Sejltyper.

Man kan argumentere for, at mange (ikke-rangliste) formula sejlere vil være bedst tjent med at bruge sejl fra det næst-øverste lag af de forskellige mærkers performance-sejl (Neil Pryde V8, Maui Sails MS-2, North Sails Daytona, Gaastra GTX ... etc.):

• Sejlet vil være forholdsvis let at rigge til.

• De 2-3 cambere er nok til at stabilisere sejlet noget – samtidig med at det "roterer" bedre end rene racesejl.

• Mastelommen vil ikke være så bred, at den kan sluge alt for meget vand (letter snorstart).

• Masten vil ha' så tilpas større styrke, at man kan sejle mere alene (også om vinteren).

• Prisen er lavere.

• Der vil ofte være forholdsvis bedre bundtræk uden krav om alt for meget "pumperi".

Men – når det er sagt, så er der altså også nogle (afgørende?) fordele ved at sejle med de fuldgyldige racesejl (Neil Pryde RS, Maui Sails TR, North Sails Warp, Gaastra Vapor (tidligere Nitro og Neutron) ... etc.), bl. a.:

• Sejlene laves i de helt store størrelser (10 – 12.5 kvm.).

• Stabiliteten ved tiltagende vind er meget bedre – og det samme er farten!

• Handlingen er ikke så meget dårligere, som mange tror.

• Hvis man er meget utryg ved de dedikerede masters holdbarhed (ofte med god grund!), slækker man ikke alt for meget på sejlets egenskaber ved at vælge mærkets næstdyreste mast. Og bortset fra hos Maui Sails og Gaastra har næstbedste master tilnærmet samme stivhed og bøjningskurve som mærkernes bedste master.

Her på stedet er den fremherskende holdning efterhånden, at et formula board "fortjener" er rigtigt race-sejl, og her er to forhold afgørende: For det første afgøres en duel på vandet meget ofte af, hvem der bedst kan kontrollere udstyret i det øvre vindområde - og for det andet giver det en øget selvtillid at vide, at hvis vinden tiltager på en længere tur, kan man lettere redde sig hjem uden alt for mange slyngstyrt.