Samme omgivelser og samme linselus - men med kik den modsatte vej.

Nu kan vi se Munken al sin vælde, og til højre herfor ses først Vestre Kalvehøgde og dernæst Leirungskampen ("sukkertoppen" med et lille skar og en kort ryg i baggrunden til højre).

Lige til venstre for "sukkertoppen" anes et par små "gedehorn", som er det bageste punkt på den pejlelinje, der bestemmer, hvor vi vil lede efter Gebirgejäger-efterladenskaber. Det nærmeste punkt på pejlelinjen er en kæmpestor sten, der er placeret lige på den anden side af Leirungsåen under Munken. Den er der et billede af senere ...

Helt oppe i højre hjørne er klipperne iflg. geologiske kort karakteriseret ved "foliation" og "skifrighed" - altså sådan at klippen let kløves langs foliationsplanet. Anes det?