Samme moment på lidt større afstand. Tættest på (til venstre) ser vi Raudhamran (opkaldt efter "hammerens" røde bjergart (peridotit)), der fortsætter over i ryggen, som ender på Rasletind (skjult). Og nu kan vi for første gang siden starten af turen (nede omkring Varga) igen se Munken (foran Vestre Kalvehøgde), foran hvilken vi vil slå lejr.

Ikke vanskeligt at forstå, hvoraf tinde-navnet "Munken" kommer - omend hovedet ikke rager meget op mellem de brede skuldre. Formen er anderledes, men navnet virker intuitivt lige så velvalgt som navnene "Bispen" (tv.), "Kongen" og "Dronningen" gør, når man fra Isterdalen lurer mod dalens sydvestlige tinderyg.