<< x >> |
|
Fundet august 2024 i Gebirgsjäger-lejren: Multi-funktions-kniv. Multi-funktionskniven er produceret af D. Peres, Solingen i 1930erne (eller tidligere). Firmaet startede i 1792, og logoet er en øl-tønde med påfyldnings-studs og aftapningshane. På det største knivblads venstre side står der "D. Peres, Solingen", mens øl-tønde logoet pryder samme knivblads højre side og skruetrækkerens venstre side - samt måske det lille knivblads venstre side. Værktøjerne er: Et stort og et lille knivblad, en skruetrækker og en dåseåbner, en (knækket) proptrækker og en dorn med et øje (til at sy med en kraftig tråd?). I en (formodentlig) senere udgave af samme lommekniv har skruetrækkeren fået en udfræsning, så den også kan bruges som øl-oplukker; kapsler på ølflasker blev i løbet af '30erne mere almindelige end de hidtil anvendte kork-propper. Her er et billede af (en sandsynligvis senere) udgave af multi-funktions-kniven, taget fra en side med antikviteter.
|