<< x >> |
|
I baggrunden ses fundamentet på Lomseggen (Lomseggje), og den top, der ses et stykke ude ad ryggen til højre, er sandsynligvis Eggjapiken (1524 meter). Ryggen strækker sig langt ud mod sydvest, hvor de enkelte toppe rask væk når over et par tusinde meters højde. Men ikke så forfærdelig langt ude ad ryggen har man de senere år gjort en del arkæologiske fund, som er smeltet fri, efterhånden som bræerne trækker sig tilbage. Fundene har vist nok at gøre med, at man i gammel tid (fra broncealder og frem) skød genvej mellem Galdesand og Skjåk ved at transportere mennesker og dyr over bræerne i stedet for at skulle omkring Lom - hvilket sandsynligvis var ret umuligt på den tid (inden man fandt ud af at bygge galder).
|