Udhalstrim.

 

Før eller siden finder man ud af, at muligheden for hurtigt at kunne trimme sejlet fladt eller dybt på vandet er en nødvendighed. Med et udhalstrim er det (efter ganske kort tilvænningstid) let at trimme sejlet i fuld planing. At kunne give sejlet mere eller mindre power er en behagelighed og betryggelse på længere ture, hvor man risikerer større vejrskift – og trimmuligheden er helt nødvendig, hvis man vil gøre sig håb om at sejle fra kompis'erne.

 

De fleste store bomme har nogle blokhjul i bagstykket, hvorfra udhalssnoren kan gå et par gange ind i udhalsøjet. Problemet med at lade snorene gå direkte ind i udhalsøjet er, at friktionen mellem snor/snor og snor/udhalsøje kan være rigelig stor.

Her på stedet vælger de fleste derfor at montere et Chinook "dobbelthjul" i udhalsøjet. Denne løsning er imidlertid heller ikke helt problemfri, idet snorere langs bomrørere let kan gribe fat i Chinook-hjulet - og så kan man glemme alt om selv at styre trimmet. Løsningen på dette problem er at tvinge udhalssnorene udenfor Chinook-hjulenes "rækkevidde" – altså helt ud til bomrørere. Et par løsninger er vist nedenfor.

 

Her holdes snorene fra udhalstrimmet på plads ude ved bomrørene ved hjælp af et par øjer.

 

Øjerne er i dette tilfælde lavet af et par Nautix "clam cleats", hvor tænderne er savet/boret/filet bort.

Her holdes snorene fra udhalstrimmet på plads ude ved bomrørene ved hjælp af et par ekstra blokhjul.

 

Dette er nok den bedste (men mest omstændelige) løsning, der i dette tilfælde har gjort en mindre ændring af bagstykket nødvendig.