Julius står begreb med at åbne den nordlige fæ-låge på broen over Leirungsåen.

Skråningen med den lange lige ryg er Steinflybakken, og det lidt mindre skrånende plateau bag ryggen (skjult på billedet) er Steinflya, som afgrænses af Steinflybreen (der leder frem til Steinflytind/Tjørnholstind), Høgdebrotet, Kvassryggen og Bukkehåmåren.

Og så lige for en sikkerheds skyld: "Fly" (flye, flya) i Steinflya og Valdresflya betyder fjeldvidde eller -slette; "hol" i Tjørnholstind og Knutholstind refererer til de "huller", bræerne har gravet omkring tinderne; "brotet" i Høgdebrotet refererer til, at tinden er brat (i hvert fald fra visse vinkler); "kvass" i Kvassryggen betyder "skarp" - og håmåren (andre steder: hammeren) i Bukkehåmåren fortæller om en mere afrundet tinde, hvor der åbenbart er en vis trafik af rensdyr.

Helt ude til venstre på den lange lige ryg ses nogle snestykker, der danner et "V" eller "W". Her samles vandet fra nogle små-tjern på Steinflya hvorfra det kanaliseres ned over Steinflybakken i Steinflybekken - som vi snart skal stifte bekendskab med.