Et par kilometer længere fremme ser vi en lejr (her indfanget med kraftig tele) på den anden side af Leirungsåen. Måske var der herfra, den "trafiksikre vandrer" fra aftenen i forvejen kom?

Lejren på den anden side af Leirungsåen understreger vores voksende formodning om, at Leirungsdalen i dag fortrinsvis befærdes af besøgende, der er startet fra Heimdsalsmunnen.

  En lidet fjeldvant familie tåger rundt på skråningen bag os - og lidt tidligere mødte vi en ældre vandrer med en lille hund. Hverken manden med hund eller den mindre adrætte familie har efter vores bedste overbevisning formået at passere Steinflybekken med dens nuværende vandføring. Og så er der jo kun én mulighed tilbage: Også de er startet fra Heimdalsmunnen - hvilket må betyde, at ét eller andet sted (mellem vores nuværende position og vandfaldene længere nede?) må Leirungsåen være så bred og derfor rolig, at selv lettere besværede vandrere kan passere den. Skal undersøges ...

Samtidig med at vi i spionerer på det fredelige lejrliv på den anden side af elven - og i det stille måske håber på lidt "snavs" - delikaterer vi vore ganer med Pumpernickel "on-the-rocks". Den madglade familie fra Vejle kan ikke få nok og flår bogstavelig talt indholdet ud af pakkerne og svælger sirup-brødet i sig med lydelig nydelse.