovedet, medmindre man er ligeglad med at ligne "pejlevognen." En så dominerende kasse på hovedet kan være ret distraherende for omgivelserne, og det vil i hvert fald være umuligt at fotografere in cognito. Man kan vel også sige det på den måde, at linselusene vil flokkes om fotografen som windsurfere om et spot uden tang. Men hvad værre er: Hvis man dyrker aktiviteter, hvor der faktisk er en grund til at ha' hjelm på (f. eks. snowboarding), vil et så udragende kamera monteret på toppen af hjelmen hurtigt få et fur. Til det brug må et mere "slimline" kamera monteret på siden af hjelmen være langt at foretrække. Eksempler på andre mærker og modeller med lignende design:
Rollei Bullet HD Outdoor (http://www.rollei-actioncam.com/cms/index.php?id=403&L=1)
Polaroid XS7 (http://www.dogcamsport.co.uk/polaroid-xs-7.html)
Action Pro 3 (http://www.dogcamsport.co.uk/astak-action-pro-helmet-cameras.html)
Smalfilm
kamera-typen.
Typen
Eksempler på andre mærker og modeller med lignende design:
Contour Plus 2 (http://global.contour.com/en/nordic/page/home)
Contour Roam 2 (http://global.contour.com/en/nordic/page/home)
Drift HD Ghost (http://driftinnovation.com/drift-ghost/)
Monokikkert-typen.
Typen kan repræsenteres af Dogcam Bullet HD (http://www.dogcamsport.co.uk/dogcam-bullet-hd-camera.html),
der har form som en meget kompakt monokikkert (kikkert med ét løb). Alt
er samlet i "løbet", og kameraet er derfor meget anvendeligt til at
placere på en hjelm. Designet medfører dog samtidig, at der simpelthen
ikke er plads til et display på selve kameraet, og formodentlig er der
også andre omkostninger ved det meget kompakte design (billedkvalitet,
eksponeret og begrænset batteri-kapacitet osv.). Eksempler på andre mærker og modeller med lignende design:
Dogcam Bullet HD 2 (http://www.dogcamsport.co.uk/dogcam-bullet-hd-2.html)
RePlay XD720 (http://replayxd.com/cameras/replay-xd720-camera/)
RePlay XD1080 (http://replayxd.com/cameras/replay-xd1080-camera/)
Typen med separat objektiv og "teknik-kasse". Typen kan eksemplificeres med VIO POV.HD (http://vio-pov.com/products-all/pov-hd.html). Det er opbygget af to separate enheder: En forholdsvis stor kasse til batterier, lagerkort, trykknapper, display, kabelindgange og selvfølgelig noget elektronik - og et lille objektiv med sensor. De to enheder er koblet sammen af et ret kraftigt (adskilleligt) kabel på omkring 1½ meter. Tilsammen er teknikkassen, forbindelsesledningen og objektivet større end de andre headcam-typer. Men kan man acceptere at placere teknikkassen under tøjet, i en lille rygsæk, i en svømmevest el. lign., er det "løse" objektiv meget velegnet til at placere på en hjelm. Og placeres teknikkassen under tøjet, er batterierne jo effektivt beskyttet mod kulde ...
Eksempler på andre mærker og modeller med lignende design:
Jeg har på fornemmelsen, at der ikke findes mange tilsvarende designs,
der er til at komme i nærheden. Det professionelle Panasonic AG-HCK10
POVCAM HD Camera Head Kit (http://www.bhphotovideo.com/c/product/645966-REG/Panasonic_AG_HCK10_Compact_Camera_Head.html)
ligner lidt - men koster tilsyneladende 15.000 - 20.000 kr.! VIO POV.HD
kan fås for omkring godt 4.000 kr. Og valget faldt på ... Egentlig er mit personlige valg af headcam jo ret ligegyldigt. Det var mere strukturen bag valget, jeg prøvede at illustrere. Men altså - med de præferencer, jeg stillede op, endte flasken med at pege på VIO POV.HD. Det vil føre alt for vidt at forklare, hvorfor andre headcams blev siet fra - bortset fra selve det fysiske design, som jo blev sat op som en hoved-præmis. Det var f. eks. det fysiske design, der sorterede f. eks. GoPro fra, på trods af at GoPro m.h.t. biledkvalitet og features er et fantastisk kamera. VIO POV.HD er vandtæt til 3 meter og har billedvinkler på 95 grader (i 720p) og 142 grader (i 1080p). Teknikkassen vejer 328 g, og kamerahovedet vejer 58 gram. En svaghed ved kameraet er forbindelsesledningen mellem kameraenheden og teknikkassen; medmindre man er MEGET omhyggelig med at samle kontaktpunkterne, ødelægges de med en omstændelig og dyr reparation til følge. VIO POV.HD er vistnok forholdsvis ukendt på vore breddegrader, og da nogle vurderinger går på, at firmaet ikke har den sundeste økonomi, er fremtiden i øjeblikket måske lidt uvis. Men man kan jo håbe ...
