<< x >> |
|
Måske ikke et specielt interessant fund - og er dåseåbneren overhovedet fra 1942? Til det sidste er svaret "ja". Åbneren blev fundet i én af "køkkenmøddingerne", hvor Gebirgsjägerne dumpede deres affald af dåser, låg, stanniol m.v. Så dåseåbneren er sådan set lige så "historisk" som de andre fund. Om man så synes, det er spændende, er en anden sag. Uden at være ekspert i dåseåbnere kan man hæfte sig ved, at åbneren virker meget rustik og forekommer mig at være pænt lang (10 cm). Og specielt proportionerne - f. eks. længden af spalten og stykket under den - er ikke, som jeg husker dåseåbnere af denne type. Måske fordi det er et stykke værktøj, man har brugt igen og igen - modsat de dåseåbnere af samme type jeg husker, der var af éngangs-typen, som blev smidt væk sammen med den tomme dåse?
|