F2 FX 100 IV ligner meget IIIeren, men for at komme "flyveriet" til livs (forstærket af at IVeren vistnok har en kortere lige flade i hækken) er brættet udstyret med nogle justerbare "plader", der kan gøre cut-outs mere eller mindre dybe. Meningen er, at i let vind kan man lade pladerne blive hjemme (eller skubbe dem helt op) for at få brættet til at sejle mere frit. Og i tiltagende vind kan man så sænke pladerne for at få mere dynamisk opdrift i hækken, når brættet begynder at lette med næsen.

Virker pladerne i cut outs så? Tja, jeg har i hvert fald ikke kunnet mærke nogen forskel. Sandsynligvis på grund af, at scoopet starter ret tidligt  (altså en ret kort anlægsflade i hækken), er IVeren (ligesom IIIeren) noget vanskeligere at kontrollere end Starboard 159 og 160 – og denne tendens ændrer sig efter min ringe mening ikke ved at sænke pladerne. Hvis man ønsker at forsinke tidspunktet, hvor IVeren letter, vil det sandsynligvis være mere effektivt at montere en flap bag finneboksen – men den kan selvfølgelig ikke fjernes eller sættes på efter behov. I øvrigt sætter mange F2 IV-sejlere bommen temmelig lavt for få trykket længere frem på brættet og undgå for tidlig himmelflugt.

Holdningerne til "pladerne" er meget forskellige, men der synes at være en tendens til, at F2-teamsejlerne tillægger pladerne stor effekt, mens en hel del F2 IV-sejlere uden økonomisk afhængighed af F2 anser pladerne for at være uden virkning (mange plader knækker forøvrigt helt automatisk af!). På tomands hånd kan man faktisk være heldig at høre F2-teamsejlere fortælle fra stævnerne i den store verden, at kapsejlerne er ligeglade med pladerne – ja nogle har endda sejlet hele stævner med kun een plade monteret, uden at de har lagt mærke til det!

De F2 IVere, vi har haft berøring med her på stedet, har været klart tungere end både IIIeren og Starboard 158, 159 og 160 (ca. 1 kg tungere). Når man balancerer brættet, føles det tydeligt, at den ekstra vægt ligger bagtil – og det ligger jo lige for at mistænke pladerne og de forsænkede nylon-anordninger til rør og splitter (samt brættets deraf afledede krummelurer) for at være skurkene. En separat vejning af plader m/ rør og splitter (2 X 185 g) samt nylon-beslag (2 x 75 g) gi'r godt 0,5 kg, og mon ikke den ekstra indpakning i væv og epoxy og de ekstra indskæringer løber op i yderligere et par hundrede gram? Hvad "udstødningsrørere" (airpipes) vejer ekstra i forhold til Starboard vides ikke – men man må i hvert fald konkludere, at hvis man anser de variable plader (og airpipes) for at være et salgs-gimmick, så er der en (vægt-) pris at betale!

For almindelig dødelige er F2 IVeren – på grund af den korte lige anlægsflade i hækken og den ekstra vægt sammesteds - noget senere planende end både Starboard og F2IIIeren. I accellerationsfasen virker det som om, der er en meget delikat balance mellem ikke at lægge trykket så langt frem, at banan-faconen under mastesporet pløjer sig gennem vandet, samtidig med at trykket heller ikke må lægges så langt tilbage, at de dybe cut outs og den forholdsvis smalle hæk graver sig ned. Men ellers er IVeren i lighed med IIIeren et meget hurtigt bræt på slør, hvor man kan gå rasende dybt uden frygt for at hænge fast i nakken af en bølge. Generelt er F2 IV nok lidt mere teknisk at sejle end det samtidige Starboard (160eren).

Dækket har stort set samme facon som IIIeren – og er akkurat lige så udsat for at blive bulet, når riggen ligger ud over siden. Men derudover har i hvert fald ét bræt her på stedet været så svagt bygget mellem fodstropperne, at et stort område har måttet skiftes ud på grund af delaminering (og vandoptagelse!). Om dette har været et enkeltstående tilfælde, vides ikke ...

Pladerne over cut-outs er taget af, og nylon-beslagene, pladerne bli'r fastgjort i, er ved at blive fjernet.

Årsagen til operationen var dels nysgerrighed, dels at brættet var begyndt at delaminere henover nylon-beslagene.