Cruxet på tilbageturen er passagen af Steinflybekken, der i dag (som dagen i forvejen) er pænt vandførende. På opturen valgte vi at traske laaangt op langs fossens anden bred for at finde et sted, hvor det var lidt lettere at komme over. Men i dag er vi fast besluttede på at forcere fossen det "regelrette" sted - altså hvor stien "dikterer" det.

Man skal ikke lede længe i forskellige beskrivelser af befaringer af området for at læse om vandrere, der har prøvet at omgå denne overgang; og ofte med skuffende resultat, idet mange er endt helt nede ved Leirungsåen, hvor de enten har måttet ta' en endnu større chance eller har valgt at traske tilbage igen.

På billedet tripper en gammel, stivbenet mandsling forsigtigt fra sten til sten, godt hjulpet af et par handekap-stokke.