Mens vi slår teltet op og foretager de nødvendige reparationer, bli'r alle hulrum og sprækker i beklædningen fyldt op med sne. Så da vi endelig kan kravle i skjul, står den på tørring af klunset. Her tørres der inderstøvler, mens vi diskuterer, hvordan vi skal deles om den tilbageværende sovepose.

Aftalen bli'r, at jeg - med bøjede ben - kravler så langt ned i posen som muligt, hvorpå HC presser sit understel ned i samme pose. Fra livet og op indhyller han sin overkrop i sit varmeste kluns, inkluderet den Salewa dunjakke, han har med.

Løsningen indebærer i hvert fald 3 problemer/ubehageligheder:

For det første - vil HC kunne holde varmen? Det viser sig at fungere OK - eller også er han for afkølet til at jamre sig.

For det andet - kan vi nå et vikle os ud af posen og hinanden, når vi hører, at et stormstød er i anmarch? Tjah, teltet blæser i hvert fald hverken itu eller væk i løbet af natten. Men det bli'r en pænt urolig nat.

For det tredje - vil jeg kunne overleve en nat med næsen i højde med HCs unævnelige herligheder, der notabene ikke har været i nærheden af vand og sæbe i 6 døgn. Ja, jeg overlever - men med sandsynligvis uoprettelige skader ...