Finner.

 

Modsat F2 vedlægger Starboard traditionelt brættet en 70 cm finne, der faktisk er ganske anvendelig. Hvis man ønsker at tune sit bræt, er det imidlertid en god ide at finde sig en god costum finne. I en del år har Deboichets finner næsten været enerådende blandt kapsejlerne, og blandt disse Debo'er har R13eren været klassikeren.

 

Samtidig med at der er kommet andre "Debo" modeller til (som det bli'r for omfattende at omtale nærmere her), er man de sidste par år begyndt at give R13eren forskellige stivheder (flex) og hældninger (rake). En blød ("soft") R13er giver alt andet lige mere løft end en hård ("hard") R13er, som så til gengæld giver bedre kontrol. Og en mere fremadrettet (dvs. mere lodret) R13er giver på samme måde mere løft og mindre kontrol end en mere bagudrettet R13er. Målene for hældningerne kan være lidt forvirrende: Da forkanten på den oprindelige R13er ved finnespidsen havde er afstand fra lodlinien på ca. 12 cm, vil en (teoretisk!) lodret Debo R13 have betegnelsen +12. Heraf følger, at f. eks. en R13 +8 altså er en finne, der er "raked" ca. 4 cm bagud i forhold til en lodret R13er – og netop dette rake (+8) bliver (sammen med et "Soft" flex) for tiden regnet for den bedste kombination af løft og kontrol for en R13er.

 

I løbet as 2006 er en ny finne blevet udviklet på basis af R13eren: En 75 cm lang R13 er blevet afkortet med 5 cm, samtidig med at den nederste del af finnen har fået justeret profilen. Finnen bliver kaldt R19, og den mest solgte udgave er en R19 Soft -- (betyder ekstra blød) Rake +8. Over ca. 8 m/s skifter de fleste sejlere dog R19eren ud med en R13 Soft/Medium Rake +8.

Beskrivelse af Deboichets formula-finner.

En godt brugt 70 cm Deboichet R12, der er blevet "raked" 4 cm frem (altså en såkaldt +4 finne). De røde pile viser, hvor finne-hovedet har fået lagt noget materiale på, og de blå pile viser, hvor noget originalt materiale er blevet fjernet.

 

Den gule pil viser "drejningspunktet", hvorom finnen er blevet raked frem - og med lidt fantasi kan man let se, at denne finne ikke kan undgå at bryde formula reglementet om højst 70 cm finner. Derfor har den viste finne selvfølgelig fået skåret lidt af spidsen(!).