Kan f. eks. købes hos DogCamSport i England (http://www.dogcamsport.co.uk/). -- Specielt om billedvinkler under windsurfing. I starten af august gjorde jeg sammen med et par andre windsurfere de første spage forsøg med at lave nogle headcam-optagelser på Knebel Vig (https://vimeo.com/71924037). Forventningen var begrænset til, at optagelserne udelukkende ville fortælle noget om, hvor meget kameraets vinkel i lodret plan skulle korrigeres til næste gang. Men underligt nok viste optagelserne faktisk, at kameraet havde en OK monterings-vinkel. Et slumpetræf. Men vi gjorde os selvfølgelig en del andre erfaringer, som specielt har med billedvinklen at gøre: Første gang jeg havde et almindeligt kamera med zoom-optik med op i bjergene, blev jeg fascineret af, hvor mange tinder der kunne stuves sammen på ét billede, hvis man zoomede ud i vidvinkel-området. Men når billederne bagefter blev set igennem derhjemme, var de som regel en skuffelse: Det dramatiske landskab blev gennem vidvinklen reduceret til et konturløst, gnidret landskab. Siden har jeg stilet efter kun at fange det vigtigste i motivet ved at zoome så meget ind som muligt - og har selvfølgelig måttet betale prisen i form af uskarphed p.g.a. mindre dybdeskarphed, uskarphed p.g.a. rystelser, uskarphed p.g.a. langsommere lukketider osv. Det headcam, vi brugte i Knebel Vig (et VIO POV.HD), har muligheden for at ændre billedvinklen mellem 142 grader og 95 grader. Relaterer man vinklerne til god gammeldags 35 mm fotografering, svarer 142 grader vistnok til en 7-8 mm optik (altså et "fiskeøje"), mens 95 grader svarer til noget i retning af en 20 mm optik (altså en udtalt vidvinkel). Rent teknisk bruger VIO POV.HD'en færre pixels til den mindre billedvinkel (720 px i højden) end ved den større billedvinkel (1080 px i højden). Den mindre billedvinkel er altså knapt så "HD" som den større billedvinkel - som så til gengæld kræver mere proceskraft og lagerkapacitet. Headcam optagelserne fra Knebel Vig blev lavet med den relativt lille billedvinkel på 95 grader, og nogle af ulemperne ses tydeligt i filmen: - Optagelserne blev meget rystede, og som tilskuer er det er f. eks. vanskeligere at fokusere på en sejlers faktiske aktion end at få en fornemmelse af helheden. Med en større billedvinkel ville rystelserne ikke ha' forplantet sig så meget til billederne. En større billedvinkel ville altså ha' givet en meget roligere film, og selvom alting ville ha' virket lidt længere borte, ville man måske alligevel lettere ha' kunnet identificere detaljerne(?). - Optagelserne virker ikke så skarpe, som de ville ha' gjort med en større billedvinkel. Årsagen er selvfølgelig, at ... 1) meget få (ingen?) headcams har autofokusering men må nøjes med såkaldt fixfokus. Oversat betyder det, at man ved konstruktionen af optikken har bestræbt sig på at gøre alt (fra helt tæt på til uendelig) lige skarpt - eller lige uskarpt! Og denne ret primitive konstruktion af optikken er selvfølgelig mindre synlig, jo større billedvinklen er; 2) den almindelige måde for headcams at indsnævre billedvinkelen implicerer (som nævnt), at opløsningen bliver mindre, så at hver pixel kommer til at fylde mere på hvert enkelt billede. - Optagelserne kan virke lidt "begrænsende". Man kan iblandt få lyst til at vide, hvad der foregår lidt længere ude til højre eller venstre/oppe eller nede. Når billedvinklen er så (relativt) lille, er tilskueren helt overladt til kamera-holderens evne til at fange det vigtigste udsnit. Modsat fremgår nogle af en mindre billedvinkels fordele trods alt også af filmen: + Optagelserne virker mere dramatiske, og fornemmelsen af selv at være til stede er lidt bedre, end hvis vinklen havde været større. Tilskueren deltager ligesom lidt mere i løjerne, hvor optagelser med meget store billedvinkler modsat kan have tendens til trykke tilskueren længere tilbage i lænestolen og afkoble ham/hende fra aktiviteterne. + Jeg er lidt usikker på dette punkt, men jeg MENER at oplevelsen ef fart er større, jo mindre billedvinklen er. I hvert fald hvis kamera-lejet er relativt højt (som her med kameraet i hovedhøjde). Med en stor billedsvinkel kommer (tilsyneladende) fjerne punkter selvfølgelig hurtigt tættere på, men til gengæld forekommer alle "forhindringer" (f. eks. bølger) at være mere betydningsløse og "ufarlige", end når man ser de passerende ting i mere naturlig størrelse. Så i mangel af argumenter vil jeg tillade mig at mene, at man intuitivt bedre fornemmer farten med en mindre billedvinkel. + Meget dyre objektiver kan delvist korrigere for konvekse og konkave horisonter (alt efter om