Indtil for et par år siden var F2s formula boards ikke noget at skrive hjem om, men med FX 100 III (156 liter) blev F2 igen konkurrencedygtig. Brættet adskiller sig fra Starboard

• ved at være længere

• ved at have "langsgående bølger" i dækket/forsænket mastefod

• ved at have meget dybere cut-outs

• ved at være have et afstandslag af PVC (i modsætning til finér), som yderst er lamineret med kulvæv

• ved at have et par såkaldte "airpipes".

Dækkets facon i kombination med kulvæven skaber et stift bræt, som til gengæld er meget sensibelt overfor trykskader. Specielt på dækkets profiler ud mod kanterne er brættet meget modtageligt for skader, og det er faktisk umuligt at lade riggen ligge i vandet og trykke på dækket, uden at det afstedkommer buler. For det meste kan det ikke betale sig at få disse trykskader repareret med det samme, hvorfor folk med FX 100 IIIeren oftest lader en hel del buler akkumuleres, inden de gider reparere dem. Nogle forsøger at minimere skaderne ved at lime strimler af liggeunderlag el. lign. på dækket.

Det mest iøjnefaldene ved IIIeren er de såkaldte airpipes (et par gennemgående rør, der forbinder dækket med de dybeste og inderste dele af de to cut-outs). Den påståede effekt ved de to airpipes skal være udligne et eventuelt vacuum oppe i cut-outs, som angiveligt ellers vil bremse brættet under fart.

Når man forsøgsvis prøver at lukke disse airpipes (med flamingo el. lign.), skal man vist være en meget stor F2-fan for at mærke, at "vacuum-udligningen" er blokeret.

Men airpipes eller ej – fakta er, at IIIeren går meget hurtigt og dybt på slør, samtidig med at det løftes noget tidligere ud af vandet på halvvind end samme generations Starboard (159eren). Sandsynligvis er begge dele et resultat af de meget dybe cut-outs, der på den ene side lade brættet sejle meget "frit", samtidig med at der ikke er den samme anlægsflade i hækken som ved Starboard til at hindre næsen i at flyve ud af vandet.

Generelt er F2 III nok lidt mere teknisk at sejle end den samtidige Starboard (159eren).