|
Burton C60 øverst og Flow NXT FX nederst. Prisen er næsten den samme (små 3.000 kr.).
Klik på billedet (eller her) for forstørrelse og uddybende tekst.
Ind- og udstigning i Burton C60 er tilnærmet lodret - i Flow NXT FX er den tilnærmet vandret.
Klik på billedet (eller her) for forstørrelse og uddybende tekst.
Flow NXT FX har gnavet af Burton støvlen til venstre, mens en almindelig Flow binding (AMP 5) har gnavet af støvlen til højre.
Klik på billedet (eller her) for forstørrelse og uddybende tekst.
Flow NXT FX er den stiveste, men Burton C60 støtter "rigtigere" - dvs. højere oppe og længere ude på støvlen, ligesom ankelstroppens forankring kan justeres højere op.
Klik på billedet (eller her) for forstørrelse og uddybende tekst.
Her ses det tydeligere, at hi-backen støtter højere op på Burton C60.
Klik på billedet (eller her) for forstørrelse og uddybende tekst. |
Flow eller traditionel binding?
En sammenligning mellem 2 top freeride-bindinger, Flow NXT FX og Burton C60.
Sammenligningens præmisser.
De formodet stiveste modeller fra Burton (C60, str. L) og Flow (NXT FX, str. L) holdes op mod hinanden i denne lille sammenligning. Bindingerne er anvendt på en K2 Ambush 156 ('04) og en F2 Eliminator LTD 162 ('07) – begge stive boards, der kun er blevet brugt til freeride (hovedsagelig på pister). Freeride præferencen (her fart og carving på pister) kan også ses i stance: En relativ kort afstand mellem fødderne (52 cm) og ret store vinkler fremad (42 gr./21 gr.). Bindingerne er udelukkende brugt sammen med Burtons formodet stiveste støvle (Driver X, str. 44). De mere generelle betragtninger vedr. Flow stammer (udover erfaringerne med NXT FX) også fra erfaringer med Flow Pro-C FR, AMP 5 og Pro 11.
Bindingerne i hovedtræk.
Burton C60 er den klassiske snowboard binding med en hi-back, der kun kan vippes fremad og 2 stropper til at holde foden på plads. C60'eren er raffineret lidt ved at være udstyret med Burtons "Capstrap", som ikke kun holder forfoden nede, men også trykker foden tilbage. Stroppen over vristen kan justeres til at støtte højere eller lavere over anklen, idet den kan forankres i 3 højder i chassis'et. Hi-backen kan "roteres" noget sideværts (sådan at når man ser board og binding ovenfra, kan hi-backen drejes til at være tilnærmet parallel med boardets kant). Yderindstillingerne virker dog ikke helt mekanisk sunde og er kun mulige p.g.a. materialets fleksibilitet. Ved hjælp af en "vinge-møtrik" indbygget i hi-backen kan denne vinkles trinløst fremover. Bindingen er hovedsagelig bygget i forholdsvis fleksibel plastik, mens hi-backen hovedsagelig er lavet af kulvæv.
Flow NXT FX er en videreudvikling af den klassiske Flow binding, som udmærker sig ved at have bagindstigning og én stor sammenhængende strop over foden (en såkaldt "Powerstrap"). Med denne konstruktion kommer man ekstremt hurtigt i bindingen, idet stroppen blot skal indstilles én gang for alle hjemmefra, hvorefter alt man skal gøre, er at skubbe foden frem og ind i bindingen, hvorefter hi-backen klappes op og frem og låser foden fast. Stroppen over foden er asymmetrisk, så man møder mest modstand i forreste strop, når man læner sig fremover – og i bageste strop når man læner sig tilbage. Hi-backen kan "roteres" den smule (ikke så meget som Burton C60), så den kan blive mere parallel med boardets kant, og hældningen fremover kan justeres trinløst v.h.a. en drejeknap. Bindingen er hovedsagelig bygget i stiv aluminium med lidt plastik og kulvæv i hi-backen.
Mål og vægt.