horisonten er øverst eller nederst i billedfeltet), "væltende" vægge o. lign. Og selv om headcam producenterne vistnok prøver at korrigere disse billedfejl med noget programmel, vil det altid være sådan, at en optik med større billedvinkel fortegner mere (kaldes vist "styrtende linier") end en optik med mere moderat billedvinkel. Så altså - selvom horisonten i filmen af og til krummer lystigt, ville problemet ha' været en del større med en større billedvinkel. + De fleste indstiller sandsynligvis eksponeringen i deres headcam til at blive udregnet på baggrund af en gennemsnitsmåling af lysmængden (i modsætning til en spotmåling). Hvis man med en mindre billedvinkel lykkes med at rette headcam'et mod det vigtigste, vil optagelsen derfor sandsynligvis virke rigtigere eksponeret, end hvis billedvinklen havde været større. Her vil "uinteressante" felter i billedet ha' større chance for at påvirke eksponeringen i negativ retning; f. eks. vil solen lettere kunne droppe ind i billedet og "blænde billedet ned". Så altså - det er min fornemmelse, at den (relativt) lille billedvinkel medvirker til forholdsvis veleksponerede og farvemættede optagelser. + Kamera-manden bliver tvunget til at være på dupperne med et headcam med en relativt lille billedvinkel - og skal altså hele tiden være bevidst om, hvor kameraet peger hen. Med en større billedvinkel lokkes man modsat ind i en større og større dovenskab, da "det hele jo kommer med alligevel." Det er selvfølgelig ikke i sig selv er en god ting at blive tvunget af en lille billedvinkel til at skulle koncentrere sig om at tænke på kameraet på hovedet; men det øgede krav om koncentration vil sandsynligvis på sigt gøre kameramanden dygtigere. -- Når man vælger billedvinkel til sit headcam er der således sandsynligvis ikke noget, "der er bedst". Snarere er der tale om, at man bli'r nødt til at vælge mellem nogle sæt af fordele og ulemper. Hvis man på forhånd gør sig klart, hvad man vil prioritere, bli'r valget selfølgelig lettere. Her er nogle eksempler (hentet fra andre aktiviteter), som gerne skulle belyse nogle af fordelene og ulemperne: - På denne film af noget snowboarding (https://vimeo.com/50754003) er en del af optagelserne lavet med en billedvinkel på 142 grader (i klippene hvor man tydeligt ser kameramandens skibrille til venstre i billedet); se venligst bort fra de underlige farvestik, der skyldtes et defekt kamera). På denne snowboard-film (https://vimeo.com/62104509) er optagelserne modsat udelukkende lavet med en billedvinkel på 95 grader. Her er i hvert fald min konklusion er klar: Snowboard-filmen med en billedvinkel på 95 grader er klart bedre end filmen med indslag af en større billedvinkel. De mere rystede optagelser mere end opvejes af den større fornemmelse af action, der ligger i, at landskab og andre snowboardere synes at være tættere på. - På denne film af noget cykling (https://vimeo.com/49897580) er kamera-vinklen indstillet på 142 grader. Det meste kommer med (også opad, hvor trætte cyklister ellers har tendens til at hænge med hovedet), men fornemmelsen af fart nedad står ikke mål med, hvad den faktisk var. Og samtidig virker udsigten meget mindre dramatisk end virkelighedens. På denne cykel-film (https://vimeo.com/49699983) er kamera-vinklen indstillet på 95 grader. Omend optagelserne til tider er noget rystede under nedkørslen, virker farverne forholdsvis mættede og naturtro. På opkørslen går det imidlertid helt galt, idet den noget mærkede cyklist hænger så meget med hovedet, at man stort set kun ser noget rimeligt uinteressante asfalt. Min konklusion er vel nærmest, at medmindre det lykkes at finde en bedre placering af headcam'et på hjelmen, må den store billedvinkel foretrækkes på cykel-film. I hvert fald mens man cykler opad, og i hvert fald hvis man vil ha' lidt af landskabet med. - Men hvad er da konklusionen m.h.t. anvendelse af headcam i forbindelse med windsurfing? Tjah erfaringerne er jo endnu spæde, men m.h.t. billedvinkel hælder jeg p.t. nok mest til at benytte den forholdsvis svævre billedvinkel på 95 grader. Evt. kan man jo arbejde lidt med noget billedstabilisering under redigeringen, selvom de foreløbige erfaringer nu ikke er de allerbedste. Problemet er mest, at hvis man virkelig vil stabilisere optagelserne, "ædes" så meget af billedfeltet, at optagelserne bliver værdiløse. Men hvad nu, hvis man headcam-optager en windsurfseance med et stor billedvinkel og sidenhen stabiliserer den, for på den måde både at opnå færre rystelser og opnå en mindre billedvinkel? Det kunne måske være en løsning? Fortsættelse følger måske ...
|