Næste morgen slår vi øjnene op ved
næstøverste P-plads nord for Båtskaret under Bitihorn. I nattens mulm og
mørke klemte vi bilerne tæt sammen, så pladsens monstrøse autocampere
akkurat vil kunne klemme sig ud på Rv51 næste formiddag, og slog de tre
små fjeldtelte op 20 - 40 meter væk fra de mobile lejligheder.
Efter Jotunheimen-målestok er Bitihorn med sine 1607 meter ikke speciel
høj. Men det er "Heimens" sydligste forpost, og udsigten sydover er
formidabel. På en klar dag kan man
fra Bitihorn f. eks. spotte Gaustatoppen,
ca. 160 km væk.
|