Begge bindinger er købt til et par størrelse 44 Burton Driver X støvler, hvorfor str. Large er valgt for begge bindingers vedkommende (Flow NXT FX str. XL ville også have passet til støvlerne). Når bindingerne skal tilpasses en str. 44 støvle, skal de forlænges maksimalt – hvorved begge bindinger ender med at blive 26,5 cm lange. Når man centrerer bindingerne på boardet, så støvlerne rager lige langt ud over kanterne, viser det sig, at Flows bundplade er placeret symmetrisk på boardet, mens Burtons bundplade stikker den forreste del lidt længere frem end bageste del. Hvis man vinkler fødderne meget fremad, betyder det ikke noget – men hvis fodstillingen er mere på tværs af boardet, er risikoen (med den angivne størrelse af støvler og bindinger) for toe-side drag størst med Burton bindingen. Burtons bundplade er 23.2 mm høj fortil og 15.8 mm høj bagtil, og er dermed en anelse højere end Flows bundplade (18.5 mm fortil og 14.3 mm bagtil) – men vigtigere er måske, at forskellen på højden ved hælen og ved tæerne (som man kan se af målene) er noget større hos Burton C60 end hos Flow NXT FX. Om man kan lide denne ekstra "gas-pedal" eller ej – eller om man slet ikke kan mærke forskel – er nok individuelt. Højden på Flows hi-back er med 24,5 cm over bundpladen noget lavere end Burtons hi-back (27,5 cm). Netop Flows lavere hi-back i forbindelse med en hængsling længere bagude i chassis'et gør, at Flow kan foldes sammen til at fylde noget mindre end Burton bindingen, når board og binding skal transporteres i eksempelvis en board bag. Burtons C60 er kendt som en meget let binding, og lagt på vægten (med 4 bolte) stopper pilen ved 1176 g pr. binding. Sandsynligvis fordi bindingen er mere kompakt, føles Flow NXT FX noget tungere, men med et udslag på 1308 g pr. binding er den faktisk kun marginalt tungere end Burton C60.
Justering.
Begge bindinger har masser af muligheder for justeringer (størrelse, hældning fremover af hi-back, rotation af hi-back ... osv.). Hvis man vil undersøge alle features, gør man klogt i ikke at vente med indstillingerne til morgenen inden første tur på pisten. M.h.t. placering af bindinger på boardet er det også værd at bemærke, at Burton som de eneste har et 3-huls system for deres originale discs og boards. Dvs. at har du Burton bindinger – men et ikke Burton board – skal du ha' fat i nogle specielle 4-huls Burton discs (leveres vistnok som supplement med bindingerne?). Problemet med disse 4-huls discs er, at der ikke er de store muligheder for at fin-justere afstanden mellem fødderne – i modsætning til Flow bindingerne discs, der har massevis af huller og tilsvarende bedre muligheder for tilpasning af stance. Hvis vil bruge Burton bindinger på et Burton board, er der naturligvis bedre justerings-muligheder – og det gælder da specielt med deres såkaldte EST/ICS-system, som vistnok vil kunne vælges til alle deres boards i 2008-09.
Indstigning og udstigning.
Udstigningen er stort set lige hurtig og let for begge bindingers vedkommende – dog kan man i Burtons C60 binding - efter at have frigjort stropperne - simpelthen løfte foden ud af bindingen, mens man i Flows NXT FX binding - efter at have klappet hi-backen ned - må trække foden bagud for at få den fri. Det er bestemt ikke det store problem, men man skal dog være opmærksom på, at med en ikke-Flow støvle kan der være lidt friktion. Indstigningen er det punkt, der i praksis adskiller bindingerne mest. Hvis man er meget adræt og befinder sig på et sted med absolut minimal hældning, skal det ikke afvises, at man ved hjælp af Capstrap'en kan trække foden på plads og derved fastgøre foden i bindingen mens man glider langsomt fremad – men det er ikke noget, man skal regne med at kunne gøre. Altså: Ned at sidde, fastgør bindingen med de to stropper (Capstrap'en gør det altså noget lettere end med traditionelle tå-stropper), rul rundt om maven, rejs dig op – og kør ... Med Flow bindingen er det en anden sag: Dels kan man have held til at fastgøre bageste fod, mens man glider fremad – men hvis man ikke er helt tryg ved dette, kræver fastgørelse af foden blot, at man stiller sig med toe-side kanten op i bakken, hvorefter det kun ta'r et par sekunder at sætte foden fast. Og i modsætning til andre bindinger skal man ikke efterjustere!
