<< x >> |
|
Samme telt er et lille 2 personers fjeldtelt med kun én ind-/udgang i siden. Peters natlige prøvelser bestod i, at Mona havde placeret sig i siden uden åbning, hvorfor processen med hendes idelige tømninger af blæren startede med at tromle gemalen ned i jordsmonnet. Og knapt var han svuppet tilbage i facon, inden tromlen atter fladmaste ham - nu blot fra den anden side. Ude i kimingen - bag Mona - ses Synshorn, som Fie, Mikkel og Peter besøgte i 2006 under et heftigt hagl- og tordenvejr, som på et tidspunkt var tæt på at elektrificere Fie.
|