<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Efter HCs nærkontakt med bergschrunden mellem Tverråbreen og Bukkehøs klipper lurer vi på at finde en alternativ rute hjem til teltet.

Efter lidt palavren når vi frem til at forsøge at komme ned på Nordre Illåbreen fra sadlen mellem Bukkehø og Nordre Bukkehø (ikke navngivet på dette gamle kort). Fra lejren mener vi at ha' set et sted, hvor der stort set er sammenhængende sne fra Nordre Illåbreen helt op til sadlen. Snefeltet er selvfølgelig (meget) stejlt, men eftersom sneen generelt synes at ha' god sammenhængskraft, vurderer vi, at risikoen for skred ikke er overvældende. Eller med en Carl Hall-formulering - projektet "ligger indenfor det tilladeliges grænse".

Det er i hvert fald planen. Viser den sig for besværligt, må vi jo vende om og ta' den kendte rute hjem, selvom det i givet fald er med nogen ulyst.