På bakken udmønter denne forskel mellem bindingerne sig i en meget stor forskel på, hvor hurtigt, man kommer ud af starthullerne efter at være smidt af liften. Husk på, at i det trafikale virvar, der ofte er lige efter afstigningen, skal man med en traditionel binding for det meste bruge tid på at skøjte hen til et trygt sted uden for mange mennesker, inden man kan sætte sig på sneen (eller bænken) for at få bageste fod fastgjort. Med Flow bindingen kan man ofte komme i gang stort set med det samme. Og de samme gælder på steder, hvor man – efter at have fået bageste fod i bindingen – må ud af bindingen igen for at skøjte sig frem (p.g.a fladere passager, kraftig modvind etc.).
Jamen, hvor meget betyder denne forskel så i praksis? Det kommer helt an på, hvor og hvordan man kører. Hvis man kører på de kortere skandinaviske pister med kortere intervaller mellem på- og afstigningerne, er forskellen mest markant. Og hvis du har en traditionel binding og kører i en gruppe, hvor dine gruppefæller har Flow bindinger, kan du næsten ikke undgå at blive hægtet af med flere hundrede meter i starten. På kortere pister kræver det i hvert fald nogen aggressivitet at hente gruppen igen – hvis man da ikke resignerer og venter med gensynet, til man er nede ved liftkøen igen.
Hvis man kører fast i dyb sne og skal ud og ind i bindingerne, virker det som om en Flow NXT FX er noget sværere at løsne sig fra og komme ind i igen end en Burton C60. De lidt større besværligheder skyldes nok, at mens bevægelserne for at komme ind og ud af en traditionel binding kan indskrænkes til "træd ned/løft op", kræver Flows indstigning noget plads bag bindingen (og absolut ingen sne på bundpladen!). Og når vi nu taler om forhold, hvor Flows lettere indstigning ikke er helt så åbenlys - så kan indstigning i en Flow NXT FX på meget bratte steder godt virke lidt akavet.
Pasform.
Indstigning i Flow NXT FX bindingen fordrer jo, at man trykker foden frem i bindingen, inden man klapper high-backen op. For at kunne trykke foden ind under Powerstrap'en kræves det, at denne ikke er justeret alt for stramt – og dette kan medføre, at Powerstrap'en måske ikke har helt det samme tryk ned på foden som ankel-stroppen på en traditionel binding. Det forstærkes lidt af det faktum, at Power-strap'en ikke er fastgjort helt så langt oppe på bindingens chassis, som ankel-stroppen på Burtons C 60 binding. Alt i alt kan dette medføre en tendens til en anelse hæl-løft – altså ikke hæl-løft inde i støvlen men hæl-løft mellem støvle og binding. Det samme krav til lidt spillerum mellem Power-strap og støvle for at komme i bindingen gør sig også gældende m.h.t. fastholdelse af støvle-snuderne – også fordi Power-strap'en ikke går så langt ud på støvlen som en traditionel tå-strop. Igen kan man risikere, at Flow-bindingen tillader en anelse mere tå-løft end Burton C 60'eren. Det skal ikke afvises, at dette (meget lille) problem er ikke-eksisterende, hvis man bruger Flow-støvler.
Alle Flow bindinger (NXT som ældre typer) er tilpasset Flows egne støvler, som generelt er lidt smallere omkring hælen helt nede ved sålen. Man kan sagtens bruge støvler fra andre mærker, men prisen er dels en vis friktion, når hi-backen klappes op, dels et vist slid omkring vulkaniseringen på på indersiden af hælen på bageste fod. Alle "uroginale" støvler (fra K2, Burton og Thirtytwo), vi har brugt sammen med Flow bindinger, har fået denne hilsen med på vejen.
