Kullen.

Efter de første succesrige togter i Jotunheimen var vi et smut på Kullen for at træne. Det var naturligvis sjovt og lærerigt, men den

slags klatring blev for os aldrig et mål i sig selv (som det er blevet for andre). I vores forståelse blev klatring ved med at være en

instrumental teknik for at nå tinderne, for at få (den fortjente!) udsigt, for at opleve naturen - og af og til for at følge i nogle historiske

fodspor.

Det hændte forøvrigt, at vi i det norske mødte (tilsyneladende) dygtige danske væg-klatrere, som ikke vovede at  bevæge sig meget

over skovgrænsen, da de efter eget udsagn "... jo manglede alpin erfaring."

Fie (nederst tv.) har taget billederne.