Èt af turens projekter (hovedprojektet?) er at mose ind i Leirungsdalen for at (gen-)finde "Tyskerlejren", som så skal afsøges med metaldetektorer. Desværre er vejudsigten ikke opmuntrende, så vi er så småt ved at affinde os med, at det bliver en kort tur med kun én overnatning og meget begrænset tid til fise rundt med detektorerne.

Men hvorfra skal vi lancere fremstøddet ind i Leirungsdalen? Den fra gammel tid normale adkomst er at gå ind i fjeldet længere nordpå/nede mod Gjende ved Vargebakken og Knutshø. I givet fald en tur på godt 10 km. Men - hvis man kan starte ved raste-/P-pladsen ud for Heimdalsmunnen(hvor vi er på billedet), vil det korte turen betragteligt af (til ca. 6 km?), samtidig med at vi vil vinde ca. 100 højdemeter. Vi har ikke kunnet finde beskrivelser af sådan en rute, og det ubekendte i forbindelse med at angribe Leirungsdalen herfra er,

1) om vi kan komme sikkert over Raslebekken/Flybekken (som vi kan se lidt af i billedets venstre side),

2) om myren mellem Heimdalsmunnen og Leirungsdalen er passabel uden for mange "omkørsler", samt

3) om vi i sidste instans kan forcere Leirungsåen for at komme over på åens (en pænt underdrivende betegnelse!) nordre bred.

På billedet er vi ca. 15 km nord for vores lejr ved Bitihorn, og vi er ved at samle os sammen til at gå ned for at vurdere Raslebekken/Flybekkens passabilitet. Desværre har kameraet udsat billed-sensoren for en dobbelt-eksponering, samtidig med at Rasmus har virret med sit kloge hoved. Billedets baggrund fremstår dog tydeligt - fra Høgdebrotet ude til højre over (mod venstre) Tjørnholstind og ryggen med Skarvflytind og Austre Leirungstind. Bag Corollaen anes indgangen til øverste del af Leirungsdalen, og umiddelbart til venstre herfor (foran Skarvflytind/Austre Leirungstind) ses Raudhamran. Navnet betyder vel egentlig noget i retning af "Den røde Knold" og kommer af jernforbindelserne ("peridotit") i bjergarten, der farver klippen rødbrun.