Franske priser for brugt windsurf grej fra 2008 - 2012 (gældende foråret 2013).
I det franske windsurf magasin "Planchemag" fra marts/april 2013 er der en opstilling af de anslåede værdier af brugte boards og sejl. Forordet til opstillingen lyder noget i denne retning (i en forkortet og tilrettet maskinoversættelse fra fransk):
"Denne vurdering er et skøn over de reelle værdi af brugte boards og sejl, der har været markedsført de sidste fem år. Opstillingen er anerkendt af fagfolk og skal lette køb og salg af udstyr - i surf butikker og mellem enkeltpersoner. Vurderingen viser de gennemsnitlig værdier af produkter, der er pænt vedligeholdt og ikke har nævneværdige skader. Der kan være udsving på lokale markeder, hvor stor efterspørgsel eller stort udbud kan påvirke priserne fra 5 - 20%."
Det er ikke indlysende, hvad butikkerne skal leve af, hvis man kan bytte sit gamle udstyr ind til samme pris, som andre kunder senere kan købe det til. Så mon ikke det vil være logisk at forvente en noget lavere indbytningspris, end det fremgår af opstillingen?
Jeg aner ikke, hvordan en tilsvarende opstilling for det danske marked ville se ud. Men måske kan man bruge denne franske opstilling som inspiration, når man vil sætte noget brugt udstyr til salg - eller når man vil spotte de typer ud, der ikke kender kammertonen og benytter enhver lejlighed til at malke troskyldige newbees eller tillidsfulde windsurfere for deres surt opsparede kroner (fanden til måde at tage vare på hinanden på i et forholdsvis lukket samfund, som windsurfingen jo er). At være kendt som en dygtig sejler, meningsdanner el. lign. har desværre i flere tilfælde vist sig hverken at være garant for god moral eller afbalancerede priser.
Euroen står som bekendt i knap 750 (dvs. gang priserne med 7,5), og den franske moms er en smule lavere end den danske (vistnok 19,6%).
For ikke at gøre indlæsningen alt for langsom, er den kopierede opstilling delt op i 5 klikbare sider:
Brugte boards: AHD - Bic - Exocet - Fanatic - Goya
Brugte boards: Goya - JP Australia - Kona - Mistral - Naish - Quatro - RRD
Brugte boards: RRD - Starboard - Tabou
Brugte sejl: Ezzy - Gaastra - Goya Sails - Gun Sails - Hot Sails - Maui Sails - Naish
Brugte sejl: Naish - Neil Pryde - North - Severne - Simmer Sails - The Loft Sails - Tribord - XO Sails
--
Nogle mærker findes ikke på listen, f. eks. F2, Patrik Boards, Point-7 sejl og Tiga boards. F2 lever tilsyneladende en on-off tilværelse, og for Tigas vedkommende skyldes fraværet, at man stoppede produktionen omkring 2007-2008. Hvis du vil ha' en indikation af brugt Tiga-udstyrs markedsværdi, er her opstillingen fra 2007-2011: Windsurf grej, Brugtpriser i frankrig, 2007-2011. Fra foråret 2012. Træk noget i retning af 25% fra priserne for at ramme de aktuelle 2013-priser.
|