Hav og landskab.

De store linier i farvandene og landskabet øst og nordøst for Århus blev skabt under den sidste istids afsluttende krampetrækninger. Kort efter, at istidens største fremstød fra nordøst var veget tilbage, samledes der under en klimaforværring så megen is omkring den Botniske Bugt, at en isstrøm bevægede sig via Østersøen og bælterne til Mols og Djursland, hvor den stoppede. Istungerne gravede materiale ud - mest i Kalø Vig og i Ebeltoft Vig - og pressede materialet op som side- og endemoræner. Endemorænen kan i dag ses som højderyggen ud til Rønde (langs motortrafikvejen) og videre syd om Tirstrup og nord om Ebeltoft til Rugård. Og sidemorænerne kan ses på østsiden af Århus-bugten og som det bakkede landskab på Helgenæs og i Mols Bjerge.

Der er en tendens til et sammenfald mellem landskabet og de såkaldte forkastningslinier. Måske har har isens vej af og til fulgt nogle svaghederne i undergrunden (sprækkedannelser m.v.)? Efter isens forsvinden var området trykket ned og vandstanden højere, hvorfor flere af halvøerne blev snøret af som øer (f. eks. Skødshoved og Helgenæs), og da den relative vandstand igen var sunket, kunne man se kystskrænterne ligge lidt inde i landet (f. eks. ved Tålfor Strand nord for Egå Marina). Også i nutiden ændres kysterne, idet strøm og bølger til stadighed fjerner materiale (f. eks. fra Skødshoved skrænt) og placerer det mere rolige steder (f. eks. ved krumodden og flakket nord for Skødshoved).