Støtte.
Der er ingen tvivl om, at Flow NXT FX er stivere i chassis og hi-bach end Burton C 60. Hvis Flow bindingen bliver justeret stramt omkring støvleren, er det umuligt at få high-back'en til at flexe bagover, samtidig med at Power-strap'en på grund af det stive materiale deformerer meget lidt ved toe-side sving. Det er dog værd at notere, at i hvert fald på tidligere Flow bindinger dannedes der i løbet af kort tid en fordybning/fold lige under strap'ens øverste afgrænsning, hvorved støtten fremover i bindingen svækkedess noget. Når Flow NXT FX vurderes at være stivest, har det én forudsætning, nemlig at støvlerne er meget stive. I forhold til Burton C 60 går Flow NXT Fx's high-back ikke så højt op, ligesom Power-strap'en hverken går så langt frem eller så højt op som traditionelle stropper – hvilket således overlader det til støvlerne at støtte det sidste stykke op ad skinnebenet og læggen.
Burton C 60 er ikke helt så stiv i opbygningen, men til gengæld støtter den støvlerne højere op og længere frem mod støvlesnuderne. Samtidig kan hi-backen roteres mere end på Flow NXT FX, hvilket selvfølgelig betyder mest, hvis dit stance implicerer store vinkler. Hvis regnestykket kort skal gøres op, så giver Flow en mere rigid støtte (forudsat at du har stive støvler), mens Burton virker lidt mere fleksibel og smidig - men til gengæld Burton giver mindst lige så god støtte, hvis støvlerne er blødere.
Holdbarhed.
Bortset fra Flow bindingernes tendens til at Powerstrap'en bliver blød over vristen (i hvert fald på ældre modeller), virker begge bindinger solide og holdbare. Og godt det samme – for på trods af diverse (tilsyneladende) kontaktmuligheder på nettet kan det være umuligt at komme i kontakt med firmaerne, hvis man har brug for reservedele. Jeg har for begge mærkers vedkommende haft brug for at komme i kontakt med dem for at få hjælp vedr. defekte produkter, men trods adskillige mails er det aldrig lykkedes at få svar fra nogle af firmaerne via deres "kontakt"-links på de respektive hjemmesider. F. eks. havde jeg på et tidspunkt en dejlig stiv Flow Pro-C FR binding, hvor Powerstrap'en ret hurtigt blev blød, men importøren kunne/ville ikke skaffe et par nye Powerstraps og Flow International svarede ikke på mails – hvorfor bindingen endte med at blive solgt til spot-pris (Blue-Tomato i Østrig blev også inddraget under seancen, og herfra var beskeden, at man godt kan glemme at få reservedele fra Flow!). Måske er der blevet rettet op på det nu?
Summasummarum.
Som du kan se, er der er masser af forskelle mellem Borton C60 og Flow NXT FX i nuancerne. Men det første og største spørgsmål, du må stille dig selv, er dog, om du synes det er vigtigt at kunne komme let og hurtigt i dine bindinger. Og dette spørgsmål hænger jo meget sammen med, om du ...
Hvis du er uafklaret på disse spørgsmål, kan du evt. lade de mindre vigtige nuance-forskelle bindingerne imellem afgøre udfaldet.
Andre bindinger med bagindstigning.
Flow (flow.com) er pioneren indenfor snowboard bindinger med bagindstigning, og Flow sidder sandsynligvis stadig på nogle patenter eller mønsterrettigheder, som kan forhindre direkte plagiering. Der er dog vokset et par alternativer frem, som nu også tilbyder bagindstigning. Det drejer sig om K2 (k2snowboards.com) med pige-modellerne Cameo og Debut og herre-modellerne Cinch CTX, Cinch CTS og Cinch CTL - og det drejer sig om Apo (apo-snowboards.com) med pige-modellen BCK herre-modellen og Darkmilk. Både K2 og Apo har erstattet Flows Powerstrap med mere traditionelle stropper over ankel og forfod, og Apo kalder da også deres modeller for Dual Entry System.
|
